Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Höckert, Johan Fredrik - Hød - Hödel, Max - Høder - Høeberg, Albert Alexander - Høeberg, Ernst - Høeberg, Georg - Høedt, Frederik Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Höckert [’hökərt], Johan Fredrik, sv.
Maler, f. 26. Aug. 1826 i Jönköping, d. 16. Septbr
1866 i Göteborg. H. gik et Aar paa Sthlm’s Akad.
og foretog sammen med og under Vejledning
af Boklund en Studierejse til München. En
Samtale med Botanikeren N. Andersson gav
Anledning til, at han valgte sig Lapland som
Studiemark; de mange Skitser og Studier
herfra gav Grundlaget for hans senere Verdensry.
1851 kom han til Paris. Samlivet her med
Knaus og M. Hess gav ham Mod paa
Historiemaleriet; hans »Dronning Kristina befaler sine
Drabanter at dræbe Monaldeschi« [Göteborgs
Mus.) fik 1853 Mention paa Salonen og skaffede
ham i Hjemmet et Stipendium, der gjorde ham
det muligt atter 1854 at rejse til Paris. Her
fuldførte han 1855 »Gudstjeneste i Lapmarken«,
et mægtigt Billede, der gjorde betydelig
Lykke allerede ved Emnets Fremmedartethed, men
først og fremmest ved dets høje, maleriske
Egenskaber; det fik 1. Klasses Medaille og
solgtes til den fr. Stat (Mus. i Lille), efter at
H. forgæves havde ventet paa, at hans eget
Land vilde købe det. Sin store Sejr forfulgte
H. ved i den flg. Tid at male lgn. Motiver,
saaledes det koloristisk fine »Indre af en lappisk
Hytte« (Salonen 1857, det sv. Nationalmus.).
Efter at være vendt tilbage til Sverige, malede
han det i Komposition og Kolorit lige
vellykkede »Brudefærd paa Hornavan« (1858,
Nationalmuseet i Sthlm), gjorde derefter
Studierejser i Dalarne, malede mange Billeder derfra:
»Høhøst ved Siljan«, »Kulla med en
Salmebog«, det prægtige »Rättvikskulla« (1860,
Fürstenberg’s Gal. i Göteborg) etc. og »Gustaf
Vasa reddes af Tomt Matts Hustru« (1860,
Utmelands-Monum.). Samtidig malede H., dog
uden stort Held, Portrætter, saaledes af Karl
XV i Frimurerdragt (Ulriksdal), og sendtes
paa Kongens Regning ned til Afrika for at
male Bejen af Tunis. Efter denne lange
Udenlandsrejse kom han hjem (1862) som en syg
Mand. I sine 4 sidste Leveaar var han febrilsk
optaget, men under svigtende Arbejdsevne, med
at fæstne saa mange af sine maleriske Ideer
og Indtryk til Lærredet som muligt; han
malede »Bellman i Sergel’s Atelier«, fl. Billeder
fra Dalarne, forrettede sit Arbejde som Prof.
ved Akademiet, tegnede for »Ny illustr.
Tidning«; men sine bedste Tanker og sin bedste
Kraft skænkede han i denne Tid til sit store
Historiemaleri »Sthlm’s Slots Brand 1697«, der
lige akkurat blev færdigt til Udstilling før hans
Død, men dog saa betids, at H. endnu kunde
opleve den Tort, at Staten afslog hans Tilbud
om at sælge det til den. Hvad der fældede
dette Arbejde, der dog senere erhvervedes til
Nationalmuseet og sikkert bør regnes til H.’s
Hovedværker, var foruden dets Ufærdighed og
mulig personlige Motiver dets Mangel paa
historisk Opfattelse efter Tidens Smag. Dette
hænger sammen med H.’s hele
Kunstnertemperament: for ham var det hist. det helt
underordnede, det maleriske Hovedsagen; men
netop ved sit ypperlige maleriske Syn blev H. en
»Sveriges Delacroix«, en Foregangsmand i sv.
Kunst. (Litt.: Nordensvan, »Svensk
Konst«, II, S. 429-46 [1892]).
A. Hk.
Hød, Høder (nyisl. Hødur), Balder’s
Banemand, se Høder.
Hödel [’hø.dəl], Max (1857-78), tysk
Attentatudøver, Blikkenslagersvend. 11. Maj 1878
forsøgte han uden Held at skyde Kejser
Vilhelm I af Tyskland; han blev grebet og senere
henrettet.
Høder, i nordisk Mytologi Balder’s
Banemand, se Balder; hans opr. mytiske
Karakter er meget uklar; i den nordiske
Eddadigtning synes han at have Plads inden for
Gudeverdenen; men først i Snorre’s Edda betegnes
han udtrykkelig som en af Aserne. I den
efterhedenske norske Saga om Hother og Balder
i Sakse’s 3. Bog er han nordisk Kongesøn og
er hævet til at være Fortællingens Helt.
(A. O.). G. K-n.
Høeberg, Albert Alexander, dansk
Operasanger, f. i Kbhvn 26. Apr. 1879, tog
Sangundervisning hos Algot Lange, senere hos
Julius Hey i Berlin, og debuterede paa det kgl.
Teater 8. Apr. 1904 som Lucifer i d’Albert’s
Opera »Kain«. Hans store og smukke
Barytonstemme, en statelig Figur og Fremtræden i
Forbindelse med den Slægten iboende
musikalske Sans — H. er Dattersøn af H. C. Lumbye
— bragte ham snart i Forgrunden bl. Operaens
bærende Kræfter — ikke mindst som N. J.
Simonsen’s Arvtager —, og han har gennem
Aarene været Indehaver af alle de store
Barytonpartier, som Marsk Stig i »Drot og Marsk«,
Wolfram i »Tannhäuser«, Telramund i
»Lohengrin«, Wotan i »Valkyrien«, Hollænderen,
Amonasro i »Aïda«, Eugen Onegin, Marcel i
»Bohème«, Faderen i »Traviata«, Bazile i
»Barberen i Sevilla«, Jochanaan i »Salome« o. s. v.
H., der ogsaa i det danske Koncertliv indtager
en fremskudt Plads, udnævntes 1917 til kgl.
Kammersanger.
S. L.
Høeberg, Ernst, dansk Violoncellist, foreg.’s
Broder, f. 14 Novbr 1871 i Kbhvn, Elev af det kgl.
Konservatorium 1888—90 samt af A. Rüdinger, Fr.
Neruda og Hugo Becker, Medlem af det kgl.
Kapel 1892, Soloviolon cellist 1899. Medlem af
Bestyrelsen for Kammermusikforeningen siden
1906 og af Privat Kammermusikforening.
A. H.
Høeberg, Georg, dansk kgl. Kapelmester,
foreg.’s Broder, f. 27. Dec. 1872 i Kbhvn, Elev af det
kgl. Konservatorium 1888—90 (Violin), og af Halir
(Berlin), Medlem af det kgl. Kapel 1897—1901,
Ancker’s Stipendium 1899, Lærer ved det kgl.
Konservatorium 1900—14, Dirigent i Dansk
Koncertforening 1910—14, Kapelmester ved det
kgl. Teater 1914, Overdirigent i Dansk
Korforening 1915, Formand for Dansk
Tonekunstnerforening 1916—19. Koncertrejser til Hamburg 1904
og Sthlm 1905. Hans Kompositioner omfatter
en Symfoni, fl. Værker for Kammermusik og
for Kor a cappella, Sange, Klaverstykker,
Balletten »Paris’ Dom« samt Operaen »Et
Bryllup i Katakomberne« (kgl. Teater 1909).
A. H.
Høedt, Frederik Ludvig, dansk
Skuespiller og Dramaturg, f. 13. Febr 1820 i Kbhvn,
d. 22. Marts 1885 smst. Faderen, Marskandiser
Christen Olsen, var fra Landsbyen Høed ved
Mørkøv paa Sjælland og havde arbejdet sig
frem til velhavende Kaar, der tillod ham at
lade Sønnen blive Student (1836). H. begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
