- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høgeskæg - Høgeugle - Høgeurt - Høgholm - Høgne - Högquist, Sofia Emilia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Blade; de ydre er de korteste. Fnokken er
haarformet og gerne hvid. C. 130 Arter fra
den gl. Verdens nordlige Halvkugle. De danske
og norske Arter mangler (med Undtagelse af
C. setosa Hall. fil.) Næb. Almindeligst er
Tag-H. (C. tectorum L.), der har helrandede
ell. svagt takkede Stængelblade med
tilbagerullet Rand og pildannet Grund; Kurvene er
smaa, og Svøbbladene er paa Indersiden
haarede. Den er enaarig, blomstrer i Juni—Aug.,
bliver 25—60 cm høj og vokser alm. paa
Marker og ved Veje. Toaarig H. (C. biennis
L.) er stift behaaret, har høvldannede Blade
og temmelig store Kurve; ret alm. paa lgn.
Steder som foregaaende i Danmark, sjælden i
Norge; blomstrer i Juni—Juli og bliver 0,30—
1,00 m høj.
A. M.

Høgeugle, se Ugler.

Høgeurt (norsk Svæve, Hieracium L.),
Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen),
fleraarige Urter af et meget forsk. Ydre og
med Kurve af meget forsk. Størrelse. Talrige
Kurvdækblade, der sidder taglagt; de yderste
er de mindste. Blomsternes Kroner er oftest
gule, sjælden orange- ell. purpurfarvede.
Frugterne, som er cylindriske og ikke har Næb,
bærer en stiv, skør og mere ell. mindre gullig
ell. brunlig, sjælden hvid Fnug. De fleste Arter
udvikler Kim uden Befrugtning (er
partenogenetiske). Mindst 400 Arter, de fleste europ.
Arterne er meget vanskelige at begrænse;
de maa nærmest betragtes som
Samlearter for en Mængde Smaaarter; alene i
Skandinavien er adskilt over 2000 saadanne. I
Danmark vokser over en halv Snes Arter og i
Norge endnu fl. Til de almindeligste i begge
Lande hører Haaret H. (norsk
Graasvæve, H. pilosella L.), som har overjordiske
Udløbere, rosetstillede, lancetdannede og stærkt
stifthaarede Blade, medens Blomsterskaftet (5
—20 cm højt) er bladløst; Kronerne er paa
Undersiden rødstribede. Den vokser meget alm.
paa tørre Steder og blomstrer i Maj—Juli. En
anden alm. Art er Smalbladet H. (H.
umbellatum
L.), 10—90 cm høj, med linie- eller
lancetdannede Blade og skærmformet stillede
Kurve; ogsaa den vokser paa tørre Steder.
Pomeransfarvet H. (H. aurantiacum
L.) har 2—4 Blade paa det 15—20 cm høje
Blomsterskaft og røde ell. rødbrune Kroner;
den dyrkes som Prydplante og findes i begge
Lande forvildet hist og her.
A. M.

H. aurantiacum blomstrer fra Juli til Septbr.
Den formeres med Rodskud og ved Frø, som
saas i Maj paa Frøbed og plantes om
Efteraaret paa Blivestedet.
L. H.

Høgholm, Hovedgaard i Sønder Herred,
SV. f. Grenaa, hed opr. Bjørnholm og opførtes
c. 1350 af Marsken Stig Andersen af
Hvide-Slægten, der holdt sig der, som Leder af den
jyske Adels Opstand, mod Valdemar Atterdag.
Ved Giftermaal kom Gaarden omtr. 1450 til
Slægten Rosenkrans og 1561 til Krabberne. I
Beg. af 17. Aarh. gik den over til Slægten
Høeg, og 1681 fik Iver Juul Høeg oprettet et
Baroni H. af Bjørnholm, som han lod kalde H.,
Fævejle og Lykkesholm. 1722 arvede Grev
Christian Danneskjold Samsøe H., og 1748 solgte
hans Søn det med kgl. Tilladelse til Grev A. G.
Moltke til Bregentved. H. gik nu fra den ene
Ejer til den anden. Generalløjtnant I. F.
Sehested’s Enke opførte Hovedbygningen 1788,
og 1832 blev Privilegiet med
Frihedshartkornet inddraget. H. staar paa samme Sted som
det gl. Bjørnholm, af hvilket der nu kun findes
Murbrokker i Grunden. En Parcel af H.,
Hovedgaarden Bjørnholm, har taget Navn efter
den gl. Gaard.
B. L.

Høgne, nordisk Mandsnavn og Helt, se
Hogne.

Högquist [’hø.gkvist], Sofia Emilia, sv.
Skuespillerinde, f. 29. Apr. 1812 i Sthlm, d. 16.
Decbr 1846 i Turin. H. begyndte sin
Teaterbane som Balletelev ved det kgl. Teater i
Sthlm 1821—26, spillede de 2 flg. Aar ved et
omrejsende Selskab, antoges derpaa som Elev
ved Dramatiska teatern og debuterede her 10.
Oktbr 1828 som Lotte i »Brodertvisten« af
Kotzebue. I Beg. gjorde hun ikke Lykke, dels
lagde Publikum mere Mærke til hendes
Stemmes og Holdnings Mangler end til hendes
Ansigts Skønhed, dels beherskede 2—3 ældre
Skuespillerinder Repertoiret, saa hun ingen
Roller fik; først da disse 1834 afgik fra
Teatret, og H. kort efter vendte hjem fra Paris,
hvor hun med Udbytte havde studeret fr.
Skuespilkunst og ganske særlig Mlle Mars’
Spillemaade, fik Publikum Øjnene op for hende;
det var efter en Samtidigs Vidnesbyrd, »som
om et aldeles nyt Væsen aabenbarede sig paa
Scenen«. I en Række finere, som oftest fr.,
Lystspilroller fik H. snart Lejlighed til at
lægge for Dagen den Lethed og Finhed i
Konversation, den Elegance og Smag i Paaklædning,
den Utvungenhed og Anstand i Holdning, hun
havde tilegnet sig i Paris; og hendes medfødte
Gaver, hendes behagelige Personlighed, hendes
udtryksfulde Ansigt med de milde, blaa Øjne,
den fine Mund og den høje Pande, hendes
vindende Naturlighed, fyldte denne ydre Form
med Sjæl og Følelse, saa Rollerne, der ikke
sjælden fra Forf. kun var Mannequin’er, i
hendes Udførelse blev varme, levende Kvinder.
Vel var Lystspillet og Konversationsskuespillet
H.’s egl. Omraade, men hendes Repertoire
omfattede de mest forsk. Roller; hun spillede
saaledes muntre unge Mænd og højtstemte
Elskerinder, ja selv tragiske Figurer, som Schiller’s
Jomfruen af Orléans og Maria Stuart,
Shakespeare’s Ofelia og Julie. Hendes
Kunstnerindeliv blev ikke langt: 7. Decbr 1845 viste hun sig
sidste Gang paa Scenen som Fru de Nohan i
»Den gifte mannen i staden och på landet«
(»Ude og hjemme«) og som Aventurine i den
fr. Bagatel »Polkan«. H.’s Helbred havde
længe været undergravet, og hun søgte nu ny
Kræfter ved en Udenlandsrejse; paa denne
døde hun. Foruden som Skuespillerinde har
H. indskrevet sit Navn i den sv. Kulturhistorie
som en Slags sv. Aspasia; hendes
»Torsdagscirkler« var det efterstræbte Maal for de
elegante letlevende Stockholmere. (Litt.: »Emilie
H.«, Minnesvård [Sthlm 1847]; O. P.
Sturzenbecker
, »Grupper och Personager från
igår« [Kbhvn 1861]; N. Arfwidsson,
»Teaterbilder från fordom« [i »Nu«, Sthlm 1877];

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free