Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højdemaaling - Højdemaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lavere end forneden. Den videre Udvikling af H.
med Barometer er efterhaanden udarbejdet særlig
af Mariotte, Halley, Kästner, De Luc og
Laplace. De Luc gav (1772) flg. empiriske Formel
(her dog omregnet til Meter og Celsius Grader):
h=17972(1+0.00403 t1+t2/2) log (B/b),
hvor h er den søgte Højdeforskel mellem 2
Punkter, hvoraf der i det nederste er Temp. t1
og Lufttrykket B og i det øverste er Temp. t2
og Lufttrykket b.
En fuldstændigere Formel til Beregning af
Højdeforskellen mellem to Stationer, og hvori
der tages Hensyn til Fugtighedsforholdene og
delvis til Tyngdens Aftagen i Højden er
h = 18400 log (B/b)(1+t+t/2·273)(1 + 0·377E)·
(1 + 0·0026 cos φ) (1 + (2 z + h)/R ),
hvor E er Middeltallet af Forholdet mellem
Dampspænding og Lufttryk ved den øverste
Station og ved den nederste Station, φ er
Stedets Bredde, z er den nederste Stations Højde
over Havet, og R er Jordens Radius. Det
bemærkes, at saafremt Lufttrykket maales med
et Kvægsølvbarometer, skal Aflæsningen
korrigeres til Normaltyngden, før Værdien kan
indføres i Formlen; den i denne optagne
Korrektion vedrørende Tyngden angaar jo nemlig
Luftens Vægt.
Ang. Anvendelsen af Formlen skal i øvrigt
bemærkes: Da Lufttrykket kun indgaar som B/b,
er det ligegyldigt, om det ell. de benyttede
Barometre er inddelt i Tommer og Linier, mm
ell. Millibar, blot maa Dampspændingen
naturligvis maales med samme Enhed. En Fejl i
Lufttrykmaalingen paa n mm Kvægsølv vil
give en Fejl i H. paa tilnærmelsesvis n 8000/b
(b ogsaa maalt i mm Kvæg-sølv. Derfor maa der,
inden man benytter Formlen, rettes for evt.
Fejl ved Barometrene ogsaa i det Tilfælde, at
man bruger det samme Barometer først
forneden og saa foroven, thi selv en konstant Fejl
ved Instrumentet vil medføre Fejl i Resultatet.
En Fejl i Middeltemp. af Luftsøjlen mellem de
to Stationer paa m° giver en omtrentlig Fejl
i Resultatet paa m. 0,37 %. 1° Fejl paa en
Højdedifferens af 1000 m giver altsaa en Fejl
paa 3,7 m. Da en Fejl i Damptrykket paa 1
mm svarer til en Fejl i Temp. paa kun 0,1°,
er Fejlen, der hidrører fra en urigtig Maaling
ell. Bedømmelse af Luftfugtigheden, praktisk
talt forsvindende. Ang. Tyngdens Bet. for denne
Art af H. skal her kun gøres opmærksom paa,
at den i Formlen udtrykte Korrektion
naturligvis ikke tager Hensyn til lokale Anomalier,
ligesom der naturligvis ogsaa er Forskel paa,
om den ene eller begge de to Stationer ligger
i den frie Atmosfære (Ballon) ell. paa et Bjerg.
Ang. dette henvises f. Eks. til Hann: »Lehrbuch
der Meteorologie« (Leipzig 1915, Pag. 817 o. fl.).
Sædvanligvis benytter man til H. med
Barometre nogle tilnærmede Formler, der ved
passende Valg af Konstanterne mere ell.
mindre direkte tager Hensyn til Elementerne. Af
saadanne Formler, hvoraf der findes adskillige,
skal her anføres h = 18428 log (B/b)(1+0·002·
(t1+t2))(1+0·0026 cos 2 φ (1+ 2z+h/R),
der er god mellem —7° og +20° (af Hensyn
til Fugtigheden), og Babinet’s Formel h = 16010·
(1 + 0·002 (t1 + t.) (B-b/B+b), der ikke
indeholder nogen Logaritme, medens Köppen’s Formel
h = 73·74 (250 + t + (45 - φ) : 50) log B/b er
meget let at anvende ved sammenlignende
Vurderinger, fordi Tyngdekorrektionen
optræder som et Slags Tillæg til
Temperaturkorrektionen.
Ved en omhyggeligt gennemført H. med
Barometre kan Usikkerheden selv i Tilfælde
af Højdeforskelle paa 3000 m bringes ned til
faa dm. Se f. Eks. »Meteorol. Zeitschr.« 1909,
S. 262.
D. la C.
Højdemaaling i Skovbruget udføres oftest
paa staaende Træer, idet man med et
Instrument sigter fra samme Sted dels mod
Topspidsen, dels mod Foden af Træet og paa
Instrumentet aflæser enten Vinkelen ell. oftere en
med Træet parallel Linie mellem Sigtelinierne.
Der er konstrueret en Mængde, i Grundtanken
kun lidet forsk. Højdemaalere
(Hypsometre, Dendrometre) til Brug i Skoven;
de hyppigst brugte er »Maaletavlen« og
»Faustmann’s Spejlhøjdemaaler«. Den første er en
kvadratisk Træplade, hvis ene Flade er
forsynet med et Net af smaa Kvadrater og med
Tallene fra 0 til f. Eks. 100 langs Kanterne ud
for hver sin Streg; i det ene Hjørne er en
Lodsnor fastgjort, og for hver Ende af de to
Kanter sidder Dioptersigter; man maaler da
Afstanden fra Træet til et Sted, hvorfra man
kan se baade Rod og Top af Træet, sigter til
dem og fastholder Lodsnoren, hvis Stilling i
Kvadratnettet da giver det søgte Maal. Under
Brugen holdes Maaletavlen frit i den ene
Haand, idet der findes en stor Træknap paa
Bagsiden af Tavlen. — Faustmann’s
Spejlhøjdemaaler er en rektangulær Træplade med et
Dioptersigte langs den ene og en Inddeling
langs den anden Kant; vinkelret derpaa og
et Stykke inde paa Pladen findes en anden
Inddeling, forsynet med en Skyder, i hvis ene
Ende Lodsnoren er befæstet; for Enden af den
inddelte, lange Side er fastgjort et Spejl, i
hvilket man kan læse denne Inddelings Tal,
idet de er skrevne med Spejlskrift. Ved
Brugen indstilles Skyderens Nulstreg paa det Tal,
som svarer til Iagttagerens Afstand fra Træet,
og under Sigtet vil da Lodsnorens Stilling paa
Spejlinddelingen angive det søgte Maal;
Instrumentet holdes frit i den ene Haand. De
nævnte Redskaber fortrænges nu af andre, ved
hvilke man ikke har nødig at maale sin
Afstand fra Træet, idet man op ad dette har
stillet en Stang (f. Eks. 2 m lang); man sigter
da tillige til denne Stangs øverste Ende og
finder Træets Højde af Forholdet mellem de
to Aflæsninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
