Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højdemaaling - Højdeparallakse - Højderetning - Højen - Højenloft - Højer - Højer, Magnus Mauritz - højere Magt - Højerup Aa - Høje Skole - Højesteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Reglen er det umuligt at maale alle
Træernes Højde i en Bevoksning, dels fordi man
ikke kan se Topspidsen paa dem alle, dels
fordi Maalingen vilde tage for lang Tid. Til
Bestemmelse af Bevoksningens Middelhøjde
udvælger man derfor et Antal Træer saa jævnt
fordelte over Arealet som muligt og oftest
tillige med bestemte forsk. Tykkelser. Hvor
Højden er stærkt varierende inden for
Bevoksningen, maa denne ofte forud deles i
»Højdeklasser«, hvis Middelhøjde da bestemmes som
nævnt. Ved løvfældende Træer udføres H. bedst
i Tiden mellem Løvfald og Løvspring.
C. V. P.
Højdeparallakse, se Parallakse.
Højderetning, d. s. s. Elevation.
Højen ell. Gammel-Skagen (s. d.)
ligger paa den nordligste Pynt af Jylland. Her er
paa Klitterne tæt ved Stranden anbragt et
kraftigt Fyr og to Sirener.
G. F. H.
Højenloft, gammeldansk, især brugt i de
middelalderlige Folkeviser som Betegnelse for
en lille, to Stokværk høj Bygning af lgn. Art
som de paa gl. svenske og norske Gaarde
kendte Loftshuse, Boder ell. Bure (Stabbure),
der bruges til Oplag og til Sovekamre for
Gæster og unge Folk og i Modsætning til det egl.
Vaaningshus ikke kan opvarmes. Ogsaa
Folkeviserne nævner ved Siden af H. Stenstuen med
Ildsted, medens Bur (Jomfrubur) og H. er
Synonymer, og de omtaler H.’s Bro og Svale.
Ligesom de nordskand. Loftshuse har de
middelalderlige H. foran øvre Stokværk haft
en Svale, hvortil der har ført en Stige, og hvor
Kvinderne har kunnet sidde bag Gitterværkets
drejede Træstolper med Udsigt over Gaard og
Land og dog værnede mod Voldsmænd og
ubudne Gæster.
C. A. J.
Højer (i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Høthær), Flække i det vestlige Sønderjylland, c. 12
km VNV. f. Tønder, med hvilken den staar i
Forbindelse ved en Sidebane fra den vestlige
Længdebane, ved Vidaa nær ved dens
Udmunding i Vesterhavet, har c. 1265 Indb. H. er
Havn for Tønder, har noget Haandværk og
Industri, lidt Aalefiskeri og daglig
Dampskibsforbindelse med Øen Sild (Munkmarsk) fra H.
Sluse ved Vidaaens Munding. Byen ligger ved
Nordenden af den inddigede Del af Marsken.
H. W.
Højer, 1) Magnus Mauritz, sv.
Historiker og Politiker, f. i Dalarne 1. Marts 1840,
d. 23. Marts 1910, Student 1859, cand. phil.
1865, Dr. phil. 1866 og udnævntes 1879 til
Overlærer ved »Högre allmänna läroverket« paa
Södermalm i Sthlm; 1886—93 var han
Forstander for den Wallin’ske Pigeskole i Sthlm. 1893
blev H. Medlem af Sthlm’s
Kommunalrepræsentation og 1891 Medlem af Rigsdagens andet
Kammer for Sthlm By. Af H.’s historiske
Arbejder skal nævnes »Öfversikt af Sverige’s yttre
politik under åren 1676—80« (i »Upsala
Universitets Årsskrift« 1875) samt den Del i
»Illustrerad Världshistoria«, udg. af E. Wallis, der
behandler den katolske Reaktions Tid — en
livlig Fremstilling, men alt for streng imod de
katolske Elementer — og den Del af »Sverige’s
historia från äldsta tid till våra dagar«, der
omfatter Tiden 1654—1718, endvidere »Från
franska revolutionens dagar«. H. har tillige
udgivet det særdeles fortjenstfulde og omfattende
Værk »Konungariket Sverige, en
topografiskstatistisk beskrifning« (3 Dele, Sthlm 1875—83).
Paa Rigsdagen fremtraadte H. som en af den
liberale Retnings mere betydelige Mænd. —
2) Hans Broder, Nils Jakob H., f. i Dalarne
17. Aug. 1853, blev Student 1872, opholdt sig
1879—80 som Stipendiat i Kria for at studere
Norges nyere Historie og politiske Forhold.
En Frugt af dette Ophold var hans
Afhandling for Magistergraden 1882, »Norges
Storthing, I, Norska Grundlagen och dess källor«.
I Juni 1882 blev han Docent i Statskundskab
ved Universitetet i Upsala, 1884 Overlærer i
Visby, 1898—1918 Overlærer ved »Högre
allmänna latin läroverket« paa Norrmalm i Sthlm.
H.’s videnskabelige Virksomhed har været
meget omfattende og spænder over mange
forsk. Omraader af den historiske og
statsvidenskabelige Forskning; det svenske
»Historisk Tidsskrift« indeholder mange Afhandlinger
og Artikler af ham; de har ofte meddelt helt
nye Resultater af videnskabelig Bet. Bl. hans
Arbejder maa nævnes »Statsförbundet mellan
Sverige och Norge« (1885) og »Kommunal
uppslagsbok för land och stad« (1892).
A. S.
højere Magt, se casus.
Højerup Aa (Hundstrup Aa), Vandløb
i det sydlige Fyn, der falder ud i Nakkebølle
Fjord, Lille Bælt, mellem Faaborg og
Svendborg.
H. W.
Høje Skole, se Skoleridning.
Højesteret. Den opr. for Danmark og Norge
fælles H. oprettedes ved Frd. 14. Febr 1661;
Proceduren derved er historisk knyttet til den
tidligere ved Kongens Retterting ell.
Herredagene brugelige, men blev senere nærmere
bestemt ved Patenter og Instrukser, af hvilke
de sidste er Patent 10. Novbr 1774 og Instruks
7. Decbr 1771.
Den danske H. er den alle Kongerigets
Domstole omfattende øverste Instans. H. er
beklædt med en Formand (nu benævnt Præsident,
tidligere Justitiarius) og 12 andre Dommere. H.
har sit Sæde i Kbhvn og holdes Kl. 9—2 hver Dag
undtagen Lørdag omtr. hele Aaret rundt.
Formelt regnes Højesteretsaaret fra den første
Torsdag i Marts Maaned; den da begyndende
ordinære Session varer til Slutn. af Juni, en
anden ordinær Session holdes i Oktbr—Decbr,
en tredje og ekstraordinær Session i Jan. til
omtr. Midten af Febr, og endelig holdes to
Ekstrasessioner, navnlig til Justitssagers
(Arrestantsagers) Afgørelse i Slutn. henh. af Juli og Aug.
Sagerne forberedes ved et Udvalg, f. T.
bestaaende af 3 af Rettens Medlemmer, og
derefter finder Domsforhandlingen St. for selve
den samlede Ret, saaledes at Retten dømmer
umiddelbart efter den mundtlige Fremstilling af
Sagen, som Parterne ell. deres Sagførere giver,
i Forbindelse med Oplæsning af de væsentlige
Dele af det foreliggende Bevismateriale (se
Dokumentation); der kan dog ogsaa
undtagelsesvis finde Vidne- og Partsafhøring Sted
direkte for H. — Voteringen finder St.
umiddelbart efter Procedurens Slutn. Mindst 9 af
Rettens Medlemmer skal deltage i denne. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
