Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højovnsgas - Højre - Højrelief - Højrenaissance - højre Skruer - Højrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højovnsgas, ogsaa kaldet Gigt-Gas,
dannes i de Højovne (Skaktovne), i hvilke Jernet
udvindes af Jernmalmen ved at blandes
sammen med Kul, Cinders ell. andet Brændsel og
ophedes. Den Gasblanding, der saaledes
undviger fra Skaktovnen, har p. Gr. af sit store
Kulsyreindhold en temmelig lav Brændværdi;
dens Varmeevne svinger i Reglen mellem 650—
1100 Kal. pr m3.
Tidligere anvendtes H. mest til Opvarmning
af Dampkedler, idet Jernværkerne ofte har
Brug for megen Maskinkraft, f. Eks. til Drift
af Ventileringspumperne i Gruberne, til
Luftpumperne, der leverer »Blæst« (ɔ: Luft) til
Skaktovnene, til Transmissioner til de mange
Transport-Anlæg, der behøves ved Malmens
Haandtering o. s. v. Udviklingen af selve
Gasmotorerne kom imidlertid hurtigt saa vidt, at
det lod sig gøre endog at anvende en saa
simpel Gasblanding, som H. i Reglen er, direkte
i Gasmotorer, der tillige byggedes større og
større, op til fl. Tusinde H. K., og en saadan
Anvendelse af Gassen direkte til Drift og uden
først at benytte den til at frembringe Damp,
og Dampen til at frembringe Kraft, blev den
billigste Maade til H.’s Udnyttelse og er derfor
den Maade, hvorpaa den oftest anvendes.
Undertiden søger man at fjerne noget af H.’s
Kulsyreindhold for derved at bringe dens
Varmeevne op og søger at forbedre den ved
at sende den gennem en Generator med f. Eks.
et glødende Lag Koks, der kan reducere
Kulsyren til Kulilte. En saadan delvis Forbedring
(Regeneration) af H. udføres dog kun, naar
specielle Grunde taler herfor; oftest anvendes
den, som den er.
Som Eks. paa Sammensætningen af H., der
dog kan være meget variabel, anføres: Gassen
indeholdt i Volumenprocent: 3 Brint + 26
Kulilte + 1 Methan + 10 Kulsyre + 60 Kvælstof
(den indeholdt altsaa kun 30 Rumdele
brændbare Luftarter sammen med 70 Dele
ubrændbare Luftarter, der skal opvarmes og slæbes
til ingen Nytte afsted sammen med den
brændbare Del af Gassen). Gassen havde pr m3 en
højere Brændværdi af 980 Kal. og en lavere
Brændværdi af 960 Kal.; Vægtfylde (Luft = 1)
=0,99 Vægt i kg pr m3 = 1,29. Hvis der ikke
anvendes Ilt ell. Luft i Overskud, vil der til
Forbrænding af 1 m3 af denne Gas behøves
0,165 m3 ren Ilt ell. 0,79 m3 Luft. Uden
Luftoverskud vil der for hver m3 Luft, der er
anvendt til Forbrænding af Gassen, være udviklet
1240 Kal.
R. T.
Højre bruges tit i repræsentative
Forsamlinger som Navn paa det konservative Parti i
Modsætning til Venstre som Navn paa det
frisindede ell. Fremskridtspartiet. Udtrykket er
opstaaet deraf, at medens i det eng. Underhus
det ministerielle Parti altid tager Sæde paa
højre Side af Formandsstolen og Husets Bord,
hvor Ministrene sidder paa
Skatkammerbænken, og Oppositionen derimod paa venstre Side,
blev det i den fr. Nationalforsamling 1789
allerede tidlig Skik, at »Folkets Venner« samlede
sig paa Salens venstre Side, hvorefter
Kongedømmets Tilhængere, »Aristokraterne«, tog
deres Pladser paa højre Side. Man begyndte
snart at tale om højre og venstre Side, og
Navnene forkortedes til H. og Venstre.
Skikken optoges i de flg. Forsamlinger, især efter
1814, og Navnene overførtes derfra paa
Partierne i andre Fastlandsstaters Forsamlinger,
selv hvor ingen Adskillelse fandt Sted efter
Pladser. Senere udskiltes baade »et yderste H.«
og »et højre Centrum«. — I Danmark
brugtes H. i den grundlovgivende
Rigsforsamling 1848—49 og i det første Landsting 1850—53
om det gammel-konservative Parti, og senere
i Rigsraadet 1856—63 om Helstatsmændene; det
nationalliberale Parti var jo i Virkeligheden
et Mellemparti. Da Godsejerne efter
Grundlovens Gennemsyn 1866 fik større Del i det
politiske Liv, kom der, især i Landstinget,
baade et H. (af Godsejerne) og et højre Centrum
(af Nationalliberale); og medens
Venstregrupperne forenedes 1870, nærmede ogsaa de
tvende Fløje sig hinanden og gik til sidst helt
sammen. Herfra udskiltes 1900 en lille Gruppe,
Frikonservative (s. d.), og 1915 optog H. det ny
Navn »Det konservative Folkeparti«.
E. E.
I Norge brugtes Partinavnene H. og
Venstre længe blot i Pressens polemiske Sprog,
idet Stortingets to Partier (i 1830’erne og
1840’-erne alm. kaldt »Ministerielle« og
»Oppositionelle«) ikke var skarpt afgrænsede og slet ikke
organiserede. Ved Stortingets Sammentræden
1859 forsøgtes under J. Sverdrup’s Ledelse af
Venstre en Partiorganisation i
»Reformforeningen«, der dog snart døde bort under den
voldsomme Bekæmpelse fra de konservative Blades
(navnlig »Morgenbladet«s) Side. Først under og
efter Rigsretetiden i Beg. af 1880’erne
organiserede Stortingets oppositionelle Flertal sig
bestemt i »Venstreforeningen«, og først ved
samme Tid begyndte det konservative Partis Blade
og Repræsentanter at anerkende og anvende
H.-Navnet for deres eget Vedk. En bestemt
Partiorganisation af H. kom dog først under E.
Stang’s Ledelse i Stand Efteraaret 1884, da
Landets H. samledes officielt under Førerskab
af »De konservative Foreningers Centralstyre«
med dets Program af 8. Oktbr 1884.
(J. B. H.).
Højrelief [’håjreli’æf], Koilanaglyf (gr.),
en Slags udhuggede Figurer med fordybet
Grund, der forekommer paa visse ægypt.
Monumenter. — Smlg. Relief.
V. S.
Højrenaissance [-renæ’saŋ’sa] kaldes den
Periode i Renaissancen, hvor Stilen har naaet
fuld Udvikling; den falder i Italien i den første,
i Nordeuropa i den sidste Halvdel af 16. Aarh.
Smlg. Renaissance.
C. A. J.
højre Skruer, Skruer, som skrues ind i
deres Møtrik, naar Skruenøglen bevæges i
samme Omdrejningsretning som Viserne paa et
Ur (medsols). H. S. er langt almindeligere end
venstre Skruer, der er skaarne i modsat
Omdrejningsretning (modsols) og kun sjælden
forekommer i det daglige Liv.
F. W.
Højrup (Højerup, gl Form:
Høghethorp), Sogneby i det sydøstlige Sjælland,
Præstø Amt, Stevns Herred, mærkelig ved sin
gl., nu lukkede, men som Mindesmærke
bevarede Kridtstenskirke, der ligger lige paa
Randen af Stevns Klint, og om hvilken Sagnet
fortæller, at den hver Julenat flytter et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
