Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højsæde - Højsøger - højt - højtidelig Forsikring - Højtidsoffer - Højtone - Højtryk - Højtryksmaskine - højtstaaende Bogstaver - Højtysk - Højvande - Højætsning - Høkasse - Høkerhandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinduesvæggen, og H. sattes for Bordenden i
Vindueshjørnet oppe i Stuen, hvorhen
Vraaskabet fulgte. Denne Ordning
efterlignedes i Bondehusene, paa Refsnæs, Halland og
Skaane nær, hvor Højbordet stod paa sin gl.
Plads foran Gavlbænken, men H. var i hvert
Fald udmærket ved Snitværk ell. et ophængt
Tæppe paa Bagvæggen. Den Skik at anbringe
en fast Himmel over H., saaledes som
Vredemann de Vries har den i sit Kobberstik af en
gl Stue i Midten af 16. Aarh., der viser hele
den omtalte Købstadordning, fulgtes ogsaa af
Bønderne. Himlen bares her af to smalle
Sidevægge ell. Stolper, mellem hvilke Sædebrædtet
var anbragt, og som var udsavede i Figurer.
Rudimentært er de i vore Dage endnu til Stede
paa Sjælland som en høj udskaaret
Bænkeende, Tranniken, hvorefter H. hed
Trannikebænken (se Fig.).
I England er Lordkanslerens H. i Overhuset
en Uldsæk, en firkantet Pose med rødt
Tæppe over til Minde om, at Eksport af Uld
forbødes i Dronning Elisabeth’s Tid for at
bevare Raastoffet for Tilvirkning i Landet. I
de fr. Parlamenter var Kongens H. indtil
Revolutionen ikke en Trone, men en Seng: lit de
justice, som rejstes der, naar han var til Stede
som Enedommer. Oprindelsen dertil var, at
Kongerne i Middelalderen modtog Foredrag
og afgav deres Mening i Sovekamret liggende
paa Sengen. I Parlamentet var lit de justice
en Bænk med Hynder og Draperier, anbragt
i et af Salens Hjørner og i en Firkant dannet
af lavere Bænke, hvor Forsamlingen sad, en
Ordning, der minder om Tingstokkene i
Danmarks gl. Retter. Tanken var, at
Parlamenternes Myndighed var en Overdragelse af
Kongens egen Magt, og naar han selv var til Stede,
gik den tilbage til ham. Sengen antydede, at
han her var hos sig selv, i sit eget Kammer.
— Da H. lagdes af, blev Lænestolen
Hædersmøbel, en Ære, den senere maatte dele
med Sofaen. (Litt.: Valtýr
Guðmundsson, »Privatboligen paa Island i
Sagatiden« o. s. v. [Kbhvn 1889]; Samme, »Den
isl. Bolig i Fristatstiden« [Kbhvn 1894];
Eilert Sundt i »Folkevennen« X;
Hyltén-Gavallius, »Wärend och Wirdarne« II
[Sthlm 1868]).
Bernh. O.
Højsøger, Jægerudtryk, anvendes om
Hønsehunden, naar den ved Hjælp af Næsen
vejrer Vildtet.
S. F.
højt (Søv.). Ligge h., ligge tæt ved Vinden.
Ligge h. paa Vandet, naar et Skib har ringe
Last. Staa h. paa Land ell. Grund, naar Skibet
ved Grundstødning er sat langt op.
C. B-h.
højtidelig Forsikring, se Ed.
Højtidsoffer, se Offer.
Højtone betegner i nøjagtig fonetisk
Terminologi en høj Tone, d. v. s. en Tone med stort
Svingningstal; men i alm. Sprogvidenskab
bruges Udtrykket ofte mindre nøjagtigt om stærkt
Tryk, saa at f. Eks. første Stavelse i dansk
Kone og sidste i fr. beaucoup siges at have
H., selv hvor de faktisk udtales med
forholdsvis dyb Tone. Om Forskellen mellem Tone og
Tryk, se Accent.
O. Jsp.
Højtryk, Billed- og Bogtryk fremstillet ved
Hjælp af en Trykplade, hvis ophøjede Del
under Indsværtningeh fastholder Trykfarven
og atter afgiver danne under Trykningen
(Træsnit, Autotypi, Zinkætsning, Bogtryk m.
fl.). (Se Højætsning).
C. E. A.
Højtryksmaskine, se Dampmaskine.
højtstaaende Bogstaver (fr. lettres
supérieures, eng. superiors) kaldes de smaa lat.
Bogstaver, som i visse fr. Ord bruges som
Forkortninger (Mlle, 1re).
E. S-r.
Højtysk, tysk Hochdeutsch, er i gængs Tale
det gennem Skolen og Litt. fastslaaede tyske
Skrift- og Rigssprog i Modsætning til alle
Dialekter. I Sprogvidenskaben bruges derimod H.
sædvanlig som Udtryk for Øvre- og
Mellemtysk, der tilsammen modsættes Nedertysk (se
Tyskland, »Sprog«).
G. S-e.
Højvande, se Vandstandsvariation.
Højætsning (fr. gravure en relief à
l’eauforte, eng. etching), Betegnelse i al Alm. for
Trykforme, fremstillede ad fotomekanisk Vej
i Zink, Kobber ell. Messing, til Brug for
Bogtrykpressen og til Presseforgyldning paa
Bogbind. Se Zinkætsning.
E. S-r.
Høkasse. Hertil bruges en Kasse med
tætsluttende Laag og en stor Pude, stoppet med
Uld, Kapok ell. Hø. Kassen fyldes med fint
Enghø, og heri dannes en Fordybning,
passende til Grydens Størrelse. Den udfores med
Aviser. De fleste Fødevarer behøver ikke 100°
C. (Kogevarme) for at blive gennemkogte, og
det er derfor ikke nødvendigt, at de staar
over Ilden i lang Tid, men 5—40 Minutters
Kogning (efter deres Beskaffenhed) vil være
tilstrækkeligt. Gryden, der skal have
tætsluttende Laag, sættes hurtigt ned i H., medens
Maden endnu er spilkogende. En Avis bredes
over Gryden, Høet stoppes ned om den, og
Puden lægges fast ned over den. Maden skal
staa i H. 2—3 Gange saa længe som over Ilden,
og selv om Temp. efterhaanden gaar ned,
foregaar Afkølingen dog saa langsomt, at Maden
kan naa at blive gennemkogt.
R. H.
Høkerhandel omhandles i den danske
Næringslov af 29. Decbr 1857 § 47
(Købstadhøkerne) og § 55 (Landhøkerne). Fra gl Tid har
Spørgsmaalet om, hvad Købstadhøkerne maatte
handle med, været overladt at afgøres efter de
ved Skik og Brug paa det enkelte St. etablerede
Regler, og saaledes vedblev Forholdet ogsaa at
være efter Næringsloven, idet den nærmere
Fastsættelse af Købstadhøkernes Handelsret
overlodes til lokale Vedtægter, dog at det i
Loven udtales, at den væsentlige Genstand for
H. skal være Fødevarer af indenlandsk
Produktion. Det overlodes derhos
Kommunalbestyrelserne med Indenrigsministeriets Samtykke i
samme Vedtægter at tilstede Høkerne mod
Udredelse af Brændevinsafgift at udskænke Øl og
Brændevin til Fortæring paa Stedet, men uden
at have siddende Gæster og uden at øve nogen
Slags Værtshushold. Adgangen for Høkerne til
at skænke Øl og Brændevin til Fortæring paa
Stedet er imidlertid bortfalden ved
Beværterloven af 10. Maj 1912 § 45. Ved samme Lov er
der tillagt Høkere saavel i Kbhvn og
Købstæderne som paa Landet Ret til at falholde
Sodavand o. l. alkoholfri mineralske Vande. En Lov
om H. paa Landet gaves første Gang 8. Marts
1856, men hævedes atter ved Næringsloven, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
