Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hölder, Julius - Hölderlin, Johann Christian Friedrich - Høle - Hølen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konkordat med Paven og senere i Ordningen
af den kat. Kirkes Stilling til Staten ved Lov.
Samtidig støttede han de tyske Enhedsplaner
og var 1862 med at grundlægge Fællesmøderne
af tyske Landdagsmænd. Da de radikale
Demokrater 1864 fik Overmagten i andet
Kammer, kæmpede han imod dem, men kunde ikke
hindre Krigen 1866, ej heller selv opnaa Valg
til Toldparlamentet 1868. Derimod arbejdede
han 1870 med Held for Württembergs
Deltagelse i Krigen mod Frankrig og senere
Indtrædelse i det ny tyske Rige. Fra denne Stund
havde H.’s Parti Overvægten; han blev 1872
Næstformand og 1875—81 Formand i andet
Kammer, sad desuden 1871—81 i den tyske
Rigsdag og blev endelig Oktbr 1881
Indenrigsminister indtil sin Død.
E. E.
Hölderlin [’höldərli.n], Johann Christian
Friedrich, tysk Digter, f. i Lauffen ved
Neckar 20. Marts 1770, d. i Tübingen 7. Juni
1843. Han mistede allerede i 2 Aars Alderen
sin Fader, der var Klosterembedsmand, og da
hans Moder giftede sig igen, kom han til at
bo i Nürtingen, hvis skønne Beliggenhed
tidlig vakte hans Sans for Naturen. Han
studerede Teologi og sluttede paa Univ. i Tübingen
Venskab med Hegel og Schelling. Men han, der
dyrkede Naturen og de klassiske Studier, følte
sig tidlig i Opposition til Verden omkr. sig og
flygtede helst bort fra Dagens Larm til de
Idealer, han levede og aandede for. Han
naaede gennem sine Studier til en panteistisk
Verdensanskuelse, hvortil kom Sværmeriet for
Rousseau’s Contrat social og for Schiller som
»Don Carlos«’ Digter. Ogsaa Klopstock
paavirkede ham, og disse to tyske Digteres
Indflydelse præger hans første Digte og det i
Schiller’s »Neue Thalia« 1793 offentliggjorte
Fragment af »Hyperion«.
Efter at have endt sine Studier levede han
først som Huslærer hos Friherre v. Kalb ved
Gotha, derpaa i Jena og Weimar. Han
omgikkes her Fichte og Schiller. Nu skaffede en Ven,
Sinklair i Homburg, ham en god
Huslærerplads hos Bankier Gontard i Frankfurt a. M.,
som han tiltraadte Jan. 1796, men atter opgav
1798, fordi hans dybe og rene Tilbøjelighed
for Husets Frue, Suzette G., H.’s højtpriste
»Diotima«, blev mistydet. I Frankfurt, som han
samtidig forlod, havde han fuldendt de to
første Bøger af sin Roman i Breve »Hyperion
oder der Eremit in Griechenland« (2 Bd
1797—99). Herefter boede han hos Sinklair i
Homburg, skrev paa Dramaet »Empedokles«, som
blev ufuldendt, lidende af samme brede
Behandling af Digterens Livsanskuelse, som
skader Indtrykket af »Hyperion«, og af ringe
Handling, men rigt paa skønne Enkeltheder.
Fra samme Tidspunkt stammer »Emilie vor
ihrem Brauttag«, en Idyl. Efter 1800 gik det
tilbage for H., der nu vendte hjem til sin
Moder. Han drog dog senere som Lærer til
Schweiz, rejste Decbr 1801 som Huslærer til
Bordeaux, men vendte i den følgende Sommer
sindssyg hjem til Nürtingen. Da 2 Aars
Ophold i Hjemmet havde helbredet ham, fik han
ved Sinklair’s fornyede Indgriben en
Bibliotekarpost i Homburg, hvor han beskæftigede
sig med at overs. Sofokles; men Sindssygen
kom atter til Udbrud, han fik Raserianfald og
maatte 1806 føres til en Sindssygeanstalt i
Tübingen og snart efter som uhelbredelig
anbringes hos en Snedkermester i denne By. Her
tilbragte han 37 ulykkelige Aar i rugende stille
Vanvid, som kun Paroksysmer afbrød, uden
Interesse for Verden omkr. sig ell. Deltagelse for
Slægt og Venner. Den tyske Forf. Müller-Rastatt
har i sin Roman »In die Nacht« (1898) gribende
skildret H.’s ulykkelige Tilværelse. Schwab
og Uhland udgav H.’s »Lyrische Gedichte«
(1826), »Sämtliche Werke, nebst Briefen und
Biographie« ved C. H. Schwab (2 Bd, 1846),
»H.’s Dichtungen« ved Litzmann (1898), ved
Zinkernagel (under Udgivelse). (Litt.: Jung,
»H. und seine Werke« [1848]; Wilbrandt,
»F. H.« [1896]; Litzmann, »H.’s Leben, in
Briefen von und an H.« [1890];
Müller-Rastatt, »F. H.« [1894]).
C. B-s.
Høle, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, (1920) 1017 Indb., omfatter en
Strækning af c. 19 km af den fra Boknfjorden
indgaaende Høgsfjords vestre Bred. H. bestaar
hovedsagelig af Fjeld, hvis Masse ved fl. fra
Fjorden V. over gaaende Dalfører er delt i
fra hinanden adskilte Partier, som uden for
Dalmundingerne falder stejlt af mod Kysten.
I det nordligste Parti er Vaarlivarden (397 m)
det højeste Punkt, S. f. strækker sig en Rk. af
Vande, Svilandsvandet, ogsaa kaldet Storvandet
(hører til Dels til H.). Længere mod S. hæver
sig Herredets højeste Fjelde, Bynuden (670 m),
kun adskilt ved et Skar fra det østligere,
Selvigstakken (597 m). Over disse Fjelde kommer
man ned i Oltedalen med Oltevigsvand, der
falder ud i Høgsfjorden i Herredets sydligste
Del. H. Herred danner Hovedsognet af s. N. i
Høgsfjord Præstegæld. Bebyggelsen, som er
meget udstykket, er væsentlig knyttet til den
dyrkbare Mark omkring Hølefjord og de fra
Fjorden opgaaende Dalfører. Noget Furu- og
Løvskov findes navnlig i den sydl. Del og langs
Tinselven; Fjeldene er nøgne, men afgiver
ganske gode Beiter for Faarene.
Hovednæringen er Agerbrug og Fiskeri. Af industrielle
Anlæg mærkes: en Trævarefabrik, A/S.
Stavanger Kiselguhr Co., fl. Træbund- og
-Læstefabrikker. Gaardene er kun smaa; ved Oltesvig
er opført et større Møllebrug. Hovedvej findes
ikke i H. Ved regulær Dampskibsfart staar H.
i Forbindelse med Stavanger med Anløbssteder
ved Høle og Oltesvig. Herredets Areal er 109,6
km2, hvoraf 7,5 km2 Indsøer. Antagen Formue
1917 var 1,5 Mill. og Indtægt 211555 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: »Stavanger Amt« af
Boye Strøm [Kria 1888]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hølen, Ladested i Vestby Herred, Akershus
Fylke, (1920) 224 Indb., er en lille, ved
Hølen-(Saaner-)elven liggende By, højst uregelmæssig
bebygget med smaa Træhuse langs en eneste,
bugtet Gade uden Brolægning og uden Fortove.
Bygningernes Antal 1. Jan. 1916 var 43 med en
samlet Assurancesum af 262550 Kr. I H.
drives en Mølle. I gejstlig Henseende hører H.
til Vestby Præstegæld. Byfogden i Drøbak er
Magistrat. H. var tidligere en større
Handelsplads med fl. Savbrug og temmelig betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
