Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Höngen - Høng - Høns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Höngen, Bjergværksby i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 14 km NNØ. f. Aachen. (1910)
7142 Indb. H. har Stenkulsminer.
G. Ht.
Høng, stærkt voksende Stationsby i det
vestlige Sjælland, Holbæk Amt, Løve Herred,
Finderup Sogn, c. 12 km NNV. f. Slagelse, havde
1. Febr 1916 190 Gaarde og Huse og 1054
Indb. (1901: 785), Ting- og Arresthus for Løve
Herred (opført 1838), Skole, højere
Almenskole, Folkehøjskole (oprettet 1864 i Sæby, 1866
flyttet hertil), tekn. Skole, Børnehjem,
Missionshus, Elektricitetsværk, Vandværk,
Andelsmejerier, Mølle, Købmandshandel, fl.
industrielle Anlæg som Maskinfabrik, Vindmotorfabrik
og Savskæreri, Hoteller m. m. samt Station
paa Kalundborg—Slagelse-Banen og
Endestation paa Tølløse—H.-Banen og Postkontor
(Bygningen opført 1908—09, A. Clemmensen). Byen
er Sessionssted. Foran Tinghuset er 1909 rejst
en Mindesten for Politikeren A. C. Gleerup.
H. W.
Høns (Gállus) (hertil en farvetrykt Tavle),
en til Fasanfuglene (Phasianidæ) hørende
Slægt, Stamslægt til de tamme Hønseracer,
med 4 hinanden nærstaaende Arter, der bebor
den nordlige Del af Forindien, hele Bagindien
og nærliggende Øgrupper. Det er ret store
Fugle med en takket ell. hel Hudfold (Kam)
fra Næbryg til Isse, nøgne Ansigtssider og
Strube, et Par Hudlapper paa hver Side af
Hovedet ell. kun en enkelt midt under Struben.
Den tagformede Hale bestaar af 14—16 Fjer,
det midterste Par stærkt forlængede. Løbet
er lidt længere end Mellemtaaen med Klo,
forsynet med en lang, krum, skarp Spore.
Fjerdragten er hos Hannerne pragtfuld med
skinnende gule, røde, grønne og sorte Farver; de
uanselig farvede Hunner mangler Spore, har
kun Antydning af Kam og Hudlapper, en
mere flad Hale uden forlængede Fjer. H. lever
skjult i Skove og tæt Krat, strejfer ofte i
Smaaflokke ud paa dyrkede Marker, hvor de
søger deres af Frø o. a. Plantedele bestaaende
Føde. Det ejendommelige Skrig, som dog ikke
ligner de tamme Racers Galen, lyder Morgen
og Aften og forraader ofte deres Opholdssted.
I Jan.—Juli lægges paa Jorden i en skrabet
Rede udforet med lidt Blade ell. Græs c. 10
uplettede, gullige Æg. H. jages undertiden for
det dog ikke særlig velsmagende Køds Skyld,
kan tæmmes, men ikke let. Hvor to Arter lever
sammen, parrer de sig ikke sjælden, faar dog
kun undtagelsesvis yngledygtigt Afkom. Mest
kendt er Bankiva-H. (Gallus ferrugineus
Gm.), alm. anset for den egl. Stamfader til de
tamme H. Hanen har lange, smalle, gule
Halsfjer, dannende en Krave; Overkroppen er
rødbrun, Underkroppen sort, de nedhængende
Haledækfjer af Halsfjerenes Farve. Den takkede
Kam og Hovedets to Par Hudfolder er røde,
Næbbet brunt, Foden skifersort. Totallængden
c. 650 mm, Vingelængde c. 220 mm. Hos de
alm. Gaardhøns træffes ofte Farver som hos
Stamformen, og bl. de forsk. Racer ligner de
»brune Italienere« den mest.
O. H.
H.-Racerne. Foruden de primitive Land-
ell. Naturracer, udviklede efter de klimatiske
og geogr. Forhold, og som i ydre Lighed staar
de i Indien vildt levende smaa, haardføre
Sonnerats- og Bankivahøns nær, er der i Tidernes
Løb ved bedre Ernæring, Levevis, Betingelser
og forstandig Sammenparring udviklet mange
i Udseende og Egenskaber stærkt afvigende
Kunst- ell. Kulturracer, hvortil de fleste
Hønseracer kan henregnes. Disse kan efter deres
forskelligartede Egenskaber inddeles i 4
Hovedgrupper, nemlig:
De udprægede Ægracer, der er
smaa ell. mellemstore, haardføre, livlige, ikke
ell. upaalidelig rugende og ret smaattærende,
udvikles hurtig, lægger mange, store,
hvidskallede Æg, særlig Foraar og Sommer, men er
ringe Mødre- og Slagtedyr. Hertil kan henføres
den danske Landhøne (Fig. 10), der
ved særlig Præg og Egenskaber tydelig
adskiller sig fra Blandingshøns. Den har nærmest
tæt, valseformet Krop, lille Kam, hvide Ører
og skiferfarvede Løb, og er smaattærende,
livlig, haardfør, sent rugende, udvikles hurtig,
har lyst godt Kød og lægger en Del, knapt
60 g store, hvidskallede Æg, særlig i den milde
Tid. Fjerfarven brun, sjældnere graatavlet.
Varieteter er de lavbenede, fynske
Lutehøns og gumpede L. Bl. de mange
udenlandske, særlig ægproducerende Landracer skal
nævnes de nordtyske minorkalignende livlige,
haardføre, fyldige, ret godt efteraars- og
vinterlæggende, tidlig rugende
Ramelslohere, der navnlig er velegnede til
Vinterkyllingeopdræt. De langbrystede, fin- og
hvidkødede Kyllinger er trivelige, vokser,
befjedres og fedes let. Italienerne (Fig. 2)
(Leghorns), der har stor, enkelt, dybtakket
Kam, hvide Ører, slank, stolt baaret Krop,
fremtrædende Bryst, trives bedst paa stor Plads,
er smaattærende, meget livlige, flittig søgende,
haardføre, hurtigvoksende, tidlig udviklede,
lette at opdrætte og yderst rigtlæggende,
særlig i den milde Aarstid, men ringe Slagtedyr,
Rugere og Kyllingemødre. Æggene hvidskallede,
Vægt c. 1 1/4 kg pr Snes. Haner 2 1/2 og Høner 2 1/4
kg. Brune og hvide er almindeligst; de
houdanfarvede benævnes ogsaa Anconas.
Minorkaerne, der som Italienerne hører til
Middelhavsracerne, er bl. a. større, mere
langstrakte og sværere samt lægger maaske ikke
fuldt saa tidlig og saa mange, saa dog større
Æg end Italienerne. Minorkaerne, der ikke maa
forveksles med Prydfjerkræracen de
hvidkindede Spaniere, er rolige, ikke ell. ringe
rugende, taaler særlig godt Indespærring, men
ej koldt, vaadt Vejr. Kyllingerne er som
mindre lidt ømfindtlige. Æggene hvidskallede og
for store til Eksport, vejer 65 à 70 g. Kødet
vel tørt. Sorte er almindeligst. De beslægtede,
rigtlæggende, lidt mindre, blaa
Andalusiere er mere flyvelystne og lægger store Æg,
Campinerne og de større og sværere
Brakels er italienerlignende, haardføre,
flyvelystne og vilde Racer, der i den milde
Tid er meget rigtlæggende. Rugelysten
sjælden. Æggene hvidskallede. Vægt knapt 60 og 70
g. Racerne afgiver hurtig voksende, tidlig
slagtefærdige, finkødede Vinterkyllinger.
Redcaps, der har stor uskøn Rosenkam, er
haardføre, ret kødsatte og rigtlæggende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
