- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

velbeplantet Kyllingegaard er selvfølgelig
Idealet. Holdt i Hønsegaarden vil Kyllingerne
blive forjagede, faa Utøj og for lidt Æde.
Velanvendelige til Kyllinger er smaa, letflyttelige
Kyllingehuse med Voliere ell. Kyllingekasser
med Tremmeforside, der om Natten kan
dækkes med et Skod. Hønen bliver inde i Kassen
og kan sættes i Frihed ved at trække en
Tremme op, medens Kyllingerne kan løbe ind og ud
mellem Tremmerne. Indtil Kyllingerne vænnes
til Kassen, anbringes en lille Voliere foran
denne. Kasserne bør være 80 X 60 cm i Flade,
55 cm høje fortil og 45 cm bagtil. Naar Hønen
forlader Kyllingerne, samles disse i ensartede
Hold i smaa, lune velventilerede Huse,
forsynet med Strøelse, da Kyllingerne ikke maa
overnatte for tidlig paa Siddestænger. Saavel
Hønen som Kyllingerne maa jævnlig
undersøges for Utøj og behandles med Insektpulver
og Askebadet fornyes samtidig. Kasser og Huse
bør ofte renses, hvidtes og desinficeres.
Overflødige Hanekyllinger og utrivelige
Hønekyllinger afsættes snarest og syge fjernes straks.
Om mulig bør Hanekyllingerne holdes for sig,
og under Opvæksten bør man ved daglig
Iagttagelse udfinde de Kyllinger, der bedst egner
sig til Tillæg. Man bør mindst have 3 Gange
saa mange Kyllinger, som man skal bruge, at
vælge imellem. Tillægskyllingerne kræver en
kraftig, hurtig, men naturlig Udvikling.

Fodringen afhænger meget af, om
Kyllingerne skal benyttes til Tillæg ell. Slagtning,
ligesom de fordrer forsk. Foder paa de forsk.
Udviklingstrin. De første Dage gives let kogte
Æg, der finhakkes med Skal og opblandes med
tørre Hvedebrødskrummer ell. raa Æg, f. Eks.
de fralyste, der sammenpiskes med lige saa
megen Mælk, bages og blandes med finstødte
Hvedebrødskrummer og lidt Hvedefrasigtning,
ell. der gives afskallede Boghvedegryn eller
valsede Havregryn, let fugtede i Mælk. Foderet,
hvorover er anbragt en Foderbeskytter
bestaaende af en Staaltraadsnetramme paa 4 lave
Ben, gives bedst paa et Bræt. Rester fjernes
straks. De første Uger fodres 5 Gange daglig
og derefter 3 à 4. Kyllingerne maa ikke
overfodres, faa for lidt ell. gives syrnet Foder,
der virker som Gift. Af og til kan gives lidt
finhakket, kogt Kød ell. Fisk, og om
Kyllingerne ikke gaar frit, rigelig frisk Grønt, f. Eks.
Salat, Hvede- og Rugspirer, hakket Løgtop,
endvidere lidt Hirse, tørre Hvedeklid, og efter
den første Ugestid lidt brækket ell. afskallet
Korn. Animalsk Føde fremmer Væksten, men
bevirker, overdrevent anvendt, let Diarré.
Herfor gives Ris, kogt i Mælk, og finknuste
Trækul. Som Drikke, der ikke stilles i Solen,
anvendes skummet Mælk ell. Vand. Straks gives
groft Sand og senere fint Grus. Benyttes et
lille velsammensat Blødfoder, opfodres det i
et langt overdækket Trug, der som Drikkekar
jævnlig renses og udskoldes.

Ved kunstigt Kyllingeopdræt overflyttes de
helt tørre Kyllinger til den kunstige Moder,
naar denne er opvarmet til 26° R. Inden- ell.
udendørs Mødre bør give Kyllinger Over- og
Sidevarme, men ikke Undervarme. Tidligere
anvendtes Mødre, i hvis Tag ell. Midte fandtes
en velpakket Beholder til varmt Vand (28—30°
R.); nu sker Opvarmningen ved Lampe. De
velventilerede Mødre er delt i et Dagrum, hvor
Kyllingerne fodres, og et Varmerum, forsynet
fortil med nedhængende uldne Tøjstrimler, saa
Kyllingerne let kan søge ind i dette. En Moder
til 50 Kyllinger bør være 60—90 cm høj, 180
cm lang og 90 cm bred. Dagrummet har
Glastag, og Gulvet kan fortil nedsænkes, saa
Kyllingerne kan komme i det Fri gennem en Lem
forneden i Dagrummet. Paa Varmerummets
udvendige Side findes en med Lampe forsynet
Varmetromle, hvorfra et Rør fører gennem
Varmerummets øverste Del og ud paa den
modsatte Side, hvor det danner et Knæk
opad. Elektriske Mødre er mindre brandfarlige,
lugtfri, selvregulerende, lettere at passe og
opvarmes hurtigere.

Mødrene anbringes i et Rum, der holder c.
16° R. og har frisk ren Luft. Gulvet belægges
med lidt Sand, Avner e. l. til at skrabe i.
Første Uge vil 26° R. være passende, 2. 19
—20°, 3. 12—14° og efter 4. à 5. Uge gives
ingen Varme, om Vejret er godt. For lav
Varme er bedre end for høj. I varmt Vejr
behøves kun Nattevarme. Foderrester og Gødning
fjernes snarest, ligesaa svage og syge
Kyllinger. Utøj maa ikke taales, Overfyldning
undgaas, ligesaa Os og Petroleumslugt. Kunstig
Rugning stiller langt større Fordringer til
Fodring, Røgt og Pleje. Kyllingerne, hvoraf kun
ens udviklede holdes i samme Moder, maa
beskæftiges, og tørt Foder foretrækkes. Bensvage
Kyllinger gives Fosforlevertran i Foderet.

Opdræt af 6—8 Uger gl. slagtefærdige
Vinterkyllinger drives meget i Udlandet. Hertil
kræves tillige godt befrugtede Rugeæg, helst
lagt af fritgaaende unge Høns, tilsat en fyrig,
ubeslægtet Hane. Krydsning mellem lette og
svære Racer giver god Krop og Kødmængde,
hurtig Befjedring og Vækst. I et sydøstligt
Hjørne af en Stald ell. et Udhus anbringes i
Vinduehøjde passende Opdrætningsbure, ell.
disse opsættes som i Luneborg Hede nær
Ovnen. I Amerika anvendes lange, kunstig
opvarmede Kyllingehuse med store Vinduer mod
Syd, Sydøst.

Forsendelse af daggamle Kyllinger sker i
tørre, stærke Pap- ell. Trææsker med
Ventilationshuller i Laaget og Filt ell. Flonel i
Bunden. Til 24 Kyllinger bør Æskerne være
32 cm i Firkant og 13 cm høje.

Hønsegaarden bør, om muligt, lægges
paa et højtliggende, vel drænet, mod S. ell.
SØ. skraanende, let ell. til Dels sandet
Jordstykke, der ligger i Læ af Træer, Bygninger
o. l. Jo mindre Forholdene yder af disse
Betingelser, des mere Agtpaagivenhed kræver
H., for hvem Friheden jo er Idealet.
Hønsegaarden maa derfor være saa stor som muligt,
ligge nær Hønsehuset, være dybt gruslagt og
helst længere ude græsbevokset samt
beplantet for bl. a. at skaffe vekselvis Sol og Skygge.
Frugttræer ell. storfrugtede Nødder maa
foretrækkes, og gives der Hønsene tilstrækkeligt med
Grønt, lader de almindeligvis Blade og Frugter
i Fred. Nyplantede Træer maa beskyttes. I
Kyllingegaarde ell. som Mellemplantning kan
Frugtbuske anvendes, og langs Hegnene f. Eks.
Solsikker ell. slyngende Planter. Ønskes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free