Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hønsefugle - Hønsegaard - Hønsegaas - Hønsegrib - Hønsegræs - Hønsehund - Hønsehus - Hønsehøg - Hønsejagt - Hønsekald - Hønsekolera - Hønseleukæmi - Hønsemider - Hønsepenge - Hønseracer - Hønseri - Hønsespirochætose - Hønsetarm - Hønsetoressaga - Hønsetuberkulose - Hønseurt - Höntrop - Høpfner, Johan Jørgen - Höpfner, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. deles i fl. store Fam., Tallegallahøns
(Megapodiidæ) og Hokkofugle (Cracidæ),
ofte sammenfattede under Betegnelsen
Peristeropodes i Modsætning til Alectoropodes,
hvortil hører Fasanfugle (Phasianidæ),
Urfugle (Tetraonidæ) og, undertiden
regnede som en særlig Gruppe, Tandvagtler
(Odonthophoridæ). (Litt.: Temminck,
Hist. nat. d. Pigeons et d. Gallinacées
[Amsterdam 1813—15]; Parker, Osteology of
Gallinaceous birds and Tinamous [Trans. zool.
Society, 5. Bd 1864]; Huxley, Classif. and
distribut. of the Alectoromorphæ and
Heteromorphæ [Proc. zool. Soc. 1868]; Parker,
Morphology of the Gallinaceæ [Trans. linn.
Soc., 1891]).
O. H.
Hønsegaard, se Høns.
Hønsegaas, se Gæs.
Hønsegrib, se Gribbe.
Hønsegræs, se Polygonum.
Hønsehund, se Hunde, S. 872.
Hønsehus, se Høns.
Hønsehøg, d. s. s. Duehøg, se Høge.
Hønsejagt, se Agerhønsejagt.
Hønsekald, et Instrument, paa hvilket
Jægeren efterligner Agerhønsenes Lokketone.
S. F.
Hønsekolera, se Fjerkræsygdomme.
Hønseleukæmi [-læ^uk-], se
Fjerkræsygdomme.
Hønsemider, se Mider.
Hønsepenge. I en Raadstueplakat af 21.
Jan. 1794 omtales det, at det »næsten er bleven
til en Lov«, at naar nogen bliver Marskandiser
i Kbhvn, han da foruden de Omkostninger, som
Borgerskabs Tagelse udfordrer, endnu er
nødsaget til, saafremt han vil blive anset som en
Medborger af de andre Marskandisere, at give
7 til 10 Rdl., som kaldes H. Denne Misbrug var
det Plakatens Hensigt at afskaffe, og det
forbødes derfor, under en Mulkt til de fattige af
samme Størrelse som de erlagte H., fremtidig
at erlæggedenne Afgift.
O. D.
Hønseracer, se Høns.
Hønseri, se Høns.
Hønsespirochætose [-kæ-] frembringes af
Spirochæter. Sygdommen, der nærmest har
Karakter af en Septikæmi med Optræden af talrige
Spirochæter i Blodet, optræder spontant saa
godt som kun hos Gæs og Høns. Spirochæta
gallinarum s. Marchouxi fremkalder en meget
dræbende Sygdom blandt Høns, især i Brasilien,
Tunis, Sudan, Kamerun, Senegal, Dele af
Indien, Vestindien. I Europa vistnok kun set i
Rumænien og Bulgarien. Sp. anserina angriber
paa lgn. Maade Gæs. Spirochæterne overføres
af blodsugende Midder, argas miniatus, a.
persicus, a. reflexus etc. Sygdommen viser sig
ved stærk Diarré, formindsket Ædelyst og
Døsighed. Dyret gaar som Regel til Grunde
paa faa Dage, i sidste Stadie optræder ofte
Krampe. I kort Tid kan store Hønsebestande
uddø. Ved Obduktion finder man Spirochæter
ogsaa i Lever, Milt o. fl. a. Organer. Leveren
er forstørret og gul som Følge af udtalt
Fedtdegeneration. Muligvis overføres Spirochæterne
ogsaa direkte fra Høne til Høne gennem
inficerede Fækalier. Æg kan kunstigt inficeres,
og Kyllingerne kommer da syge ud af Ægget.
Overleves Sygdommen, indtræder Immunitet.
Pattedyr lader sig ikke inficere.
O. T.
Hønsetarm, se Cerastium.
Hønsetoressaga [-’to.rə-], en isl. Slægtssaga
fra 10. Aarh., forfattet c. 1300, hvis Hovedperson
er den rige, men slette og bagtalerske Hønsetore,
der foraarsager en brav Mands Indebrænding;
selv bliver han bagefter dømt fredløs og dræbt.
Sagaen, der foregaar i Borgarfjord-Egnene
(sydvestlige Island), er mindre godt fortalt og
i fl. Henseender hist. mindre paalidelig,
navnlig hvad den indebrændte Person selv angaar.
At det meste dog er hist., er sikkert og støttes
ved Are Frode’s Beretning. Udg. i
»Islendigasögur«, II (1847); overs. af P. A. Munch (1845).
(Litt.: K. Maurer, Ȇber die
Hænsaþórissaga« [1871]).
F. J.
Hønsetuberkulose, se
Fjerkræsygdomme.
Hønseurt, se Majblomst.
Höntrop [’höntråp], Bjergværksby i
Preussen, Prov. Westfalen, ligger 5 km V. f. Bochum
ved Banen fra Ruhrort til Holzwickede. (1910)
5436 Indb. H. har Stenkulsminer.
G. Ht.
Høpfner, Johan Jørgen, dansk
Bogtrykker, f. i Lüneburg 19. Maj 1689, d. i Febr
1759 i Kbhvn. Han lærte sin Profession i
Hamburg, kom 1715 til Bogtrykker Godiche i
Kbhvn og ægtede 1720 dennes Enke.
Efterhaanden blev H. Byens største og rigeste
Bogtrykker; han fik Udnævnelse til Direktør for
det kgl. Trykkeri samt Universitetsbogtrykker
(1731), hvormed fulgte Avisprivilegium, og hos
ham udkom da »Kjøbenhavns Postrytter« og
»Dänische Fama«, begge bestaaende i nogle og
tresindstyve Aar (se Danmark, »Presse«).
1728 var hans Forretningslokale blevet ødelagt
ved Hovedstadens store Ildebrand, og en Snes
Aar senere fik han en slem Konkurrent, hvad
Bladudgiveriet angik, i de Berling’ske Aviser.
Alligevel stod hans Trykkeri lige til hans Død
som det betydeligste i Kbhvn. Fra 1750 havde
han ogsaa Privilegium paa Almanakkerne.
Forretningen gik i Arv til Slægten, indtil hans
Sønnesøn 1795 solgte den til J. F. Schultz.
(E. G.). C. S. P.
Höpfner, Karl, tysk Elektrometallurg, f.
1857 i Friedrichs-Lohra i Harzen, d. 1900 i
Denver, U. S. A. Efter at have taget
Doktorgraden i Geologi og Kemi blev han af den
tyske Regering i Beg. af 80’erne udsendt paa
en Rk. Ekspeditioner til Sydvest-Afrika, hvor
han dels fandt rige Malmforekomster, dels ved
Underhandlinger med Herero-Høvdingerne
indlagde sig store Fortjenester ved
Erhvervelsen af den tyske Koloni »Tysk Sydvest-Afrika«.
Hjemkommen herfra kastede han sig navnlig
over Udnyttelsen af en Rk. Opfindelser paa
Klor-Alkali-Elektrolysens Omraade, navnlig med
Henblik paa Anvendelsen til Blegning af
Papirmasse. Videre elektrokemiske Arbejder førte
ham ind paa Anvendelsen af Elektrolyse til
Udvinding af Kobber, Guld, Nikkel og Zink,
og det lykkedes ham paa disse Omraader at
udarbejde Metoder af stor praktisk Værdi.
Under en Rejse til Colorado for at indføre
sine Metoder ved. Udnyttelsen af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
