Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Höpfner, Karl - Höpken, Anders Johan - Höppener, Hugo - Høpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derværende Sølvforekomster døde han af Tyfus i
Denver.
Carl J.
Höpken, Anders Johan, sv. Statsmand,
f. i Sthlm 31. Marts 1712, d. smst. 9. Maj 1789,
Søn af Daniel Niklas von H., som var en af
Arvid Horn’s mest fremragende Modstandere
og en af Hattepartiets Stiftere. Efter at have
endt sine Studier arbejdede H. i nogen Tid
hos den sv. Minister i London og blev, efter
at have foretaget fl. Udenlandsrejser, 1734
ansat i Kancelliets udenrigske Ekspedition. Da
Hattepartiet 1738 var kommet til Magten, kom
H. ind i det hemmelige Udvalg, og hans
Karriere blev paa fl. Maader lettet. Under den
finske Krig var han ansat hos Lewenhaupt
med det Hverv at føre evt. Underhandlinger
med Rusland. Paa Rigsdagen 1746—47 blev
H.’s Virksomhed af den allerstørste Bet. Det
var for en stor Del hans Værk, at Stænderne
i en »Nationalerklæring« kraftig optraadte
imod det stødende Formynderskab, som
Rusland gennem sin Afsending i Sthlm vilde
udøve over Kronprinsen og Regeringen. Sveriges
Selvstændighed hævdedes paa denne Maade,
og H. har herved for lang Tid bestemt
Retningen af Sveriges Politik lige over for
Rusland. Han kom nu ind i Rigsraadet, skønt han
kun var 34 Aar gl. H. var Ophavsmand til det
sv. Ordensvæsen; han mente, at det skulde
anspore til medborgerlige Dyder. Efter Tessin
blev H. 1751 Kancellipræsident og havde nu
den nærmeste Ledelse af Sveriges Politik.
Geijer har karakteriseret H. som en Mand,
»glimrende, naar han vilde være det (thi hans
Sindsstemning havde sine mørke Øjeblikke),
lærd i Skr og Stil, beundringsværdig forsigtig,
vidtskuende, i Henseende til Hoved og
Karakter en Tvivler, for stolt til at kunne være
Yndling, for øvrigt mere personlig interessant
end kaldet til at udføre store Ting«. Han
tilhørte Hattepartiets mest fremragende Mænd,
men han billigede paa ingen Maade Systemet
med almægtige Rigsstænder og en politisk
betydningsløs Konge. Haardheden mod Hoffet
ved Begivenhederne 1756 billigede han heller
ikke. Ved Krigens Udbrud i Europa 1756
indgik H. Traktaten med Danmark om væbnet
Neutralitet; men allerede det flg. Aar sluttede
han Forbund med Hofferne i Versailles og
Wien, hvis næsten uundgaaelige Konsekvens
var Sveriges Deltagelse i Krigen mod Frederik
II. Indtil 1759 havde H. som Kancellipræsident
i stor Udstrækning Ledelsen af Krigen, idet
hans Embedshverv strakte sig ind paa det
rent militære Omraade. Under Krisen i
Regering og Rigsdag 1760—62 fratraadte H. baade
sin Post som Kancellipræsident og sit Sæde i
Rigsraadet 9. Febr 1761; paa en vis Maade
ofredes han af sit eget Parti. Allerede i Juli
s. A. blev han atter kaldt ind i Rigsraadet;
han tog imidlertid ikke Sæde der, men tog sin
Afsked i Septbr s. A. 22. Juni 1762 blev han
Greve. Efter Gustaf III’s Ønske indtraadte H. i
1773 atter i Rigsraadet, men udøvede ingen
politisk Virksomhed af Bet. Lige over for
Kongen optraadte han ofte kritisk; særlig i
Trykkefrihedssager herskede der Meningsforskel
imellem dem, og da Gustaf III offentlig havde vendt
sig imod H., øgedes Misstemningen, og H.
afgik i Novbr. 1780. — H. var en Forf. af høj
Rang. Han er bleven kaldt den sv. Tacitus.
Særlig fremragende er hans Taler og
Mindeskrifter; Livlighed, Pragt i Udtrykket samt
Tankernes Klarhed og Sammenhæng er de
Egenskaber, der først og fremmest udmærker
hans Skr. H. har ogsaa Bet. som en af
Grundlæggerne af det sv. Teater. Han stiftede
»Vetenskapsakademien« og skrev dets Love. Gustaf
III gav ham den første Plads i »Svenska
Akademien« ved dets Oprettelse 1786. (Litt.: de
Geer, »Minne af riksrådet grefve A. J. von
Höpken« [»Svenska Akademiens handlingar«,
57. Del, 1882]; Silfverstolpe, »Riksrådet,
grefve A. J. von Höpkens skrifter« [Sthlm
1890-93]).
A. S.
Höppener [’höpənər], Hugo, se Fidus.
Høpresse, Maskine til at sammenpresse Hø
ell. Halm, saa det indtager et betydeligt
mindre Rumfang, end naar det er bundet løst i
Knipper. Derved opnaas, at det kan
transporteres baade nemmere og billigere, og at det
ved Opbevaring optager meget mindre Plads.
H. forekommer i forsk. Størrelse til Haand-,
Heste- og Motorkraft. Haandpresserne
har ofte lodret Pressekanal, i Reglen fast Laag
og løs Bund. Den Mængde Hø, der hører til
en Balle, bringes paa een Gang i Kassen,
hvorefter Bunden ved et System af Skruer ell.
Vægtstænger løftes op mod Dækslet og presser
Høet sammen; der maa altsaa standses for
hver Balle. Ved en nyere Haandpresse kan
Sidevæggene klappes ned, og Pressen virker
foroven og nedad. Nyere Haandpresser har
vandret Pressekasse. Haandpresset Hø vejer c.
150 kg pr m3.
H. til Heste- og Motorkraft virker
uafbrudt og presser Høet Lag for Lag, til det
danner en Balle af den ønskede Størrelse.
Pressekanalen ligger i Reglen vandret, og
Stemplet bevæges frem og tilbage ved en
Vægtstangsforbindelse. Idet Stemplet gaar tilbage,
aabnes en Klap paa Pressekassen og en Tot
Hø kastes ned. Stemplet gaar frem og presser
Høet i et tyndt Lag op mod det allerede
værende og gaar derefter tilbage for at give
 |
| Fig. 1. Høpresse for Haandkraft. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
