Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 147 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høpresse - Hør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plads for en ny Portion. Spærhager i
Sidevæggen forhindrer Høet i at gaa tilbage.
Kassen er indsnævret mod Bagenden, saa der
udøves det fornødne Modtryk mod det Hø, der
presses. Ballerne sammenbindes med Jerntraad.
1 m³ Hø, sammenpresset i Maskinpresse, vejer
200—250 kg, men Sammenpresningen kan
drives langt videre.
A. C.-n.

Fig. 2. Hø- og Halmpresse til Motorkraft.

Hør (Linum L.), Slægt af Hørfamilien,
urteagtige Planter med Pælerod, trinde, oprette
Stængler med oftest spredte, hele Blade, i
Reglen uden Akselblade. Blomsterstanden
oftest kvast- ell. halvskærmformet. Blomsterne
femtallige med helrandede Bæger- og
Kronblade. Kapselen 5- (falsk 10-)rummet med 2
(1) glinsende blanke Frø i hvert Rum. Omkr.
90 Arter, fortrinsvis i den nordlige Halvkugles
tempererede og subtropiske Egne.
Vildtvoksende i Danmark og Norge er kun 1 Art: Vild
H. (L. catharticum L.) med modsatte Blade og
smaa, hvide Blomster; medicinsk Anvendelse
(Herba Lini cathartici, afførende). Flere Arter
dyrkes. Af størst Bet. er Alm. H. (L.
usitatissimum L.) med sparsomt udviklet Rodsystem,
opret, kun foroven svagt grenet, trind, 0,75—1
m høj Stængel; Bladene spredte,
lancetdannede, Bægerbladene svagt randhaarede;
Kronbladene blaa (hvide); Frøene ægformede,
brune, stærkt sammentrykte. 1000 Frø vejer c. 5
g. En meget vigtig Kulturplante, hvis Frø
dels i stor Udstrækning anvendes til
Oliepresning (Linolie, Presseresterne, de saakaldte
Hørfrøkager, er et værdifuldt Fodermiddel),
dels har med. Anvendelse p. Gr. a. det store
Indhold af Slimstoffer i Frøskallens ydre
Cellelag, der bulner stærkt ud ved Optagelse af
Vand. Størst Bet. har den dog som
Spindplante, idet Basten i Stængelen (»Taverne«)
afgiver et af de vigtigste Spindmaterialer, hvis
værdifuldeste Bestanddel benævnes H., den
ringere, frakæmmede: Blaar. Alm. H. angives at
være vildtvoksende i Egnen mellem det sorte
og det kaspiske Hav og den pers. Bugt. Til
Nordeuropa antages Finnerne at have bragt
den, Vestarierne til det øvrige Europa. Selv en
af Orientens ældste Kulturplanter, fortrængte
den ved sin Indvandring til Europa og Afrika
en tidligere dyrket, vedvarende Art,
Smalbladet H. (L. angustifolium Huds.), der i
Oldtiden dyrkedes i Ægypten; og af hvilken
der ligeledes er fundet Rester i de schweiziske
Pælebygninger og i de lombardiske Tørvelag.
I Danmark har H. været dyrket i mindst 600
Aar og kendt siden Oldtiden. Af Alm. H.
forekommer fl. Kulturformer, der sædvanlig henføres
til to Hovedformer: Tærskehør, der har
uopspringende Kapsler med glatte Skillevægge,
og Springhør, hvis Kapsler, der har haarede
Skillevægge, let springer op ved Modningen. Den
sidste giver den fineste Tave, et større
Frøudbytte, men er lavere af Vækst og mere forgrenet
end den første, der næsten udelukkende dyrkes
i Nord- og Mellemeuropa. Som Varieteter af
Tærskehør nævnes Riga Kronhør, der er den
mest dyrkede, Hvidblomstret H., Vinter- eller
Romersk H. o. fl. H. trives bedst i et
nogenlunde fugtigt Klima og paa sund sand- ell.
lermuldet Jordbund, medens stiv
Lerjord, tør Sandjord ell. moseagtig Jord
ikke egner sig for den. Sædefrøet maa
være vel udviklet, ensartet, glinsende
blankt, have en svag Linolielugt
samt være rent for Ukrudsfrø,
navnlig for Dodder, H.-Rajgræs og
Hørsilke, der ofte er en Plage i
Hørmarkerne. Den gængse Paastand, at
overgemt Hørfrø skal være at foretrække
til Udsæd, lader sig næppe
godtgøre. Det bedste Hørfrø faas fra de
russ. Østersøprovinser og fra Belgien
og Holland. Udsædmængden retter sig efter
Formaalet og varierer fra under 100
kg pr ha, hvor Formaalet udelukkende er Frøavl,
til 200 kg og derover, hvor man ønsker at avle
saa meget og saa godt Spindemateriale som
muligt. Hvor man — som i Reglen — vil forbinde Avl
af begge Produkter, saas omkr. 150 kg pr ha.
Saatiden falder i Danmark i sidste Halvdel af
Apr. I Voksetiden maa den saa vidt muligt
holdes ren for Ukrud ved Lugning. Høsten og
den senere Behandling kræver mere Haand -

Alm. Hør. Til højre Kapselen af samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>