- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørelse - Hørenerve - Høreorganer - Høreprøve - Hører - Hørerør - Hørfamilien - Hørfrø - Hørgarn - hørige - Høringsdele - Hørkræmmerne - Hørlilje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved det 60. Aar ikke hører højere Toner end
c. 13000 Svingninger og derfor f. Eks. ikke
længere kan høre Faarekyllinger. Kun enkelte
Instrumenter, f. Eks. Stemmegaffelen,
fremkalder enkelte Toner, i Alm. fremkalder de en
Samling af Toner, idet foruden den Tone, som
man hører, talrige andre saakaldte Overtoner
samtidig høres svagt uden at kunne udskilles
ved H., og af disse Overtoners Art afhænger
Instrumentets Klangfarve. Derfor er man i
Stand til at skelne en Violin fra den
menneskelige Stemme. Naar samtidig klingende Toners
Svingningsantal staar i bestemte simple
Talforhold til hinanden, dannes Harmonier, ellers
opfattes de som Disharmonier. En Forskel i
Svingningernes Antal paa 1/100 opfattes med
Lethed, mange opfatter en Forskel paa 1/400—
1/500, nogle endog paa 1/1000. Nogle Mennesker
er i Besiddelse af »absolut Tonehørelse«, d. v. s.
at de ikke blot er i Stand til at afgøre, hvor
meget en Tone er højere ell. lavere end en
anden, men ogsaa umiddelbart at angive
Højden af en anslaaet Tone. — Den Afstand, hvori
en Lyd dannes, bedømmes ved Lydstyrken;
Retningen, hvorfra den kommer, efter som den
høres tydligere med det ene ell. andet Øre (se
binaural Hørelse). Som Regel høres
Lyden ens med begge Øren og opfattes, som om
den kun hørtes med eet Øre, men i visse
Sygdomstilfælde opfattes den samme Lyd forsk.
af de to Øren (se Diplacusis
binauralis
). — Medfødt Døvhed ell. Døvhed, der
erhverves i Barndommen inden det ottende Aar,
foranlediger Døvstumhed. (Litt.:
Helmholtz, »Die Lehre von den Tonempfindungen«;
Auerbach, »Akustik« [»Handb. d. Physik«
II, 1909]; Abraham, »Das absolute
Tonbewusstsein« [»Sammelbd. d. intern. Musikges.«
III—1]; Schäfer, »Der Gehörsinn« [»Handb.
d. Physiologie« III, 1905]; Burger &
Zwaardemaker, »Leerboek der
Oorheelkunde« [1905]).
(G. N.). J. M.

Hørenerve, se Øre.

Høreorganer, se Øre.

Høreprøve, en Undersøgelse, som foretages
for at bestemme et Menneskes Høreevne. H.
foretages hyppigst ved at bestemme, i hvor
lang Afstand man er i Stand til at høre
Hviskestemmen (normalt c. 15—20 m ved samtidig
Tillukning af det andet Øre), ved stærkere
Tunghørighed anvendes Talestemmen. H. kan
ogsaa foretages ved Hjælp af et Ur, dog er
dette mindre paalideligt, bl. a. fordi Urets
Dikken bestaar af højere Toner, som delvis ligger
uden for det Toneomraade, som svarer til
menneskelig Tale. Til en nøjagtigere H.
kræves endvidere Undersøgelse med Stemmegafler
ell. andre Lydgivere med bestemt Tonehøjde
og Lydintensitet, saasom Orgelpibe og
Monochord; man undersøger f. Eks., hvor høje og
hvor dybe Toner Vedk. kan høre, samt hvor
lang Tid han er i Stand til at høre en
Stemmegaffel, hvis normale Afsvingningstid ved et
bestemt Anslag er kendt. Undersøgelsen maa,
hvis man skal have et fuldstændigt Indtryk af
Vedk.’s Høreevne, foretages med en Række
Stemmegafler af forsk. Højde, idet det ved
nogle Øresygdomme navnlig er Hørelsen for
dybe Toner, ved andre Hørelsen for høje
Toner, som lider. Man har ogsaa til H. anvendt
andre Apparater, Akumetre (s. d.).
J. M.

Hører, ældre Benævnelse for Latinskolens
underordnede Lærere, der senere (ved
Skolereformen af 1806) afløstes af Benævnelsen
Adjunkt.
Cl. W.

Hørerør, se Auskultation.

Hørfamilien, norsk Linfamilien
(Linaceæ), tokimbladede og frikronede Planter (af
Storkenæbsordenen), Urter ell. Buske, oftest
med spredte og helrandede Blade og
fuldstændige, regelmæssige Femtals- ell.
Firtalsblomster. Kronen er snoet i Knoplejet; Støvdragerne
er forneden sammenvoksede, de ud for
Kronbladene er ofte reducerede ell. mangler helt.
I Støvvejen deles hvert Frugtknuderum
hyppigst ved en falsk Skillevæg i to, der hver
indeholder eet Æg; 5 fri Grifler. Frugten er en
Kapsel med skillevægdelende Opspringning;
Frøene har ret Kim og en lille, kødet
Frøhvide. C. 120 Arter. Se nærmere Hør og
Tusindfrø, de eneste Slægter, for hvilke der
findes danske og norske Repræsentanter.
A. M.

Hørfrø er 3,5—5,5 mm lange, flade, af
ægformet Tværsnit, glinsende, gulbrune. Frøene
indeholder 30—35 % Olie (se Linolie), der
vindes ved Udpresning ell. Ekstraktion, og for
hvis Skyld Frøene, foruden til Udsaaning,
udgør en meget vigtig Handelsartikel.
Saafrøet skal være fuldmodent og faas derfor
kun af særlig i dette Øjemed dyrkede Planter,
da de, der bruges til Fremstilling af Hørtaver,
høstes før Frøets Modning. Det af disse
indvundne Frø, Slagfrø, benyttes kun til
Oliefremstilling og faas hovedsagelig fra Rusland
og Argentina. Frøene har et Lag af Slimceller,
der svulmer overordentlig stærkt op i Vand og
derved betinger Frøenes Brug i Medicinen,
navnlig til Dyrlægebrug (se i øvrigt Linolie
og Oliekager).
K. M.

Hørgarn, se Garn.

hørige kaldtes i tidligere Tid de
Fæstebønder, der præsterede Hoveri til Hovedgaarden.
Benævnelsen hidrører fra, at Hovbønderne
skulde vise sig h. og lydige saavel mod
Jorddrotten som mod dem, der paa hans Vegne
førte Tilsynet med Udførelsen af Hovarbejdet.
H. Gr.

Høringsdele. Den for den ældre danske
Proces ejendommelige hurtige Retsforfølgning
i klare Sager, som kaldtes Fordeling,
foregik i Jylland saaledes, at Dommen ikke
afsagdes af Dommeren paa Tinget (Byfogden ell.
Herredsfogden), men af 6 af denne udmeldte
Mænd, der kaldtes Høringer. Derfor
betegnedes Fordeling her ofte med Ordet H.
P. J. J.

Hørkræmmerne udgjorde i gl. Dage et af
de 5 Handelslav i Kbhvn. Deres Lavsartikler
var af 10. Oktbr 1722. Lavet ophævedes,
ligesom de andre Handelslav i og uden for
Kjøbenhavn, ved Næringsloven af 29. Decbr 1857 § 43.
Bestemmelser om det ophævede Lavs
Understøttelseskasse for Svende blev trufne ved et
Reskript af 30. April 1862. Særligt Borgerskab
som H. kan i Henh. t. Næringslovens § 30 ikke
mere løses.
O. D.

Hørlilje, se Phormium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free