Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørup, Viggo Laurits Bentheim - Hørup Hav - Hørve - Hørytter - Høspreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Partis Program, skadede Venstres Sag ved
at drive dets Modstandere længere over til
Højre, saaledes virkede hans haanlige Udfald
imod Forsvarssagen (»den døde Torsk«) og
dens Talsmænd paa Folkemøder (»de
omvandrende Lirekasser«) snarere til at fremme den
ved at hidse dens Tilhængere til Handling.
Ligesom han var en skarp Modstander af
»Militarismen«, var han en ivrig Forkæmper
for »Visnepolitiken« og fastholdt den længe
efter, at den var opgivet fra andre Sider, fordi
hans egen Radikalisme ikke kunde
tilfredsstilles ved de forholdsvis mindre Fremskridt, som
lod sig opnaa under de daværende politiske
Forhold, og fordi han regnede det for ulige
vigtigere at oparbejde en udpræget radikal
Stemning i Folket. Han udfandt derfor
Skældsordet »Reform-Idioter« mod de Venstremænd,
der søgte at fremme Lovgivningsarbejdet
hellere end at fortsætte den golde Opposition.
Dog havde han selv 1887 og 1888 stræbt at
komme til Forstaaelse med Regeringen og dens
Venner (særlig Godsejerne) og var endda
villig til at indrømme en stor Bevilling (8 Mill.
Kr) til Afslutning af Fæstningsanlægget om
Kbhvn for at faa en regelret Finanslov
vedtaget og Provisoriets Ophør.
Medens han 1887 efter Berg’s Brud med det
forhandlende Venstre, hvortil han selv
dengang hørte, rettede de bitreste Angreb og de
haardeste Udtryk imod sin tidligere Høvding,
sluttede han sig 1890 paa ny til denne og førte
— især efter det politiske Forlig 1894 — den
skarpeste Kamp imod det moderate Venstre,
ja forfulgte det lige saa bittert som selve
Højre. Han havde ogsaa den Tilfredsstillelse at se
det væsentlig svækket ved Folketingsvalgene
1898 og 1901 lige saa vel som Højre, men han
lukkede Øjnene for, at den stærke Fremgang,
som den Berg’ske Gruppe samtidig havde,
netop truede den Livsretning, han selv hyldede,
med en lgn. Fare som den, der overgik hans
daværende Modstandere. Endelig oplevede han,
hvad han vistnok aldrig havde ventet, Juli
1901 at optages i det første Venstreministerium
som Minister for de offentlige Arbejder; men
han var da allerede mærket til Døden og fik
kun lidet udrettet i sin 7 Maaneders
Embedstid. Personlig elskværdig og fornøjelig i
Omgang (han havde ogsaa digteriske Anlæg) var
han som Politiker lige saa ensidig og
doktrinær som de Modstandere, han saa bidsk
angreb. Under Titlen »V. H. i Skrift og Tale«
udkom 1902—04 et Udvalg af hans Taler og
Biadartikler (siden 1874) i 3 Bd. Politiske
Meningsfæller rejste 1908 hans Bronzestatue
(modelleret af J. Willumsen) i Rosenborg Have
nær ved den Indgangsport, han som Minister
fik aabnet for daglig Færdsel. E. Henrichsen
skrev 1910 hans Levned. — Han havde 1868
ægtet Emma Augusta Holmsted, f.
1837, som 1860 var bl. de første 4 Kvinder,
der tog Lærerindeeksamen, og n. A. blev den
første Kommunelærerinde i Kbhvn og
ligeledes 1863—93 var den første Overlærerinde
smst.
E. E.
Hørup Hav, en 6 Sm. lang og 1/2 à 1 Sm.
bred Bugt, der V. fra skærer sig ind i
Sydenden af Als. H. danner derved Halvøen
Kegnæs, der kun ved en ganske smal Tange,
Drejet, er forbundet med Als. I den ydre Del
af Bugten er der over 20 m Vand, men i den
inderste Del er Vandet ganske flakt.
G. F. H.
Hørve (gl Form: Hworf), Sogne- og
Stationsby i Opvækst, i det nordvestlige Sjælland,
Holbæk Amt, Ods Herred, c. 17 km VNV. f.
Holbæk, havde 1. Febr 1916 51 Gaarde og Huse og
324 Indb., Kirke, Skole, Missionshus,
Elektricitetsværk, Købmandsforretninger, Maskinfabrik,
Andelsmejeri m. m. samt Station paa
Odsherredsbanen og Udgangspunkt for
H.—Værslev-Banen, og Postekspedition.
H. W.
Hørytter, Stativ til Tørring og Vejring af
Hø, bestaar af 3 skraatstillede, 3—4 m lange,
Stænger, som samles foroven, saa de danner
en Pyramide. Stativet opstilles paa Marken
saaledes, at Afstanden mellem Benene ved
Grunden er c. 3 m; c. 85 cm fra Jorden
anbringes vandrette Lægter; paa disse saavel som
paa Pyramidens Ben anbringes den
halvvejrede Afgrøde. Herved opnaas, at Høet kan
bjerges uden at tage nævneværdig Skade selv
i ugunstigt Høstvejr; det er desuden en
Fordel, at Bundvegetationen ikke ødelægges paa
Stakpladsen. H. bruges meget i
Mellem-Tyskland og har i de senere Aar fundet nogen
Anvendelse her i Landet. Afgrøden fra 1 ha kan
anbringes paa 6—8 H.
Krake, der benyttes enkelte Steder i
Sverige, er en 3—4 m lang Pæl, som gøres fast i
Jorden; den forsynes med Træpinde, hvorpaa
det halvvisne Hø anbringes. Endnu mere alm.
i Sverige er Hæsjen, som bestaar af en Rk.
2 1/2 m lange Stænger, der neddrives i Jorden,
og paa hvilke der trækkes Snore med 20—30
cm’s Mellemrum; den nederste Snor er 30—40
cm over Jorden og trækkes først; herpaa
hænges Grønfoderet, der trækkes en ny Snor, og
et nyt Lag Græs paahænges og saa fremdeles,
indtil Hæsjen er sat færdig. Høet skyder godt
Vand og tillader dog Luften at trænge
igennem, saa Tørringen fremmes. H. og de andre
Apparater har fortrinsvis Bet. ved Tørring af
Kløver og Lucerne. Kunstig Tørring ved Hjælp
af Blæsemaskine ell. Ventilator er forsøgt, men
bruges praktisk talt ikke.
A. C-n.
Høspreder ell. Høvender er en Maskine
til Spredning ell. Vending af Hø for at fremme
Tørringen og Vejringen. H. kan bruges saavel
til at fordele og sprede skaarlagt, frisk Græs
som til Vending og Spredning af halvvejret
Hø. Der kan skelnes mellem svære eng. og
 |
| Fig. 1. Dobbeltvirkende Tromle-Høvender. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
