Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høstemaskine - Høst-Enhed - Høstgrøde - Høstmaaned - Høstsild - Høststatistik - Høstved - Hötensleben - Hoetger, Bernhard - Høtt - Hötzendorf - Høvaag - Høvding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fører Sæden hen til Elevatoren. Denne
bestaar af to Duge, der fører Sæden op til
Bindeapparatet, som bestaar af Bindebordet, en
skraatstillet Flade, hvorpaa Sæden glider ned
efter at have forladt Elevatoren; den modtages
her af Pakkerne, der samler og former
Neget over Garnet, som fastholdes af
Snoreholderen, og naar der er samlet saa
meget Sæd, at den ved sin Vægt virker paa en
dertil indrettet og indstillet Fjeder, træder
Bindemekanismen i Virksomhed, som binder
Neget sammen, afskærer Snoren og kaster det
færdigbundne Neg ud paa Stubben. Man har
ogsaa Selvbindere uden Elevator, de saakaldte
Lavbindere i Modsætning til de ovf.
beskrevne Højbindere; men skønt
Princippet i dem, at undgaa Løftning af Sæden, der
altid fordrer en vis Kraftydelse, er godt nok,
saa er man dog endnu ikke naaet til at give
dem en rigtig praktisk Konstruktion. En
Selvbinder kan med 3 Heste meje og binde 4 à
4 1/2 ha om Dagen.
(H. D. P.). A. C-n.
Høst-Enhed, en i den nyere Tid indført
landhrugsstatistisk Enhed for Høstprodukter,
hvis Brugsværdi (nærmest Foderværdi) staar
i et kendt Forhold til hinanden. Ved en H.-E.
forstaas 100 kg Korn = 100 kg Tørstof i
Foderrodfrugter ell. Kartofler = 250 kg Hø af
Middelgodhed = 500 kg Halm, idet de anførte
Mængder af de nævnte Fodermidler
forudsættes at have lige stor Værdi som Foder for
Husdyrene. I St f. H.-E. omregner man undertiden
de samme Høstprodukter til
Foder-Enheder, idet en Foder-Enhed (nu) regnes = 1 kg
Korn o. s. v. Hvor man har Brug for en større
Enhed, f. Eks. ved Beregning af et Lands Høst
(af Korn- og Foderafgrøder) benyttes
Afgrøde-Enheder, idet en Afgrøde-Enhed
regnes — 1 t Korn og tilsvarende af de
øvrige Foder-Afgrøder. Visse Afgrøder lader sig
dog iflg. Sagens Natur ikke omregne til
saadanne Enheder, for hvilke Foderværdien ligger
til Grund, saasom Frøafgrøder, de saakaldte
Handelsplanter o. fl.
K. H-n.
Høstgrøde, se Efterslæt.
Høstmaaned, se August.
Høstsild kaldes de Sild, der fanges om
Høsten under Vandringen mod Land for at
lege.
Ad. J.
Høststatistik, se Landbrugsstatistik.
Høstved er et lidt misvisende Udtryk for
den Del af Træers Aarring, som aflejres sidst i
Væksttiden; Udtrykket »Sommerved« er mere
træffende, da Vedaflejringen her i Landet
oftest standser i Aug. Maaned; H. er forholdsvis
tæt og fast, dels fordi den enkelte Celles
Hulrum er mindre end i Vaarveddet, dels fordi
der hos nogle Træarter er færre og snævrere
Kar imellem Vedtaverne.
C. V. P.
Hötensleben [’hø.tənsle.bən], Flække i
Preussen, Prov. Sachsen, ligger 35 km SV. f.
Neuhaldensleben. (1910) 5228 Indb. H. har
Brunkulsminer og Sukkerfabrik.
G. Ht.
Hoetger [’höt-],- Bernhard, tysk
Billedhugger, f. 1874 i Hoerde. Han var opr.
Haandværker (Stenhugger), droges i Paris mod
Impressionismen (Rodin) — saaledes i hans
morsomme Gadetyper: »Gadesanger« etc. — men
udviklede sig snart meget selvstændigt
henimod en stærkt forenklende, rytmisk bevæget,
primitiv Kunst, en Tyskernes Maillol. Efter
»Mand og Kvinde«, Bronzerelieffet
»Grubearbejdere« m. v. skabte han »Kvinde med Skaal«
(Træ), skøn Torso, den symmetriske Statue
»Længsel«, »Badende Kvinde«, stiliseret
»Leopard og Løve«, »Retfærds-Brønden«
(Elberfeld), den smukke Bronze »Fremskridende
Yngling«, mange Buster etc. Fra 1912 tog han fat
paa det mægtige dekorative Værk:
Udsmykningen af Platanenhain i Darmstadt med en Snes
Grupper og Statuer af H. (Litt.: G.
Biermann, »B. H.« [München 1913]).
A. Hk.
Høtt, en af Rolf Krake’s Kæmper, se
Hjalte.
Hötzendorf, se Conrad v. H.
Høvaag, Herred, Nedenes Sorenskriveri,
Aust-Agder Fylke, (1920) 1886 Indb., er et lidet
Kystdistrikt, 10 km Ø. f. Kristianssand; det er
c. 17 km langt fra N. til S. og 11 km bredt fra
Ø. til V. og bestaar af en Fastlandsdel og en
Mængde større og mindre uden for denne
liggende Øer. Fastlandet er et skovklædt
Fjeldparti af ringe Højde; de højeste Punkter, der
knapt naar 150 m, er Stendalsaasen og
Bastufjeld. Fjordene skærer dybt ind i Landet med
bugtet Løb og med mange Sidearme, dette er
navnlig Tilfældet med Isefjærfjorden; i en
Bugt ved den ligger Kirken; fra Fjordene gaar
smaa Dalfører op i Landet, i Bunden ligger
gerne eet ell. fl. mindre Vand — Stens Vand
i Stenslandsdalen størst. Af Øerne uden for
Kysten er Akerø, Kalvø og Tronderø de
største, alle beboede; samtlige Øer er bjergrige,
de fleste dækkede med Skov, dog er de
yderste træbare og tjener kun som Havnegang for
Faar; Jordbunden er god; dyrkbar Mark
forekommer væsentlig inde i Fjordene, ved
Elvemundingerne og langs Kysten. Der drives
adskilligt Fiskeri (Hummer), og Skibsfart er en
vigtig Næringsgren. Af industrielle Bedrifter
mærkes: fl. Møllebrug, Savbrug og et Garveri.
Herredet danner eet Præstegæld og Sogn. Ved
Indsejlingen til Isefjærfjorden ligger
Lodsstationen Strandstedet Gamle Hellesund med 26
Huse og 132 Indb.; ogsaa paa Akerøen er et
Strandsted med 41 Huse og 241 Indb. Mellem
Øerne findes fl. gode Havne for mindre
Fartøjer, saaledes ved Hellesund, Akerø og
Ulvøsund. Fra Moland fører Vej S. over ind i H.
til Kirken og derfra videre V. over til
Oddernæs over Isefjærfjorden. Herredets Areal er
79,2 km2, hvoraf 1,1 km2 Indsøer. H. Sparebank
er oprettet 1863. Antagen Formue 1917 var
3788100 Kr og Indtægt 618595 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Høvding. Foruden at H. i daglig Tale kan
ses anvendt om enhver, der indtager en
politisk ledende Stilling inden for en vis
Befolkningsklasse, bruges det særlig om Personer, der
under mere primitive Samfundsforhold er
Folkets politiske Ledere og Styrere, dels, hvor det
drejer sig om meget smaa Samfund, om den,
der har den øverste Ledelse, dels under noget
større Forhold om dem, der ved Siden af den
øverste Leder (Kongen) øver den overvejende
Indflydelse i snævrere Kredse, som de styrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
