Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høvlemaskiner - Høvlspaan - Høværdi - Höxter - Høyen, Niels Laurits Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan imidlertid samtidig høvle et Bræt paa
begge Sider og pløje det paa Kanterne;
Valsernes Knive gaar over hele deres Bredde og
bør for ikke at rive op i Træet være snoede i
Skrueform; for at opnaa fuldstændig Glathed
er de store Maskiner ogsaa forsynede med
faste Staal, der aftager en meget fin Spaan.
Valsernes Diameter er ofte c. 0,3 m,
Omdrejningstallet c. 2000 i Min., de smaa Pløjehoveder
har op til 7000 som Omdrejningstal. Knivtallet
pr Valse ell. Hoved er to til fire. Middelstore
Valsehøvlemaskiner kræver 4—6 H. K. og kan
forarbejde Træ indtil 600 mm bredt og 100
mm tykt. Valsehøvlemaskiner kaldes ofte,
navnlig i Værkstedet, Afrettere, skønt dette
Navn snarere maa tilkomme Slidehøvlemaskinen.
En særegen smal Valsehøvlemaskine er
Fugemaskinen, hvor Brættet, som skal fuges,
føres paa Højkant langs et lodret Anslag og
behandles paa sin nederste Kant af en Fræse
med retlinede og parallelle Ægge.
Kelemaskinerne er kun en særegen
Form af Valsehøvlemaskiner, som høvler i
Façon, idet de giver profilerede Lister; de
danner Overgang til Fræsemaskinerne derved, at
deres Fødevalser og ofte deres horisontale
Knivholdere er overhængte ɔ: kun støttede til
den ene Side, hvorved de let aftages og
paasættes. Kelemaskinerne, som altid mangler
faste Knive, kaldes ogsaa udvendige H.
Skivehøvlemaskinerne. Fig. 4,
minder meget om Metalhøvlemaskinerne, den
væsentlige Forskel er, at Staalet ikke er
faststaaende, men erstattet af Skiven a med Knive,
som roterer om en staaende Aksel med en
Periferihastighed af 20—30 m i Sek. Akselen
kan indstilles paa Galgen G G efter
Arbejdsstykket og Spaantykkelsen, Stykket A er
fastspændt til Bordet, som glider hen ad Vangerne
B. Skivehøvlemaskinerne bruges fortrinsvis til
at planere Parketter o. l., som saa bagefter
glathøvles paa Valsehøvlemaskinen,
Skivehøvlemaskiner kaldes derfor ogsaa
Planhøvlemaskiner, de har
Metalhøvlemaskinernes Ulempe at tage megen Plads op ved
den betydelige Længde og er mindre alm. end
Valsehøvlemaskiner og Kelemaskiner.
Nordamerikanerne har udviklet
Træhøvlemaskiner af enhver Art til en høj Grad af
Fuldkommenhed.
F. W.
Høvlspaan. »En Høvlspaan i Lyset« kaldtes
tidligere en udadkrummet Talgstrimmel i
Lysets Rand, og en saadan antoges alm. at
varsle Død for den Person, den pegede hen
imod. Denne Folketro kan eftervises saavel i
Norden som i Tyskland og England.
G. K-n.
Høværdi, se Foderenheder.
Höxter [’hökstər], By i preuss. Prov.
Westfalen, i Regeringsdistriktet Minden, smukt
beliggende ved venstre Bred af Weser, over hvilken
der fører en 190 m lang Bro, og ved
Jernbanelinien Soest—Holzminden, har (1910) 7891
Indb., een evangelisk og 2 katolske Kirker samt
et evangelisk Gymnasium. Der findes et
Jernstøberi samt Cement- og Papirfabrikker. H. er
en meget gl By og nævnes allerede under Karl
d. Store. Til H. hører Slottet Korvey (med et
Bibliotek paa 64000 Bd), der tidligere var et
bekendt Benediktinerabbedi. Dette grundedes
822, vandt snart Anseelse ved sin Klosterskole
(Ansgar og Historieskriveren Widukind),
nedlagdes 1803 og kom under Huset
Nassau-Oranien, 1807 til Westfalen og 1815 til Preussen.
G. Ht.
Høyen [’håj’ən], Niels Laurits Andreas,
dansk Kunsthistoriker, f. i Kbhvn 4. Juni 1798,
d. smst. 29. Apr. 1870, Søn af en velstaaende
Brændevinsbrænder og Brygger, blev Student
1816 og begyndte efter at have taget anden
Eksamen at høre jur., senere teol.
Forelæsninger, men intet af disse Studier
kunde i Længden fængsle ham; helst læste han
hist. Værker, og af disse
atter med størst Forkærlighed dem, hvori
der mere eller mindre
udførlig var gjort Rede for de skønne Kunsters
Udviklingsgang. Og ret lang Tid gik der ikke,
før det stod ham klart, at det var til
Kunststudiet, han skulde vie sine Kræfter. Hans
Fader gik, om end noget modstræbende, ind paa
ogsaa fremtidig at understøtte ham, noget
erhvervede han selv som Timelærer i Historie;
alt i alt kunde han da uden overhængende
Bekymringer hengive sig til det Studium, hvis
første alvorlige og grundige Dyrker i Danmark
han er. Paa de offentlige Biblioteker læste han
alt, hvad der vedrørte hans Fag, og færdedes
idelig i Kunstsamlingerne; ogsaa i de mest
ansete Kunstneres Værksteder kom han ofte og
gik endogsaa en Tid paa Kunstakademiet for
at lære Frihaandstegning, Perspektiv og
Anatomi. Det blev snart tydeligt, at H. ikke vilde
nøjes med at staa paa det Dilettantismens
Standpunkt, som alle tidligere danske
»Kunstkendere« lige fra Christian IV til Weinwich og
Spengler havde indtaget.
Selvfølgelig har det fra første Færd af staaet
H. klart, at et virkeligt Kunststudium ikke lod
sig gennemføre paa Grundlag af det Materiale,
Fædrelandet kunde byde; vilde han lære noget
grundigt, maatte han ud at rejse. Det gjaldt da
om at skaffe Midlerne dertil til Veje; en Tid
lang var Udsigterne i saa Henseende kun ringe,
men omsider kom Hjælpen fra en Kant,
hvorfra det paa Forhaand ikke havde kunnet
ventes; da H. »halvt i Fortvivlelse« henvendte sig
til sin Fader om Bistand, var denne straks
villig og lovede at hjælpe ham til et tre Aars
Ophold i Udlandet. H. rejste da i Efteraaret
1822 og blev borte til Midsommerstid 1825.
Over Weimar, hvor han besøgte Goethe, drog
han videre gennem Tyskland og Østerrig til
Italien. Længst blev han i Rom, hvor han
 |
| N. L. A. Høyen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
