Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyer, Christian Fædder - Høyer, Cornelius - Høyer, Oluf - Høyer, Silbert Edgard Louis Severin - Høyer-Møller - Høyland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rom. Derfra hjemsendte han 1810 det Billede,
der maa regnes for hans bedste, og som nu
findes i Kunstmuseets Magasin, »Hero, ventende
Leander«. Det slutter sig ganske til de
Poussinske Traditioner, men er ikke betydeligt. Hans
senere Billeder er endda svagere, og det synes
da ogsaa forholdsvis tidligt at være gaaet op
for Almenheden, at H. ikke sad inde med
de Evner, som man havde tiltroet ham,
og somi kunde svare til hans høje Tanker
om sig selv. Efter sin Hjemkomst blev han
ganske vist Medlem af Akademiet og fik
ogsaa nogle Bestillinger, deriblandt en paa et
meget stort Maleri til Børsen, »Christian IV
hos Tyge Brahe«, men Billedet blev daarligt,
og med Kunstnerens Anseelse gik det nu
hurtig ned ad Bakke. Hans Haab om at blive
Prof. ved Akademiet skuffedes gentagne
Gange, og han fyldtes derved af en Bitterhed, som
gav sig Udtryk i polemiske Skrifter og en i
det hele saa trættekær Optræden igennem en
Aarrække, at det til sidst gav Akademiet
Anledning til at ekskludere ham 1826. H. vedblev
at udfolde en stor Produktivitet til kort før sin
Død og efterlod sig en Mangfoldighed af usolgte
og næsten usælgelige Billeder.
(S. M.). P. J.
Høyer [’håj’ər], Cornelius, dansk
Miniaturmaler, f. paa Kronborg Geværfabrik,
Hammermøllen 1741, d. i Kbhvn 2. Juni 1804, kom
allerede som Barn paa det under Eigtved’s
Ledelse staaende Kunstakademi og studerede
senere i Paris, Rom og Dresden. Han blev
Medlem af et Par fremmede Akademier og 1770
af det i Kbhvn. Senere blev han dettes
Sekretær (hvilken Stilling han dog fratraadte
1804 efter et Sammenstød med Abildgaard),
Prof., Hofminiaturmaler, Justitsraad, var højt
anset som Kunstner baade i Indland og
Udland, særlig i Tyskland, men sad desuagtet i
trange Kaar, var stridbar og trættekær, laa
i Kiv med de fleste af sine Kunstbrødre og blev
skilt fra sin Hustru. Til Lykke slog dog ikke
al denne Modgang Penselen ud af Haanden
paa ham, og mange og prægtige Miniaturer
og Pasteller er bevarede fra hans Haand og
vil stedse sikre ham et anset Kunstnernavn.
Et Par ejes af Kunstakademiet. (Litt.: F. J.
Meier, »Wiedewelt«; Samme,
»Fredensborg«; Lemberger, .»Die Bildnis-Miniatur
in Skandinavien« [Berlin 1912]).
(F. J. M.). P. J.
Høyer, Oluf, se Dansk
Kirke-Mission i Arabien.
Høyer [’håj’ər], Silbert Edgard Louis
Severin, dansk dramatisk Forf., f. 24. Oktbr
1859 i Kbhvn, blev Student 1879, cand. jur. 1883
og praktiserer som Overretssagfører i Kbhvn.
H. er en meget frugtbar og meget populær
dram. Forf. 1888 opførtes hans første Arbejde,
Skuespillet »Dristig vovet«, paa det kgl. Teater,
1891 gik »I Ravnekrogen« over samme Scene,
og 1899 »Konsulens Aktier«. Men i øvrigt har
H. beriget de fleste af Hovedstadens Scener
med en frodig dram. Produktion, særlig paa
Lystspillets Omraade, og hans udprægede
dramatiske Følelse i Forbindelse med
indgaaende Kendskab til Scenens Teknik og
Slagfærdighed i Replikken har bragt ham en Række
fortsatte Sukcesser. Hans Lune er meget
betydeligt, hans poetiske Følsomhed derimod ikke
udviklet. Casino, hvis Direktør H. var 1899—
1901, har spillet »Havfruen«; Dagmar-Teatret
»Familien Jensen« (1897), »Tøbrud« (1898),
»Tante Cramers Testamente« (1904), det
alvorlige Skuespil »Standens Ære« (1906),
»Brødrene Hansen« (1908), »Frøken Venus«
(1910), »Svamp« (1913), »Prinsessen og den
hele Verden« (1915); Det ny Teater
Samfundskomedien »Niels Peter Svane« (1909),
Karakterdramaet »Prof. Hans Magnus« (1916) m.
fl.; Folketeatret nogle mindre betydelige Lystspil
og Folkeskuespillet »Peter Pip og hans Søster«
(1912). De fleste af disse Arbejder er ogsaa
spillede i Sverige og Tyskland.
J. Cl.
Høyer-Møller [’håj’ər-], se Møller,
E. H.
Høyland, Herred, Jæderen og Dalernes
Sorenskriveri, Rogaland Fylke, (1910) 7119 Indb.,
er et Fastlandsdistrikt omkr. Bunden af
Gandsfjorden og den derfra S. over gaaende Dal.
Fjorden og Dalen deler H. i to aldeles forsk.
Dele, den vestlige, mindre, hører til Jæderens
Fladlandsformation og bestaar af bølgeformede
Grusbakker med mellemliggende Myre, den
østlige, større, benævnes Fjeldbygden og
gennemstryges af isolerede, ved aabne Dalfører
skilte Højdedrag. Paa Vestsiden hæver
Bakkerne sig i Leanuden, højeste Punkt mellem
de store Myrstrækninger Gimumyren og
Todnemmyren, op til 108 m; paa Østsiden naar
Fjeldet i Ravnefjeld paa den østlige Grænse
400 m. I H.’s nordvestlige Hjørne hører en
Del af det søndre Stokkevand til dette Herred;
det har Udløb til Gandsfjorden. Bebygningen
er tættest i den vestlige Del og i selve
Gandsdalen navnlig omkr. Fjordens Bund, paa hvis
Vestside Ladestedet Sandnes ligger som en
Enklave. Herredet er eet Sogn, H. Hovedsogn,
hvis Kirke ligger paa en Højde et Par km
S. f. Fjordbunden. Ved de store Teglværker
ved Graveren og Austraat er samlet en større
Befolkning, ved det første Sted 217 Indb. i 30
Huse og ved det sidste 143 Indb. i 26 Huse.
Ligeledes er der ved Stangeland Møller samlet
217 Indb. i 39 Huse. Inden for H. ligger ved
Figgaelven en af Aalgaards Uldvarefabrikker,
Figgen Fabrik. Agerbrug staar paa et højt Trin,
Skov findes derimod yderst sparsomt; herpaa
søges nu rettet ved en betydelig Skovplantning
navnlig af Fyr, Gran og Lærketræer. Fiskeri
drives som Bibeskæftigelse, og i de senere Aar
er optaget Drift af Kiselguhr, som findes i det
fra Gandsfjorden 0. over gaaende Dalføre,
navnlig i Vandene Dybingen, Grundingen og
Svilandsvandet. Af industrielle Anlæg mærkes
et Drejeri og fl. Trævarefabrikker, fl. Møller,
Teglværk, Hjulfabrikker og Potterier. Den
smalsporede Jæderbane gaar fra Hetland
Herred S. over langs Gandsfjorden og Gandsdalen
over til Figgas Dalføre, den har Station ved
Højland. Hovedvej gaar parallelt med
Jernbanen fra Stavanger S. over, andre Veje fører
Ø. over til Høle, V. over til Sole og SV. til
Klep. Med Stavanger daglig Dampskibsfart.
Herredets Areal er 170,6 km2, hvoraf 17 km2
Indsøer. H. Sparebank oprettet 1858. Antagen
Formue 1917 var 9483960 Kr og Indtægt 1854560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
