- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iagttagelsesundervisning - Iakchos - Ialemos - Iambe - Iambelegos - Iamblichos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Locke og i Rousseau’s Emile og forsøgt i
Franckes Skoler, lykkedes det Filantropisterne i
Slutn. af 18. Aarh. at gøre hele den dannede
Verden kendt med den. Pestalozzi og hans
Skole skabte en klarere Opfattelse af den
iagttagende Undervisnings Formaal og
Virkemidler, hvorefter Metoden i stedse stigende Grad
har gennemtrængt al god Undervisning. Den
anskuelige Undervisningsmaade anvendes i vid
Udstrækning i Øvelsesfag, hvor Læreren
udfører, hvad Eleven skal gøre efter, samt i
Realierne, hvor Læreren som Udgangspunkt
benytter virkelige Genstande og Fænomener ell.
billedlige Fremstillinger af dem; i Regning og
Sprog fremsættes oftest en Rk. Eksempler,
hvorudaf de alm. Regler indledes; i Aandsfag
som Religion og Historie er den iagttagende
Undervisningsform begrænset til de Tilfælde,
hvor Undervisningen gaar ud paa
Kendsgerninger ell. paa Elevernes Erfaring. I Nutidens
Skole gaar Bestræbelserne ud paa at gøre
Undervisningen anskuelig lige fra
Smaabørnsklasserne til Skolens højeste Trin, og Skolerne
udstyres derfor med store Samlinger af
Naturgenstande, industrielle Frembringelser og
Billedværker.

I. som særligt Fag findes indført i de 2—3
første Skoleaar i Skoler med etaarige Klasser,
dels forbunden med Dansk, dels under
Betegnelsen Hjemstavnslære, stilende mod en
Forberedelse af Undervisning i Geografi og
Naturhistorie. Ved Faget søger man gennem
planmæssige Iagttagelsesøvelser inden for Barnets
Omgivelser at danne Overgangen fra det frie
Liv i Hjemmet til det regelbundne Skoleliv og
den dertil knyttede Udvikling af Barnets
Opfattelsesevne. Pestalozzi har Fortjenesten af at
have føjet Faget ind som Indledning for hele
Undervisningen. I sin »Das Buch der Mütter«
o. a. Skr søgte han ud fra psykologiske
Synspunkter med en Moders Belæring af sine
Smaabørn som Forbillede at bringe System ind i
Faget saaledes, at dette kunde virke som en
Berigtigelse, Forøgelse og Ordning af Barnets
Iagttagelser; selv om hans Opfattelse af Fagets
Formaal og Hjælpemidler ikke altid var klar
ell. praktisk, fik han det dog fastslaaet som
saa værdifuldt, at det nu nødvendigt hører med
til Smaabørns Undervisning. I. bestaar i en Rk.
Øvelser i at iagttage og beskrive forelagte
Genstande og Billeder, Skolen, Hjemmet og
hjemlige Forhold; Barnet øves i at maale og veje,
i at tegne, klippe Genstande ud og modellere i
Sand ell. Ler. Jo mere I. knyttes til virkelige
Genstande ell. Billeder ell. forbindes med
Arbejdsøvelser, des lettere føres den i et Sprog
og en Tankegang, som Barnet kan følge, og
des lettere undgaar man den nærliggende Fejl
at gøre Faget saa abstrakt og forstandsmæssigt,
at det gaar ud over Smaabørns Fatteevne.
Denne Fejl er forekommen saa hyppigt, at der er
skabt en Del Kritik mod I. som særligt Fag.; i
Preussen begrænses Faget derfor til »Øvelser i
mundtligt Udtryk«, forbundne med og hentende
sit Stof fra Læseøvelserne og Læsebogen.
Efterhaanden som I.’s Værdi er bleven fuldt
erkendt, er der opstaaet Krav om en tidligere
Paabegyndelse af Skolegangen, hvilket i særrig
Grad vilde være af Bet. for Børn fra Hjem, der
kun har kunnet befatte sig lidt med Børnenes
Sprog og Evne til at se og lægge Mærke til.
(Litt.: Kristine Frederiksen,
»Anskuelsesundervisningen« [1889]; Tyra
Mortensen
, »Ler, Kridt og Sand i Barnets
Haand« [1911]).
H. A. S.

Iakchos [i’akås, græsk ’iakås], en af de
Guder, som hørte til den eleusinske Demeter’s
Kreds. I. kan ikke paavises før 5. Aarh. f. Kr.;
sandsynligvis er han (ligesom Hymenaios,
Ialemos og Linos) opstaaet ved en Personifikation
af et Omkvæd i en af de hellige Sange, som
brugtes ved Demeter’s Kultus. Hans Billede
bragtes hvert Aar med i Processionen fra
Athen til Eleusis, hvor han tænktes med
Fakkel i Haand at lede de natlige Kordanse ved
Mysterierne. Baade hos græske og latinske
Forfattere kan I. findes identificeret med
Dionysos.
C. B.

Ialemos [i’alemås], efter gr. Sagn Søn af
Apollon og Musen Kalliope, var en
Personifikation af den Klagesang, som blev sunget over
unge Mennesker, der kom ulykkelig af Dage.
C. B.

Iambe, en oldgr. Sagnfigur. I den
homeriske Hymne til Demeter fortælles det, at
Gudinden paa sin Søgen efter den røvede Datter,
Kora, kom til Kong Keleos i Eleusis. Kongens
Terne I. bød hende her et Sæde og bragte ved
alskens Spøg hendes Sorg til at svinde. Fra
denne mytiske Begivenhed sagdes den Spøg og
Kaadhed, der udgjorde en Del af mange
Demeter-Fester, at have sin Oprindelse.
H. A. K.

Iambelegos [-’elegås] (gr.), et Versemaal,
der bestaar af Beg. af et jambisk Trimeter og
Halvdelen af et elegisk Vers:
[*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*]
K. H.

Iamblichos [-kås], gr. Filosof, levede
omkring Aar 300 e. Kr. og tilhørte den
nyplataniske Skole. Han var Elev af Porfyrios og
fortsatte det af denne paabegyndte Arbejde
paa Fortolkning af Platon’s Skr, hvortil han
skrev en Række Kommentarer, som dog alle
er tabte; den samme Skæbne har ramt hans
øvrige talrige Værker, blot med Undtagelse af
nogle Kapitler af et stort Værk om den
pytagoræiske Filosofi. I.’s filos. Arbejde gik særlig
ud paa en dialektisk Gennemtrængen af
Teorien om den intelligible Verden, og han
udviklede her Plotinos’ og Porfyrios’ Lære til et
vidtløftigt og meget indviklet System, hvori
Talmystik og Dæmonologi spiller en stor Rolle.
Hans store Interesse for den gammelgræske og
forsk. Arter af orientalsk Kultus fik praktisk
Bet. gennem den berømteste af hans mange
Elever, Kejser Julianos Apostata, men denne
særlige Retning inden for Nyplatonismen
forsvandt med Kejserens bratte Død. Størst Bet.
i Filosofiens Historie fik I. derved, at den
allegoriske Fortolkningsmetode, hvorved det
nyplatoniske System kunde bygges op paa
Platon og Aristoteles, af ham blev gennemført til
et fast logisk System i Modsætning til
Forgængernes Planløshed; han krævede et bestemt
Synspunkt gennemført for Eksegesen i hvert
enkelt Tilfælde, etisk, metafysisk ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free