- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med et rungende oldnorsk Navn) fandt ingen
Protektion. Saa skaffede Kammeraten selv
Mønt til Trykning, og Apr. 1850 — just som
Forf. var kommet ind til Hovedstaden for ved
Heltberg’s »Studentfabrik« at faa den sidste
grundige Afpudsning for Eksamen — udkom
Bogen. En ung Latinlærer besørgede Produktet
kraftig censureret i »Norsk Tidsskrift«, saa
kraftig, at den fungerende Redaktør (den unge
Prof. Monrad) fandt at burde gyde lidt Olie i
Begynderens sviende Saar. Den unge I. gav
aldeles ikke tabt; sammen med sin opofrende
Kammerat levede han paa en ussel Hybel, hvor
han hjalp til at tære dennes mere end knappe
Maanedspenge. I Pinseferien fandt han Tid til
at skrive et nyt Drama, en een Akts
Oehlenschlägeriade, »Kjæmpehøien«; dette Stykke
fandt Naade hos Teaterstyrelsen og blev
opført om Efteraaret 1850, straks efter at dets
Forf. var blevet Student.

Eksamensresultatet blev alt andet end en
Opmuntring til fortsat Studium, og desuden
skortede det ganske paa Midler til uforstyrret
Læsning. Naar der ikke var andet end Nød i Sigte
paa nogen Kant, hvorfor saa ikke »følge
Kaldet« og fortsætte Litteratlivet. Sit
Revolutionssværmeri fandt han ogsaa nem Adgang til at
forsøge omsat i Praksis; i I.’s Artiumsaar
forefalder nemlig den ufarlige norske
Eftervirkning af Februarrevolutionen,
»Thraniterbevægelsen«; Student I. kom til at bo i Hus med en
af Lederne, Student Abildgaard, der gjorde
ham bekendt med Føreren Markus Thrane og
hans Organ »Arbeiderforeningens Blad«.
Meddelagtigheden var imidlertid ikke saa
kompromitterende, at Politiet ved »Revolutionen«’s
Dæmpelse fandt Lejlighed til at krumme noget
Haar paa den unge Poets Hoved. Meget
nærmere Aandsfrænder havde I. opdaget i de to
mærkelige Bondestudenter, der samtidig med
ham slog ind paa Litteratbanen: den snurrige
Telemarking A. O. Vinje og den skønsomme
og belæste Gudbrandsdøl Paul Botten-Hansen.
De 3 gode Hoveder blev enige om at skænke
Norge, hvad Danmark ejede i Goldschmidt’s
»Korsaren«, og startede ved Nytaar 1851 et
satirisk oppositionelt Ugeblad, der ud paa
Aaret fik Navnet »Andhrimner«, men rigtignok
efter 3 Kvartalers lidet paaagtede Tilværelse
maatte gaa ind. Foruden en Del af
Oehlenschläger og Paludan-Müller paavirket Lyrik af
»Brynjolf Bjarme« lod I. her trykke (anonymt)
»Norma ell. en Politikers Kjærlighed,
Musiktragedie i 3 Akter«, en bister Satire over den
»Akkordens Aand«, som den begejstrede
Radikaler havde fundet Stortingsoppositionen
besat af. Sommeren 1851 havde I. leveret Sange
til det skandinaviske Studentermøde i Kria, og
ud paa Efteraaret s. A. forfattede han
Prologen for Studentersamfundets
Aftenunderholdning til Indtægt for den ny nationale Scene i
Bergen. Dennes Skaber Ole Bull blev gennem
Vinje kendt med Prologens Forf., som — han
havde jo ogsaa skrevet to Skuespil — blev
forespurgt, om han var villig til at »assistere
Teatret som dram. Forf.«. Den brødløse
Litterat, som netop havde mistet sit lille Organ, slog
til og drog straks, Novbr 1851, til Bergen.

Til det unge Teater i Bergen var I. knyttet
5 1/2 Aar, netop de Aar, da Ynglingen gærer
af til Mand. Han indstuderede mindst 100
Skuespil med den Flok begavede unge Kunstnere,
som byggede Norges første nationale Scene. I
og for sig maatte dette Arbejde for Brødet føre
den fremadstræbende Poet lige ind i den
Digtart, hvor han allerede fra først af havde
forsøgt sig; men Ansættelsen medførte tillige, at
han leverede et nyt Drama til Opførelse ved
hver Aarsdag for Teatrets Stiftelse. Saaledes
var den lovende Forf. af »Catilina« og
»Kjæmpehøien« kontraktmæssig nødt til at gennemgaa
et praktisk Kursus i Dramaturgi; og at han
ikke skulkede, men tog sin Pligt med Alvor
og Hengivenhed, derom vidner hele hans
litterære Produktion siden Ansættelsen — et lidet
Bd Digte, men 23 Skuespil. Særlig modnende
virkede en 5 Maaneders Studierejse til Kbhvn
og Dresden, som Teatret bevilgede sin Leder
Foraaret 1852. Naar vi betragter de Stykker,
I. forfattede for Bergens Scene, finder vi dem
alle udsprungne af Samtidens raadende
Aandsretning, Efterromantikken og Sværmeriet for
nationale Motiver i Kunsten. Det
tilbagetrukne Liv, den tidligere saa radikale Farmaceut
og Student førte i Bergen, udelukkende optaget
som han var af æstetiske Sysler, standsede —
foreløbig — den Strøm af Tugtelyst, der
havde vældet frem hos »Brynjolf Bjarme«. Efter
Udenlandsrejsen lod I. ved Nytaar 1853 opføre
»Sankthansnatten«, en 3 Akts Eventyrkomedie
(trykt i Eft. Skr), hvor Datidsmennesker — omtr.
som i et Hostrup’sk Lystspil — bringes ind
under en mystisk Indflydelse, der skiller de
romantiske og de prosaiske Naturer. Til næste
Nytaar havde I. omarbejdet sit »Kjæmpehøien«
(optaget bl. a. i 10. Bd af »Samlede Værker«,
se ndf.), der handler om Vikingeomvendelse.
Imidlertid havde særlig Studiet af Hettner’s
»Das moderne Drama« rustet den nu
scenekendte Forf. til at gaa løs paa sværere
Opgaver. Til Nytaar 1855 kunde I. lade sine
Skuespillere fremføre et saa overlegent Kunstværk
som »Fru Inger til Østråt«, en 5 Akts
psykologisk Karaktertragedie med et hist. Emne, der
rigtignok af kunstneriske Hensyn blev
temmelig frit omformet. Skuespillets Komposition er
saa tæt sammentrængt, at det hele foregaar i
een og samme Nat, og dets tekn. Virtuositet
i Motivernes Sammenslyngning vidner om, at
Forf. har haft grundig Øvelse i at opsætte
Scribe’ske Intrigestykker. I Stemningens
betagende Uhygge og Personernes klare
Karaktertegning aabenbares et Par af de Grundtræk,
som har vist sig at være mest ejendommelige
for I.’s Digterpersonlighed. Med dette Værk
godtgjorde den 26-aarige H. I. sin iboende
Evne til at naa det højeste som Dramatiker.
Mærkeligt nok synes dette modne Kunstværk
ikke at have vakt megen Opmærksomhed i
Samtiden; det tog 2 Aar efter første Opførelse,
før det blev trykt, og da kun stykkevis i
Vennen Botten-Hansen’s »Illustreret Nyhedsblad«
(1857, Nr 22—34), hvorefter nogle Særtryk blev
givne i Boghandelen. Først 1874 udgav den da
berømte Forf. dette sit dygtige
Ungdomsarbejde paa ny, og nu vakte det Opsigt. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free