- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
188

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ichthyol - Ichthyologi - Ichthyopsida - Ichthyornis - Ichthyosaurus - Ichthyosis - Ichthyotoxin - Ichthys - Icica - Icilius - Icolmkill - Icteridæ - Icterus - Ictonyx - Ictus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Smag. Den adskilles let fra de andre
Forbindelser derved, at den ved Opvarmning med
Natronlud udvikler Ammoniak. I. er indført i
Medicinen af Unna og finder Anvendelse i Form
af Salve, Liniment, Sæbe etc. mod
Hudsygdomme, Reumatisme, Ischias, Brandsaar,
Frostknuder o. s. v. Indvendig benyttes baade
Ammonium- og Zinksaltet i Form af Piller,
Kapsler etc. mod Sygdomme i Fordøjelses- og
Aandedrætsorganerne, særlig Mave- og
Lungekatarr. Disse Præparaters ubehagelige Lugt
hindrer dog ofte deres Anvendelighed i
Medicinen. Man har derfor stræbt at fremstille
nogenlunde lugtløse Omdannelsesprodukter deraf.
Som næsten lugt- og smagløse maa fremhæves
Ichthalbin, der er en
Æggehvideforbindelse deraf, og Ichthoform, som er
Ichthyolsulfonsyrens Additionsprodukt med
Formaldehyd. Ichthargan er en
Sølvforbindelse.
E. K.

Ichthyologi [’iktyo-] (af gr. ιχθυς, Fisk og
λόγος, Lære) er den Gren af Zoologien, der
handler om Fiskenes indre og ydre Bygning,
deres Levevis og deres geogr. og geol.
Udbredelse.
Ad. J.

Ichthyopsida [’ikty-]. Under denne
Benævnelse sammenfattede Zoologen Huxley Fisk
og Padder som en Hovedafdeling af
Hvirveldyrene, da de i mange Henseender (Mangel af
Fosterhinder, Aanding — i det mindste i
Ungdommen — ved Gæller o. s. v.) staar
hinanden nær og i Modsætning til Krybdyr-Fugle
(Sauropsida) og Pattedyr (Mammalia).
Ad. J.

Ichthyornis [’ikty-], Gruppe af fossile
Tandfugle (Odontornithes) fra de nordamerik.
Kridtlag, hvor Rester af fl. Arter er fundne. Det var
ret smaa, i Udseende sandsynligvis
maagelignende Fugle med Tænderne siddende i
Tandhuler, Underkæben uden fast Symfyse,
Ledbenet med enkelt øvre Ledhoved og amficöle
Hvirvler. Brystbenet var bredt med en stor
Kam, Baglemmerne ret lange, Forlemmerne
øjensynlig dannende gode Flyveredskaber. Af
nulevende Fuglegrupper synes de at frembyde
flest Tilknytningspunkter til Charadriiformes
og kan rimeligvis betragtes som de lavest
hidtil kendte Repræsentanter for de carinate Fugle.
(Litt.: Marsh, Odontornithes, a Monogr. on
the Extinct toothed Birds of North America

[New Haven 1880]; G. Heilmann, »Vor
nuværende Viden om Fuglenes Afstamning«
[»Dansk orn. For. Tidsskr.«, Aarg. 7]).
O. H.

Ichthyosaurus [’iktyo-], se Hvaløgler.

Ichthyosis [ikty-] (gr.) kaldes en i Reglen
medfødt Tilbøjelighed til en abnorm stærk
Udvikling af Overhudens Hornlag, hvorved Huden
bliver ru og furet; Overfladen føles tør og
rivejernsagtig, og Udseendet minder p. Gr. a.
Furingen om Fiske- og Slangeskæl, hvorfor
Sygdommen ogsaa benævnes
Fiskeskælssygdom. I sjældne, særdeles stærkt udviklede
Tilfælde danner Hornlagets Fortykkelser stærke
Fremstaaenheder og Pigge, der har givet
Anledning til Benævnelsen Pindsvinemennesker
(I. hystrix, Hystricisme). Slige Tilfælde
har været iagttagne i bestemte Familier, og i
det hele er I. en arvelig Sygdom, dog ofte
saaledes, at den kun nedarves til eet af Kønnene,
hyppigst det mandlige. Disse sværeste Tilfælde
er meget sjældne og har altid været betragtede
mere som mærkelige Kuriositeter, hvorimod
Sygdommen i sine lettere Grader træffes ikke
saa helt sjælden; oftest er den da indskrænket
til visse Partier af Huden, navnlig Knæ,
Albuer, overhovedet Strækkesiden af Legemet.
Lidelsen viser sig sædvanligvis allerede i den
allerførste Barnealder og holder sig hele Livet
igennem; den medfører ingen andre væsentlige
Ulemper end dem, der foraarsages ved
Udseendet og ved Overhudens Ruhed og Stivhed.
Den er uhelbredelig, men dog ikke utilgængelig
for Behandling, for saa vidt man ved hyppige
Bade med Tilsætning af Potaske ell. andre
Alkalier, ved Fedtindgnidninger o. l. kan
modvirke den stærke Ophobning og Forhærdelse af
Hornlagets Celler.
E. P-n.

Ichthyotoxin [’iktyotåk’si’n], et i Blodet af
Fisk, særlig Aal forekommende Giftstof. I., der
muligvis er en Ptomain, virker kun giftig, naar
det indbringes direkte i Blodet, medens det
indbragt i Maven er uskadeligt, idet det spaltes
af Mavesaften.
E. K.

Ichthys [’iktys] (gr.: »Fisk«) indeholder paa
Græsk 5 Bogstaver, der er
Begyndelsesbogstaverne af Ordene »J(esus) Ch(ristus), Guds Søn,
Frelseren«, og anvendtes derfor meget i den
oldkristelige Tid som Symbol, selv af Folk, hvis
Modersmaal ikke var Græsk, saaledes i Rom
(se Fisk).
V. S.

Icica, se Protium.

Icilius, rom. plebejisk Slægt, af hvis
Medlemmer den mest bekendte er Lucius I., der
456 f. Kr. som Almuetribun fik gennemført en
Lov, hvorved det aventinske Bjerg blev
udstykket for Plebejerne. Nogle Aar efter (449)
spillede han en Rolle ved Decemvirernes Fald,
idet han var forlovet med Virginia (s. d.), hvis
Drab gav Anledning til denne Begivenhed. Han
vakte først Almuen til Modstand og førte senere
paa dens Vegne Underhandlingerne.
H. H. R.

Icolmkill [ikəm’ki£], se Jona.

Icteridæ, se Trupialer.

Icterus [’ik-], se Gulsot.

Ictonyx [’iktonyks] er en Rovdyrslægt,
Baandildere, der staar Grævlingerne nær,
men Tænderne er mere skarpe og maaragtige,
ligesom Legemets Form minder en Del om
Maarenes. Forbenene har kraftige brede
Fødder med store, lige Kløer, der ikke kan
trækkes tilbage, men er egnede til Gravning. Halen
er middellang og busket; Pelsen med lange
løst liggende Haar. Bedst kendt er den
kapske Ilder (I. zorilla), der ved sin
mørkebrune Farve med brede hvide Længdestriber
og ved sin forfærdelige Lugt, der skyldes
Sekretet fra Gatkirtlerne, minder meget om de
amer. Stinkdyr. Paa Størrelse med vor Ilder,
men med meget længere Hale. Natdyr, der
jager Smaagnavere og Fugle; holdes ofte
tæmmet paa Gaardene i Kaplandet, afrettet til
Rotte- og Musefangst. Udbredt fra Kap op til
Senegal; en anden Art, I. frenata, i Ægypten.
R. Hg.

Ictus [’iktus] (I. metricus) er i Metrikken
Betegnelsen for Taktslaget, som sædvanlig falder
een Gang i hver Fod ell. Dobbeltfod (Dipodi).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free