Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Island spiller i 10. Aarh. og noget senere en bet.
Rolle som I. der, idet man da kom sammen fra
nær og fjern for at tage Del i og for at se
paa de farlige Kampe, der afholdtes i dette
Boldspil. Men Knattlegen var et keltisk Spil,
en gl Form for Fodbold ell. Hockey, formentlig
ført til Island af Nybyggere fra Skotland ell
Irland, og der foreligger ingen Vidnesbyrd fra
de hist. Sagaer om, at Spillet nogen Sinde har
været øvet i Norden uden for Island. Efter
Folkevisen kendes fra Norge »Soppleikr«, der
har lignet Knattlegen i Boldens Haardhed og
Legens Farlighed, men har været øvet uden
Boldtræ, formentlig blot som en Kasteleg, og
i den danske Folkevise, og anden
Overlevering, hvor Boldspillet ligesom i Norge
sjældent nævnes, rummer den egl. Boldleg intet
Idrætsmoment, idet den blot nævnes som
Børneleg ell. som Leg mellem Ridderen og
Jomfruen. Heri indtræder der dog i 16. Aarh. en
Ændring, i hvert Fald for Danmarks og
Sveriges Vedk., idet der fra Frankrig
indvandrede et berømt Boldspil, Jeu de paume, en
Form for Tennis, der mest øvedes i
Boldhuse, dog ogsaa i det Fri, af den rige og
fornemme Verden. Endog Konger deltog.
Christian den Fjerde var saaledes en ivrig
Boldspiller. Det samme berettes om hans Datter,
den ulykkelige Eleonora Christine. Spillet
forsvandt igen for godt 100 Aar siden. En
Slægtning af det er det endnu eksisterende gamle
»Pärkspil« fra Gotland.
I 16. Aarh. og senere dreves Legemsøvelser
her i Norden i øvrigt med stor Iver, baade de,
som enhver kunde være med til, og de, som
krævede et særligt Udstyr (Troels-Lund). —
Af de første medførte hver Aarstid sine.
Fælles for alle de 3 nordiske Lande var i den
milde Tid Svømning. I Sverige og Norge var
i den lyse Tid Fjeldbestigning og Vandring
gennem Elve yndet I. Om Vinteren var
naturligvis Sneen en stadig Kilde til Morskab og I.
Folk kørte i Slæde, man kastede med Snebolde
og lavede Glidebaner. Man byggede kunstige
Sneborge, som angrebes og forsvaredes.
Bl. Legemsøvelser, der krævede særligt
Udstyr, var der ingen, der dreves med saa stor
Iver som Vaabenbrug, afpasset efter
Tidernes vekslende Krav, og øvet den Dag i
Dag. I Ridderspil deltog i hvert Fald i
16. Aarh. Kongen og Adelen, og for at
vedligeholde Færdighed i disse I. maatte man øve
sig hyppig. Om Kong Christian IV, da han
var 57 Aar gl, hører vi, »at efter
Middagsbordet plejer han og hans Sønner at gaa
pansrede løs paa hinanden med Lanser ell. hærde
sig ved andre Krigsøvelser«. — Til et
fuldstændigt Ridderspil hørte 3 Øvelser. De Deltagende
skulde »stikke, »rende« og »drabe«. At
»stikke« bestod i Reglen i ved Lansen i fuld Fart
at ramme en ophængt Ring, saa at den toges
med paa Lansespidsen. Øvelsen kendes blandt
Landbefolkningen den Dag i Dag, bl. a. baade
i Slesvig og Jylland, hvor man endnu
undertiden foranstalter Ringridning, og det er
det samme Kunststykke, som under Navn at
»stikke til Ringen« bruges ved vor Tids
Karruseller (carrousel: Ringridning, Ridderspil,
Kampleg til Hest). At »rende« bestod i, at to
Modstandere i fuld Rustning red med fældet,
stump Lanse i fuld Firspring ind paa
hinanden. Hvis de holdt Sigtet, og Lanserne ramte,
maatte enten disse brydes ved Stødet ell. en af
Rytterne, stundom begge, kastes af Sadlen.
Den tredie Øvelse var at »drabe«. Dette
Udtryk, der betød at kæmpe, lod sig ogsaa
anvende om Lansekampen, men, hvor det toges
i indskrænket Bet., forstod man herved blot
Kamp med Sværd, og denne Kamp fandt Sted
enten mellem de enkelte Par, hver Gang
Lanserne var brudte, uden at nogen var kastet af
Sadlen, ell. de fandt samlet Sted. De Sværd,
der benyttedes ved en saadan Lejlighed, var
af egen Art og kaldtes »Turnersværd«. De var
meget store og tunge, men med sløvet Æg, saa
at Slaget alene kom til at virke ved sin Vægt.
Folkelig I., Folkelege, øvedes af
Menigmand, vel sagtens gennem alle Tider lige til
Nutiden. Disse Øvelser, hvoraf der den Dag i
Dag findes en overordentlig stor Mængde med
rig Afveksling, og som træffes i hver Landsby
Landet over, er ofte af den Art, at de til
deres rette Udøvelse fordrer betydelig
Omtanke, stor Kraft og Behændighed, og de
indeholder ofte meget Lune. Aldrig har man
tillagt disse Øvelser videre Bet., vel fordi man
har savnet Kendskab til dem, men de har for
Folket gennem Aarh. ikke alene været af
afgørende Bet. for den legemlige, men ogsaa i
høj Grad for den sjælelige Opdragelse. De har
ydet Erstatning for Oldtidens maalbevidste
Opdragelse i Vaabenbrug o. a. I. og for de dertil
knyttede Fester, idet Landsbyens Ungdom
Helligdage ell. de lyse Aftener efter endt Arbejde
samledes til Dyrkning af disse Legemsøvelser,
enten som ivrige aktive Deltagere ell. som
glade, interesserede Tilskuere. Bl. Folkelegene
findes mange Boldspil, hvoraf de vigtigste er
Langbold og So i Hul.
I den nyeste Tid, i de sidste halvhundrede
Aar, er de folkelige I. trængt noget tilbage,
 |
| Fig. 2. Stangspring paa Stadion i Kjøbenhavns Idrætspark. I Baggrunden ses Idrætshuset. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
