Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 205 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iffland, August Wilhelm - Ifigeneia - Ifikles - Ifikrates - Ifitos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Fragmente über Menschendarstellung« (1785),
»Almanach für Theater und Theaterfreunde«
(5 Bd, 1806—11) og »Theorie der
Schauspielkunst« (2 Bd, 1815). »Dramatische Werke« (16
Bd, 1798—1862, med Selvbiografi »Meine
theatralische Laufbahn«); »Neue dramatische
Werke« (2 Bd, 1808); »Theatralische Werke in einer
Auswahl« (10 Bd, 1858—60). (Litt.: Funck,
»Erinnerungen aus dem Leben zweier
Schauspieler, I.’s und Devrients« [1838]; Duncker,
»I. in seinen Schriften als Künstler, Lehrer
und Direktor der Berliner Bühne« [1859];
Koffka, »I. und Dalberg« [1865]; Lampe,
»Studien über I. als Dramatiker« [Celle 1899]).
(C. A. N.). C. B-s.

Ifigeneia [-’næ^ia] var efter et gr. Sagn,
der kan føres tilbage til det gl. Epos og senere
behandledes i lidt forsk. Form af
Tragediedigterne, Datter af Agamemnon og Klytaimestra.
Da den græske Flaade, som Agamemnon havde
samlet for at indtage Ilion, af Vindstille
holdtes tilbage i Aulis, erklærede Præsten Kalchas,
at dette skyldtes Artemis’ Vrede, og at
Gudinden kun kunde forsones, dersom I. blev ofret
til hende. Agamemnon maatte da lade hende
hente, og alt var rede til Ofringen, da Artemis
af Medynk førte I. bort og i hendes St. lod en
Hjort komme til Syne, som derefter ofredes.
Denne Scene er fremstillet i et bekendt
pompejansk Vægmaleri (se Fig.; jfr
Timanthes); længst til højre ses Kalchas med
Offerkniven, til venstre Agamemnon, der tilhyller
sit Hoved for ikke at se paa den grufulde
Scene; foroven i Skyerne kommer Artemis til
Syne. I. blev af Artemis ført bort til Taurien, I
hvor hun blev hendes Præstinde, og efter
Landets Skik ofrede de Fremmede paa Gudindens
Alter; men da hendes Broder Orestes og hans
Ven Pylades kom til Taurien, genkendte I. dem
og flygtede bort med dem, idet hun medtog
Gudindens fra Himlen nedfaldne Billede. Med
dette kom hun til Brauron i Attike (nogle
Traditioner nævner dog andre Steder), hvor
hun indstiftede en Artemis-Kultus. I., der
saaledes i den gl. Digtning hørte til en af de
bekendteste heroiske Kongeslægter, var dog opr.
næppe en jordisk Heroine, men en Gudinde
beslægtet med Væsener som Artemis og Hekate;
trods Digtningens overlegne Indflydelse holdt
der sig dog hist og her i lokal Kultus Minder
derom. I Brauron, hvor Traditionen paaviste
I.’s Grav, ofredes hende de Klæder, som havde
tilhørt Kvinder, der døde i Barselseng.
C. B.

Ifigeneia’s Ofring (Vægmaleri fra Pompeji).

Ifikles ell. Ifiklos [’i-], gr. Sagnheros,
Herakles’ Tvillingbroder, Søn af Amfitryon og
Alkmene og Fader til Iolaos, der ledsagede
Herakles paa fl. af hans Tog.

Ifikrates [gr. -’krate.s], athenisk
Hærfører i Oldtiden, vandt sin
første Berømmelse i Krigen mod
Sparta 392—90 (den korinthiske Krig),
hvor det bl. a. engang lykkedes ham
at ødelægge en hel spartansk
Hærafdeling. Medens tidligere det
sværtbevæbnede Fodfolk havde udgjort
Hovedmassen af de gr. Hære,
anvendte I. fortrinsvis Peltaster, der p.
Gr. a. deres større Bevægelighed ved
mange Lejligheder viste sig
sværtbevæbnede Modstandere overlegne.
Efter den nys omtalte Sejr kæmpede
han ogsaa heldig i nogle Aar ved
Hellespont; men efter Antalkidas’
Fred (387) traadte han i pers.
Tjeneste og kæmpede i fl. Aar i Ægypten.
Efter sin Tilbagekomst til Athen (373)
fik han paa ny Kommandoen i en Krig
mod Sparta og udviste ved den
Lejlighed stor Energi. Han kom Korkyra til
Undsætning med en Flaade og vandt
fl. Sejre i det vestlige Grækenland.
Derimod var han mindre heldig i
den paaflg. Krig mod Theben. Sidste
Gang, han drog i Kamp, var i Krigen
med de frafaldne Forbundsfæller 356;
da han ved denne Lejlighed som
Fører for en Afdeling af Flaaden p. Gr.
a. Storm havde vægret sig ved at indlade sig
i Slag, blev han efter sin Hjemkomst anklaget,
men frikendt; efter den Tid optræder han dog
ikke mere og synes at være død kort efter.
Han er den første gr. Lejetropfører i større
Stil. Ved Siden af sin Feltherredygtighed skal
han ogsaa have besiddet betydelige Talegaver;
særlig under hans sidste Proces synes hans
djærve, soldatermæssige Veltalenhed at have
gjort en ikke ringe Virkning.
H. H. R.

Ifitos [’i-], 1) gr. Sagnheros, Søn af Kong
Eurytes i Oichalia. Han arvede sin Faders
berømte Bue og gav den som Vennegave til
Odysseus, med hvem han traf sammen i Messene.
I. blev dræbt af Herakles, efter een Tradition,
medens han var hans Gæst i Tiryns, efter en
anden ved Oichalia’s Erobring (se
Herakles 13).

2) gr. Heros, Ætling af Kong Oxylos i Elis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>