Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ifitos - Igaliko - Igang - Igangsætningsmodstand - Igasurin - Igbo - Igelkat - Igidi - Iglau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da de olympiske Lege i lang Tid havde været
forsømte, skal I. (efter den sædvanlige
Tradition i Forening med Lykurgos) have fornyet
dem og tillige indstiftet den Vaabenstilstand,
som siden altid herskede, saa længe Festen
varede. Fremdeles berettes om I., der ansaas
for en Heraklide, at han skal have indført
Herakles’ Dyrkelse i Olympia. I.’s Fornyelse
af de olympiske Lege regnedes at have
fundet Sted 112 Aar før
Olympiade-Tidsregningens Beg. (776 f. Kr.).
C. B.
Igaliko, Boplads i det inderste af I.-Fjord,
Sydgrønland. 60° 59’ n. Br. og 45° 25’ v. L.
Saavel ved I. som fl. St. i Fjorden findes efter
grønlandske Forhold gode Græssletter og
kratbevoksede Fjeldsider. Det er en af de
skønneste Pladser i hele Grønland. Befolkningen
bestaar af c. 60 Mennesker, Efterkommere af
Anders Olsen, den første Købmand i
Julianehaab, der bosatte sig her for at drive
Kvægavl. Her findes den største Kvægbedrift i
Grønland, nemlig c. 30 Stkr Køer. Kvæget gaar
i Reglen ude fra Apr. til Oktbr, i hvilken Tid
det henter Føden paa Græsgangene omkr. I.
Om Vinteren staar det paa Stald og fodres
med Hø, der i Løbet af Sommeren samles paa
forsk. Steder i I.-Fjord, og føres til I. med
Konebaade. Køerne giver rigelig Mælk, og
Beboerne forstaar at lave Smør og Ost. Hvad de
ikke selv forbruger af disse Produkter, sælger
de til Europæerne ved den nærliggende Koloni
Julianehaab. De dyrker ogsaa Roer og
Kartofler, men i øvrigt lever de, ligesom de øvrige
Grønlændere, af Sælfangst og Fiskeri.
Ved I.-Fjord og de omgivende Fjorde findes
mange Ruingrupper fra Nordboernes Tid af
Østerbygden (se Grønland, S. 290).
Den største Gruppe ligger ved selve I. Her
findes c. 25 Ruiner af en stor Gaard og en
Korskirke, hvis Længde er 26 m. Ruinerne er
meget forfaldne og ødelagte af Grønlænderne,
som her har hentet Materiale til Opførelse af
deres Huse. Bl. de mange Sager, der er fundne
i Ruinerne fra Nordboernes Tid, findes en
Runesten. Ved Identificeringen af Østerbygdens
Fjorde og enkelte Lokaliteter er det godtgjort,
at I.-Fjord er Einars Fjord, og at I. er
Tingstedet Gardar, som senere blev Bispesæde,
hvor Domkirken fandtes. Det grønlandske Navn
I. bet. »et forladt Kogested«.
G. F. H.
Igang (kaldes ogsaa Indgang) er det gl.
Ord for den højtidelige Indtrædelse og
Optagelse i et Lav ell. Gilde; Udtrædelsen kaldes
paa tilsvarende Maade Afgang. Saavel I.
som Afgang betegnedes ved, at Vedk. betalte
en Afgift til Lavet, der som Regel bestod i,
at han gjorde et Gilde for Lavets Medlemmer;
dog forekommer ogsaa andre Afgifter. Det var
i Reglen om selve denne Afgift, at Ordet I.
brugtes, medens Gildet kaldtes Igangskost.
— Indtil den nyeste Tid var det alm. ude paa
Landet (og nogle St. finder det endnu St.),
at Tyende ved Tiltrædelse og Fratrædelse gav
I. og Afgang (f. Eks. en Omgang Kaffe) som
Tegn paa, at de henh. indtraadte i og
udtraadte af Husstanden; men det var dog i
tidligere Tid navnlig I. i Haandværkere (og
Købmands-)gilder og i Bylav, der havde Bet. I
Haandværkerlavene var det saaledes gerne
Skik, at den, som ønskede at optages, skulde
»æske Lavet« 3 Gange og hver Gang erlægge
en Afgift (f. Eks. en Tønde Øl); den tredie
Gang maatte han give den egl. Igangskost, hvis
Retter i Kbhvn’s Skomageres Gildeskraa fra
Middelalderens Slutn. opregnes saaledes: 4 Tdr
Øl, Brød og Flæskesider, 2 ferske Retter, Steg,
Smør og Ost; desuden 6 Skilling i
»Huspenninge« og 4 Mark til Messer og Gudstjeneste.
Dog var det ikke altid Drikkevarer, som
fordredes i I.; en Gildeskraa fra Aalborg fra 1441
nævner saaledes 12 Skilling Lybsk og 1 Mark
Voks som I. — I., som maa have kostet den
Indtrædende ikke saa lidt, har sikkert
vanskeliggjort Optagelsen af mange ny Medlemmer i
Lavene og saaledes bidraget sit til det i gl.
Dage meget hyppige Forhold, at Haandværket
gik i Arv fra Fader til Søn; ja stundom finder
man i Gildeskraaerne Bestemmelser, der gør I.
langt lettere for Sønner af Mestre i
vedkommende Haandværk end for andre. — Paa
Landet gaves paa samme Maade af den, der
flyttede til en Landsby, et Par Tønder I.-Øl og
en I.-Kost; efter Maaltidet oplæstes Byloven,
som den Nytilkomne underskrev, og
Bymændene bød ham derpaa velkommen; han var nu
optaget i Bylavet. Flyttede Manden atter fra
Byen, gaves Afgang; stundom maatte endog
efter en Bymands Død Arvingerne give Afgang.
Med Ophævelsen af Landsbyfællesskab og af
Haandværkerlav er I. naturlig bortfaldet.
J. O.
Igangsætningsmodstand, Igangsætter,
se elektriske Maskiner, S. 930 ff.
Igasurin er Betegnelsen for forskellige ikke
nærmere kendte Alkaloider, der synes at findes
i Strychnos-Frøene sammen med Stryknin, hvor
dette findes bundet til Syrer, bl. a. til
Igasursyre.
R. K.
Igbo, se Ibo, 1).
Igelkat, et i 13. og 14. Aarh. ved Forsvaret
af Borgene brugt Vaaben, bestod af en stor
tung Træstamme, der langs Ryggen var
forsynet ligesom med en Børste af Egepigge; den
ophængtes paa Borgmuren uden for
Skydeskaarene og kastedes derfra ned paa
Angriberne, naar de kom nær nok til Murens Fod
(saaledes beskrevet i »Kongespejlet«).
(E. P.) C. Q.
Igidi, en mægtig Sandørken i den vestlige
Del af Sahara, S. f. Marokko, kan betragtes
som en sydvestlig Fortsættelse af El Areg i
Algier.
C. A.
Iglau [’igla^u] (tschk. Jihlava), By i Mähren,
Czechoslovakiet, 75 km VNV. f. Brünn, ved
Floden Iglava, ved Jernbanelinierne
Wien—Tetschen og I.—Tabor, har 28000 Indb., mest
tysktalende. Blandt Bygningerne kan nævnes
den gotiske Sognekirke Skt Jakob, den gl.
Minoriterkirke og Raadhuset. Der findes et
Gymnasium, en Overrealskole, et Bymuseum
og et Teater. Industrien er ret betydelig og
omfatter Fabrikation af Klæde, Bomuldstøj,
Fodtøj, Møbler, Eddike m. m. I Middelalderen
havde I. Bet. som Bjergværksby. Juli 1436
sluttedes Forliget i I., hvorved Kejser Sigismund
blev anerkendt som Böhmens Konge. I
Trediveaarskrigen kom I. 1645—47 i Svenskernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
