Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iglau - Igler - Iglesias - Iglesias de la Casa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hænder, og 1742 blev Byen indtaget af Sachserne
under Rochau.
G. Ht.
Igler (Discóphora) er en Afdeling af
Ledormene; hvert Led er ved Tværrynker afdelt
i Smaaled, saa Leddenes Antal synes langt
større end det virkelige, som tydeligt udtaler
sig i den indre Bygning. Børstefødder mangler
ganske; Legemet er ret kort og i Reglen bredt
og fladt. I Bagenden har I. en kraftig udviklet
Sugeskaal, om Munden kan der være en lgn.,
men Kæbe-I. har i St en længere leddelt
Overlæbe og en kortere Underlæbe; de kryber paa
den velkendte Maade og svømmer ved at bugte
Kroppen i vertikal Retning. Tarmkanalen er
delt i et Svælg, en lang rummelig Mellemtarm
og Endetarmen; Mellemtarmen er forsynet med
talrige Blindsække, et Forhold, der er meget
alm. hos Blodsugere (f. Eks. Mider), Tarmen
kan paa een Gang rumme en meget stor
Næringsmængde, men Dyrene kan til Gengæld
undvære Næring i lang Tid. Svælget er hos
Kæbe-I. udstyret med 3 skarpe, fint tandede
Kæber, der virker som smaa Rundsave til
Gennemskæring af Huden, hos Snabel-I. med et
udstrækkeligt Rør, der kan tilspidses og bores
ind i Byttet. Nervesystem og
Ekskretionsorganer har Ledormenes sædvanlige Bygning,
ligeledes Blodkarsystemet. Blodet løber tildels i
Blodrum, der er indsnævrede Rester af
Krophulen. Gæller findes kun hos enkelte
(Branchellion). I. er tvekønnede, men Parring finder
Sted, og de er sædvanlig forsynede med et
Parringsorgan; der er 6—12 Par Sædstokke,
men kun et enkelt Par Æggestokke til Stede,
desuden Æggehvidekirtler o. fl. a. Bikirtler.
Kønsaabningerne findes ret langt fortil paa
Bugsiden, den hanlige forrest; Ringene i
denne Region har stærkt udviklede Hudkirtler,
der afgiver Materiale til en Kokon. Under
Æglægningen søger I. passende Steder paa
Planter eller Sten eller gaar som Læge-I. paa
Land i fugtig Jord; et Slimbælte dannes om
de nævnte Ringe, og Ormen trækker sit
Legeme ud deraf — efter at have lagt nogle
Æg og en rigelig Æggehvidemasse deri; idet
Bæltets Ender indsnævres, dannes Kokonen,
der hos nogle, saaledes Læge-I., er omgivet af
en hærdet, skumagtig Masse, medens den hos
andre er glat. Kæbe-I.’s Æg er ret smaa, og
Fostrene kommer tidligt frem og ligger i
Æggehvidemassen; de gennemgaar her en
Forvandling og er ret store og ligner de Voksne,
naar de forlader Kokonen; Snabel-I.’s Æg er
store, og Ungerne forlader allerede Ægget i
den udviklede Skikkelse. Brusk-I. (Clepsine)
danner ingen Kokon, men bærer Æg og Unger
med om, fasthæftet til Bugsiden. I Artstal og
Formrigdom staar I. langt tilbage for
Børsteormene; de er alle Rovdyr ell. Snyltere; et
ret stort Antal hører hjemme i Ferskvand,
enkelte paa Land.
Kæbe-I. (Gnathobdellidæ) har Navn af de
3 tandede Kæber, de har rødt Blod. Læge-I.
(Hirudo medicinalis) (s. d.) er sjælden i
Danmark; Heste-I. (Aulostomum gulo) (s. d.) med
svage Kæber og kun et enkelt Par
Tarmblindsække er svarende hertil nærmest et Rovdyr;
den lever af Orme, Snegle samt af Frøblod.
Navnet bruges ogsaa om en farligere
sydeuropæisk og nordafrikansk I. (Hæmopis vorax),
der især som mindre kryber ind i Næsehulen
paa Heste, Okser og undertiden Mennesker og
sætter sig fast her ell. i Luftrøret. Hundeiglerne
(Nephelis) er alm. i Damme, de har svage, kun
antydede Kæber og mangler
Blindsække; deres
Ægkapsler anbringes paa Blade. Til
samme Slægt som Læge-I.
hører de i forsk. tropiske
Lande hjemmehørende
Landblod-I. (Hirudo ceylonica o. a.); de
lurer i Græsset ell. paa
Buske fæstede med Bagenden og
med Forenden strakt i
Vejret, parat til at falde over
forbigaaende Dyr og
Mennesker. Til Snabel-I.
(Rhyncobdellidæ) hører de slanke
Fiske-I. (Piscicolidæ), der ofte
findes skarevis f. Eks. paa
Karpefisk og endog kan
dræbe dem; mange findes i Havet,
saaledes den store vortede
Rokke-I. (Pontobdella
muricata). De smaa Brusk-I.
(Clepsinidæ) i Ferskvand lever
især af Snegle, de er
næsten bruskhaarde og kan
rulle sig sammen. Ogsaa til
denne Afdeling hører
udprægede Blodsugere, saaledes den
amer. Slægt Hæmenteria. H.
officinalis bruges endda paa
samme Maade som Læge-I. i
Europa. En ejendommelig
Afdeling af I. er Krebs-I.
(Branchiobdellidæ), hvoraf
en Art (Branchiobdella astaci) hos os snylter
paa Flodkrebsens Gæller og paa den bløde Hud
mellem Halens Led. Dens smaa stilkede Æg
fæstes til Krebsen. I mange Forhold afviger de
fra I. og nærmer sig til Børsteormene, især til
Oligochæterne. (Litt.: Levinsen, »System,
geogr. Oversigt over de nord. Annulata« [»Vid.
Medd. fra naturh. Forening«, 1882—83];
Moquin-Tandon, Monographie de la Famille
d. Hirudinées [Paris 1846]).
T. K.
 |
| Igle. a Mundaabning, b Bugnervesnor, z Parringslem, r Segmentalorganer, D Skede med Æggestokke, B Sædstok, k Tarmkanal, e Sædleder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
