Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Igorroter - Igorskvadet - Igualada - Iguanidæ - Iguanodon - Iguassú - Igumen - Iguvium - Igæld og Tvigæld - Ihering - Ihlen - Ihlen, Christian - Ihlen, Nils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dragten bestaar af Kappe, Lændeklæde og for
Kvindernes Vedk. en langærmet Trøje. Begge
Køn er tatoverede. I. bor i firkantede
Pælebygninger, der er samlede i ret store
Landsbyer. Husene er af Træ, Spanskrør og Bambus;
Vinduer mangler; i Rummenes Midte findes
Ildstedet. Der dyrkes Ris, Majs, Batater,
Sukkerrør og Tobak. Agrene bearbejdes med
Ploven. De anlægges paa Bjergskraaningerne som
Terrasser, ud over hvilke der ledes Vand
gennem Grøfter og Trærender. Af Husdyr holdes
Hunde, Høns, Svin, Heste og Hornkvæg. Der
findes nogen Drift af Kobbergruber, og
Metalhaandværket blomstrer. Landsbyerne er
indbyrdes uafhængige og jævnligt indviklede i
Fejder p. Gr. a. Hovedjagten (s. d.).
Himmellegemerne anses for Guddomme; men mest
æres de Afdødes Aander. Kristendommen
breder sig kun langsomt. (Litt.: F.
Blumentritt, »Versuch einer Ethnographie der
Philippinen« [»Petermann’s Mitteilungen«,
Ergänzungsbd. XV., Gotha 1882]; Sawyer,
Inhabitants of the Philippine Islands).
K. B.-S.
Igorskvadet [’igårs-], »Slovo o polku
Igoreve«, er det ældste kendte russ. Kunstdigt og
indtager ved sin Friskhed og poetiske Skønhed
en enestaaende Plads i den gl. russ. Litteratur.
Det antages for en Hofskjalds Værk fra 12.
Aarh. og skildrer i farverig, rytmisk Prosa en
Kamp mellem Igor, Fyrste af Novgorod
Severskij, og det hedenske Polovtserfolk. Fyrsten
bliver slagen og taget til Fange, og hans unge
Hustru Jaroslavna klager hjemme over sin
Ægtefælle, som hun tror dræbt. Digtningen
ender med Igor’s Flugt og Hjemkomst og
Glæden i det russ. Land ved Gensynet. I. er bygget
over det historiske Polovtsertog 1185 og er
sandsynligvis forfattet kort Tid efter, hvad
Sproget ogsaa tyder paa. Det ældste kendte
Haandskrift blev fundet af Grev
Musin-Puschkin i Moskva 1795 og udgivet 1800, men gik
tabt ved Moskvas Brand 1812. Der foreligger
forsk. senere Udgaver, saaledes af Tichonravov
(1868); et Optryk af den første Udgave er
udgivet af Vladimirov i »Den gl. russ. Litteratur
fra den kijevske Periode 11.—13. Aarh.« (Kijev
1901). Paa Dansk er det frit gengivet af Thor
Lange i »Kvadet om Igor’s Fylke« (1888). —
Om I.’s Art og Oprindelse har der staaet megen
Strid, for hvilken der gøres Rede i E. V.
Barsov: »Slovo o polku Igoreve« Bd. 1—3
(1887-90).
(A. M. B.). H. C-e.
Igualada [igwa’laða], By i det nordlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger ved den
sydvestlige Fod af Montserrat og ved Noya (Biflod
til Llobregat) og driver en Del Industri, (1917)
10570 Indb.
C. A.
Iguanidæ, se Leguaner.
Iguanodon, se Dinosaurier.
Iguassú [igwə’su] (Yguassú), betydelig
Biflod til Paraná. Udspringer i Nærheden af
Byen Curitiba i den bras. Stat Paraná og
danner nær sin Munding det imponerende
Vandfald Salto Victoria.
G. Ht.
Igumen [’gumin], By i det vestlige Rusland,
Guv. Minsk, ligger 70 km SØ. f. Minsk ved
Igumenka og har c. 4500 Indb.
G. Ht.
Iguvium, se Gubbio.
Igæld og Tvigæld er den gl. Benævnelse
paa, hvad Tyven og Ransmanden skulde yde
til den forurettede — d. e., jfr. D. og N. L.
6-15—1, D. L. 6-17-39, N. L. 6-17-40, først
saa meget, som Tyveriet (Ranet) er, og
dernæst dobbelt saa meget. Senere, »efter at de
kriminelle Sagers Forfølgning var overgaaet til
det offentlige, tilfaldt kun Igæld den
forurettede, medens Tvigæld beregnedes Kongen til
gode. Ved Tyveriforordningen af 20. Febr 1789
bortfaldt Tvigæld, og det bestemtes, at den
skyldige fremtidig kun skulde erstatte den
forurettede Værdien af det stjaalne, for saa vidt
han ikke fik det tilbage i uskadt Stand.
O. D.
Ihering, se Jhering.
Ihlen [’i.lən], C., se Bruun, Constance.
Ihlen [’i.lən], Christian, norsk Teolog,
f. 23. Dec. 1868 i Holmestrand, cand. theol. 1892.
1895 blev han Universitetsstipendiat og opholdt
sig 1896—98 i Udlandet for at studere
systematisk Teologi. Han fik 1896 Kronprinsens
Guldmedaille for Afh. »Den paulinske Fremstilling
af Forsoningen« (Kria 1897). Efter at han en
Række af Aar som Universitetsstipendiat havde
holdt Forelæsninger over Emner fra den
systematiske Teologi, konkurrerede han om det
ved Prof. Petersen’s Død 1903 ledigblevne
Professorat i denne Disciplin. Herunder udgav han
et større Arbejde, »Hovedpunkter ang. de
protestantiske Princippers Stilling i det moderne
Aandsliv« (1905), som han det flg. Aar tog den
teol. Doktorgrad paa. Efter at den langvarige
»Professorsag« var endt med, at Dr. Ording
blev ansat i det ledige Professorat, og Prof.
Odland i den Anledning havde indgivet sin
Afskedsansøgning, blev den efter ham ledige
Lærestol i nytestamentlig Eksegese omdannet til
en Lærestol i systematisk Teologi og I. 1906
udnævnt til Prof. heri. Af I.’s senere Skrifter
kan nævnes hans »Tre Forelæsninger« (for
Doktorgraden, 1906), »Vor Theologi og
Tidsopgaverne« (1908), »Teosofi og Kristendom«
(1920). Sammen med Prof. Edv. Sverdrup
redigerede han 1910—18 »Luthersk Kirketid.«. I.
har selv betegnet sit Standpunkt som
»nykonservativt«, idet han paa den kirkelige
Udviklings Grund søger at tilgodese de moderne
Synspunkter. — 1908 blev I. Sekretær, 1919
Formand for den norske Israels-Mission; han
redigerer dets Blad, »Missionsblad for Israel«.
(Olaf Moe). Wt. K.
Ihlen [’i.lən], Nils, norsk Søofficer og
Veritas-Direktør, f. i Holmestrand 18. Juli 1824, d.
i Borre 8. Aug. 1905. Han blev 1843
Sekondløjtnant i Marinen, gennemgik 1844—47 den
milit. Højskole og opholdt sig 1851—54 med
offentligt Stipendium ved de vigtigste
Orlogsværfter i Frankrig, England og Nordamerika
for at uddanne sig som Skibskonstruktør. Efter
Tilbagekomsten vedblev han til Septbr 1864 at
være, hvad han havde været siden 1848,
Assistent hos Marinens Skibsbygningsinspektør. Da
efter Beslutningen af 6 norske
Skibsassuranceforeninger en alm. Skibsbesigtelsesforening var
blevet oprettet under Navn af »Det norske
Veritas«, blev han fra 15. Septbr 1864 dettes
Direktør, hvilken Stilling han efter eget Ønske
fratraadte Oktbr 1885, da han i Stedet overtog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
