- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
211

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ihlen, Nils - Ihlen, Nils Claus - Ihmels, Ludwig Heinrich - Ihram - Ihre, Johan - I H S

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en ny Post som Selskabets Konsulent. Han var
nemlig i Aarenes Løb inden for Marinens
Officerskorps avanceret til Kontreadmiral (Oktbr
1885) og samtidig til Marinens Højestbefalende;
fra disse Stillinger afgik han 1891, da han igen
overtog Stillingen som Direktør i »Veritas«.
Han har som Medlem af fl. vigtige
Organisations- og Lovkommissioner øvet adskillig
Indflydelse paa den norske Orlogsmarines
Udvikling og som Veritas-Direktør været en fra alle
Hold anerkendt og med Indflydelse udrustet
Autoritet i alle Spørgsmaal vedk.
Handelsflaaden. Han blev 1860 Adjutant hos Kong Karl
og 1873 hos Kong Oscar II, hvis Overadjutant
han var 1885-95.
(J. B. H.). Wt. K.

Ihlen [’i.lən], Nils Claus, norsk
Industridrivende og Politiker, f. 24. Juli 1855 i Kria,
Student 1872, studerede ved den tekn. Højskole
i Zürich og fik 1877 Ansættelse ved
Jernbaneanlæggene i Norge. Allerede det flg. Aar
overtog han imidlertid Stillingen som Bestyrer
ved Strømmens mek. Værksted og Støberi i
Skedsmo. 1883 blev han Ejer af dette Anlæg,
som han senere har oparbejdet til et af
Landets betydeligste i sit Slags, særlig efter at
der til de tidligere Anlæg blev knyttet et
større Staalstøberi. I en Aarrække har han været
Medlem af Skedsmo Herredstyre og i 6 Aar
dets Ordfører. Han var Medlem af Komiteen
for Norges Deltagelse i Verdensudstillingen i
Paiis 1900. I 9 Aar sad han som Medlem af
Rigsforsikringsanstaltens Appelkommission og
var 1904—08 Medlem af Overstyret for Norges
Oplysningskontor for Næringsvejene, siden 1907
som dettes Formand. 1886—89 havde I. været
Suppleant til Stortinget; ved Valgene 1906 blev
han indvalgt som Repræsentant for Akershus
Amts 4. Kreds, Mellem-Romerike. I Stortinget
sluttede han sig til det radikale Venstre. Ved
Dannelsen af Gunnar Knudsen’s Regering blev
I. fra 19. Marts 1908 Statsraad og Chef for
Departementet for de offentlige Arbejder, hvor
hans prøvede praktiske Indsigt gjorde sig
gældende ved Løsningen af en Række
betydningsfulde Opgaver. Sin industrielle Bedrift
overdrog han Oktbr s. A. til et Aktieselskab. 31.
Jan. 1913 indtraadte I. som Udenrigsminister
i Gunnar Knudsen’s 2. Ministerium, og det
faldt i hans Lod som saadan at lede de
diplomatiske Bestræbelser for at bevare Norges
Neutralitet under Verdenskrigen. Fra
Udenrigsministerstillingen traadte han tilbage ved
Regeringens Demission 19. Juni 1920.
(K. V. H.). Wt. K.

Ihmels [’i.məls], Ludwig Heinrich,
tysk Teolog, f. 29. Juni 1858 i Middels i
Østfriesland. Efter Studier i Leipzig, Erlangen, Göttingen
og Berlin 1878—83 virkede han en halv Snes Aar
som Præst i Østfriesland, blev dernæst 1894
Studieforstander i Loccum, 1898 ordinær Prof.
i systematisik Teologi i Erlangen, hvorfra han
1902 forflyttedes til samme Stilling i Leipzig.
I. regnes for en af de betydeligste konservative
systematiske Teologer i Øjeblikket; han er
Formand for »Allgemeine
evangelisch-lutherische Konferenz« og Redaktør af »Theologisch.
Literaturblatt«. Bl. hans Skr kan nævnes »Die
Rechtfertigung des Sünders vor Gott« (1888),
»Die christliche Wahrheitsgewissheit« (2. Opl.
1908), »Centralfragen der Dogmatik« (2. Opl.,
1912), »Wer war Jesus« (4. Opl. 1908), »Die
Auferstehung Christi« (4. Opl. 1917) samt
forskellige Prædikensamlinger, bl. a. »Eins ist
not« (2. Opl. 1907).
H. M.

Ihram (arab.) kaldes den særlige Dragt,
som de muhammedanske Pilegrimme anlægger
ved Valfarten til de hellige Byer Mekka og
Medina, og som bæres, saa længe denne varer.
J. Ø.

Ihre [’i.rə], Johan, svensk Sprogforsker, f.
i Lund 14. Marts 1707, d. i Upsala 1. Decbr
1780; studerede først i Upsala, derefter (1730—
33) i London, Oxford, Paris o. a. St. 1737 blev
han Prof. i Latin i Upsala, og 1738 modtog han
et Professorat i Veltalenhed og Politik smst.,
hvilket han beklædte til sin Død. De
selvstændige Anskuelser i Religion og Politik, som han
frimodig udtalte, paadrog ham i Beg. en Del
Ubehageligheder (Proces, Bøder m. m.). I.’s
sprogvidenskabelige Arbejder vandt derimod
Samtidens ubestridte Anerkendelse og nævnes
vedvarende bl. de mest epokegørende i den
nord. Filologi. Han arbejdede for større
Fasthed og Konsekvens i sv. Sprogbrug og
Retskrivning, saavel som for en maadeholden
Udskilning af Fremmedord. I dette Øjemed burde
man gøre flittig Brug af Oldsproget og de forsk.
Landskabsmaal. I Overensstemmelse med dette
Program planlagde I. en etymologisk sv.
Ordbog, som udkom 1769 under Navnet Glossarium
Suio Gothicum
; i dette Værk forklarede han
det sv. Sprogs Ordforraad ved Hjælp af
Oldsvensk, Islandsk, Gotisk m. f1. oldgermanske,
stundom ogsaa mere fjerntstaaende Sprog.
Udmærket ved Grundighed og en for den Tid
streng Kritik brød det en ny Bane for
Sprogforskningen i Sverige og stod i over et
Aarhundrede uopnaaet. Af Interesse er det ogsaa,
at I. der har paapeget en vis Regelmæssighed
i Konsonantvekslingen, hvilket røber Anelser
om den saakaldte germanske
Lydforskydningslov, langt senere udviklet af Rask og Jak.
Grimm. I. udgav ogsaa et Forsøg paa et
»Svenskt dialektlexikon« (1766). Ikke mindre
Fortjenester indlagde I. sig af Studiet af
Gotisk. Han fastslog, at Codex argenteus var
skreven i dette Sprog og hørte til Wulfila’s
Bibeloversættelse. Hans Disputatser og Skr over
Gotisk samledes og udgaves af Büsching (1773).
Ogsaa Oldforskningen førte han fremad. I
Modsætning til Rudbeckianerne mente han, at
Runerne i Sverige ikke var ældre end 6. Aarh.,
og indsaa, at den saakaldte »Fornjoterske«
Kongeslægt var uhistorisk. Han paaviste ogsaa,
at Snorre’s Edda var en islandsk Poetik. I. er
maaske Sveriges genialeste og i alt Fald første
videnskabelige Sprogforsker. Skønt hans Skr
efter Tidens Skik næsten alle var paa Latin,
forfægtede han varmt Modersmaalets Ret til
at benyttes i videnskabelig Fremstilling. (Litt.:
G. Stjernström, »J. I.« [»Nord. Tidskr.«
1880]).
(P. Ø.). V. D.

I H S, et Jesu-Monogram, er en Latinisering
af de gr. Bogstaver Ι Η Σ,
Begyndelsesbogstaverne af Navnet Jes[us]. Det er Jesuitternes
Mærke og bruges som Betegnelse for Jesum
habemus socium
(Vi har Jesus til Fælle) ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free