- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
215

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ikonometer - Ikonostasis - Ikopa - Ikos - Ikosaeder - Ikositetraeder - Ikrafttræden af Love - Ikshvaku - Ikter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begrænsningen af det Motiv, man vil fotografere.
Det bestaar af en lille Ramme, gennem hvilken
man betragter Motivet. Da Størrelsesforholdet
mellem I.’s Sider er det samme som
Størrelsesforholdet mellem Siderne af den fotografiske
Plade, man vil benytte, kan man ved Hjælp
af I. let iagttage, hvad der vil komme med paa
Fotografiet.
C. E. A.

Ikonostasis [’i-] (gr.: Billedvæg) kaldes i de
græsk-katolske Kirker den Væg, som skiller
det allerhelligste fra det Rum, hvor Menigheden
er samlet; denne Væg er smykket med Billeder.
L. M.

Ikopa, se Betsiboka.

Ikos [’ikås], se Chelidromia.

Ikosaeder [’i-] er et Polyeder med tyve
Sideflader. Det regulære I. (se Fig.) er et
regulært Polyeder, begrænset af
ligesidede Trekanter; i hver af dets Hjørnespidser
støder fem Trekanter sammen.
Chr. C.

Ikosaeder
Ikosaeder


Ikositetraeder [’i-] (gr.), en Krystalform
af det regulære System, se Krystalformer.

Ikrafttræden af Love. I England, hvor
ingen særlig Forkyndelse af en Lov er
nødvendig for, at den kan blive almenforbindende,
idet enhver Englænder fingeres at være til
Stede i Parlamentet, hvor Loven bliver til,
træder en Lov som Regel straks i Kraft, saa snart
den formelt er blevet til Lov ved Kongens i
Parlamentet meddelte Stadfæstelse. Paa lgn.
Maade træder ogsaa i Amerikas forenede
Stater en Lov, der ikke selv indeholder en
afvigende Bestemmelse, i Kraft, saa snart den
er kommet i Stand som Lov. I næsten alle
andre Lande er det derimod en anerkendt,
oftest i selve Forfatningen udtrykkelig eller
stiltiende udtalt Regel, at en Lov, der henvender
sig med Paabud ell. Forbud til Undersaatterne,
ikke bør blive retsforbindende for disse, før
den paa lovlig Maade er blevet offentlig
kundgjort, og for at give Borgerne Tid til at sætte
sig ind i Loven er det derhos ogsaa oftest
fastsat, at Loven, hvis den ikke selv
indeholder nogen derfra afvigende Regel, først skal
træde i Kraft en vis længere Tid efter
Bekendtgørelsens Datum. I Danmark bestemmer
saaledes L. 25. Juni 1870 § 3, at
Offentliggørelse i Lovtidenden er den bindende
Bekendtgørelsesform for Love og Anordninger, og
tilføjer derefter, at den paagældende Lov ell.
Anordning, for saa vidt den ikke indeholder
nogen herfra afvigende Bestemmelse — f. Eks.,
at den straks skal trædte i Kraft — først
træder i Kraft Ugedagen efter den Dag, da det
Nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres,
er udg. Se i øvrigt Bekendtgørelser.
K. B.

Ikshvaku, indisk Sagnkejser, Søn af Manu
Vaivasvata og Stamfader til »Solslægten«; han
var den første Konge i Ayodhya, Fader til
100 Sønner, Stamfader bl. a. til Sagara og
Daçaratha (Rama’s Fader). I.-Slægtens
Herredømme skal have strakt sig saa at sige over
hele Indien. Jaina’erne lader deres
Cakravartin’er (Universalkejsere) og mange af deres
Arhat’er stamme fra I., og selve deres
Religionsstifter Mahavlra blev født i I.-Ætten.
(S. S.). D. A.

Ikter (Trematodes) er snyltende Fladorme,
der er nær beslægtede med Fimreormene,
hvortil der ogsaa hører snyltende Former;
særlig afviger de ved kun i Larvelivet at
besidde Fimrehaar. Modsat Bændelormene er de
(i hvert Fald som udviklede Dyr) enlige
Former, men her danner de enlige Bændelorme
Overgangsformer, der væsentlig afviger fra I.
ved at mangle Tarm. De fleste er mindre Dyr
(5—15 mm), flade, bladformede;
Mundaabningen ligger i Forenden, Gat mangler, paa
Bugsiden munder Kønsorganerne. Dyrene er
fæstede ved Sugeskaale, undertiden ogsaa ved
Kroge, disse Dannelser er stærkest udviklede
hos de udvendigt snyltende (ektoparasitiske)
Former; sædvanlig findes en Mundsugeskaal og
en anden siddende paa Bugen ell. undertiden
i Bagenden; der kan dog være fl. til Stede.
Legemet er fastere end Fimreormenes,
beklædt med en Kutikula, ofte besat med i
Tværrækker ordnede Torne, der ligeledes hjælper
Dyrene til at sidde fast i Hulrum, ligesom de
kan irritere Slimhinden og fremkalde stærkere
Tilstrømning af Blod og Lymfe. Et indviklet
System af Muskler giver Legemet stor
Bevægelighed, det er for øvrigt som hos andre
Fladorme fyldt med en bindevævsagtig Grundmasse,
hvori Organerne er indlejrede; Nervesystemet
bestaar af 2 Nerveknuder i Forenden,
forbundne ved en Tværforbindelse over Spiserøret; fra
hver udgaar fortil 3 kortere og bagtil 3
længere Nervestammer, de sidste forbundne ved
Tværforbindelser. Af Sanseorganer kendes hos
en Del Arter Øjne, hos de indvendigt snyltende
(entoparasitiske) Former findes de dog kun
hos de fritlevende Udviklingsstadier; de er
simple og bestaar kun af nogle faa af Pigment
omgivne Synsceller, undertiden med Linse.
Munden sidder i Forenden, den er i Reglen
omgivet af en Sugeskaal, der dog undertiden kan
mangle, og det muskuløse, fremstrækkelige
Svælg er da Forendens eneste Sugeorgan. Hos
næsten alle Former deler Tarmen sig i 2
symmetriske Grene, der ender blindt ell. kan løbe
sammen; de kan udsende talrige Blindsække,
især hos ektoparasitiske Former; hos
Entoparasiter findes Blindsække særlig hos større
flade Former som Leverikten. Sjældent findes
en ugrenet Tarm. Stofskifteprodukterne samles
i Legemets Grundmasse og ledes ud gennem
Ekskretionsorganer, der er symmetrisk
udbredt over hele Legemet; de begynder med de
Endeorganer, som sædvanlig findes hos
Fladormene (s. d.), og hvorfra talrige Smaagrene
gennem 2 Rør forenes til en enkelt Kanal, der
munder i Bagenden ell. paa Rygsiden i en
Samleblære (Urinblære). Næsten uden
Undtagelse er I. tvekønnede (Hermafroditer),
Kønsorganerne har en lgn. meget indviklet Bygning
som hos Bændelormene: de hanlige bestaar af
2 Sædstokke, hvis Sædledere forenes ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:04 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free