Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ikter - Iktinos - Ilanz - Ilat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedets Hulrum hos visse Pattedyr (Pandehule,
eustachiske Gang). Slægten Distomum med en
Sugeskaal midt paa Bugen ell. lidt fortil foruden
den, der omgiver Munden, er nu delt i et
Antal Slægter; hertil hører først og fremmest
Leverikte ell. Faareflynder (s. d.) (Fasciola
hepatica) hos Faar, Okse og undertiden hos
Mennesket; enkelte Gange har man i Øjet o. a.
St. fundet unge, ikke kønsmodne Distomer, der
muligvis er »forvildede« Stadier af Leverikten.
De øvrige Distomer, der er fundne hos
Mennesket, hører til de Former, hvis Tarmgaffel ikke
grenes yderligere: Dicrocoelium lanceolatum
lever hos de samme Dyr som Leverikten, ofte
i Selskab med den, den er kun faa Gange
fundet hos Mennesket; Menneskets øvrige Arter
hører hjemme i Østasien og Indien, hvor
enkelte Arter er meget udbredte, saaledes
Lungeikten (Paragonimus Westermanni), almindeligst
er den i Japan; den er 1 cm lang, forefindes
ofte parvis og fremkalder Blodspytning, men
er sjælden livsfarlig. Langt farligere end de
nævnte er Bilharzia hæmatobia, der lever i
Underkroppens Vener, især i Portaaren; den
afviger fra næsten alle andre I. ved at være
særkønnet; Hannen er 12—14 mm. lang og
bærer i en dyb Fure den meget længere og
tyndere Hun. Den er alm. i Afrika og SV.-Asien
og volder hyppigt Døden. - Æggene ophober
sig i Underlivsorganerne og bevirker
Hæmaturi, Blæresten, Blærebetændelse, ell., naar
Endetarmen angribes, Dysenteri; de kommer
ved Brud paa Blærens Blodkar ud i denne og
udføres med Urinen, kan ogsaa udføres gennem
Endetarmen; Æggene klækkes i Vand, og man
har iagttaget den lille, fimreklædte Larve, men
den nøjere Udvikling kendes ikke. Infektionen
sker muligvis ved Drikkevandet, maaske dog
ogsaa under Badning. Talrige Distomer findes
hos Pattedyr, Fugle, Frøer og Fisk, enkelte
bliver indtil 10 cm. lange. Ejendommelig er
Distomum macrostomum hos Vandhøns og
Sangere, hvis Sporocyst (Leucochloridium
paradoxum, s. d.) findes hos Ravsneglen; den er
mere bevægelig end det tilsvarende Stadium
hos de fleste andre, og i den udvikles de unge
I., der direkte overføres i Fuglen og udvikles
der. Den sædvanlige med Svømmehale
forsynede Cercarie udvikles altsaa ikke hos denne
I.; men Navnet bruges om alle Ungestadier,
der direkte udvikles til I., saaledes nogle, der
indkapsler sig i Landsnegle (Helix, Limax),
hvor Halen er ganske kort og nærmest bruges
til at krybe fremad med. At Sporocysterne
formeres ved Knopskydning ell. Kimdannelse,
finder ogsaa Sted hos andre, hvorved Antallet
kan blive enormt, indtil 2000O i en enkelt
Snegl; ogsaa Redierne kan i St. f. Cerkarier
føde andre Redier. Til de digene I. hører
endvidere Monostomum, hvor Bugsugeskaalen
mangler, og Amphistomum med en Sugeskaal
i hver Ende. A. hominis findes hos Mennesket
i Indien i Tyk- og Blindtarmen, undertiden i
Mængde. Gasterostomum med Munden bag
Bugsugeskaalen findes hos Fisk, den udvikles
i stærkt grenede Sporocyster, en Art i vore
Dammuslinger; Larven Bucephalus
polymorphus har et dobb. haleformet Vedhæng.
Familien Holostomidæ har direkte Udvikling og
danner for saa vidt en Overgang til de
monogene I. De har dog hyppigt Værtskifte; en Art,
der som voksen findes i Tarmen hos Maager
og Terner, lever som Larve i Øjnene hos
Karpefisk. (Litt.: Max Braun und Otto
Seifert, »Die tierischen Parasiten des
Menschen«, 5. Opl. [Würzburg 1915]; Lütken,
»Snyltelivet og Snyltedyrene« [1895]).
T. K.
Iktinos, berømt græsk Arkitekt, virkede i
Athen paa Perikles’ Tid (sidste Halvdel af 5.
Aarh. f. Kr.). Hans Hovedværk var Parthenon,
der 438 f. Kr. var saa vidt færdig, at
Kultusbilledet kunde opstilles deri. Desuden var I.
Bygmester for Mysterietemplet (Telesterion) i
Eleusis og Apollon-Templet ved Bassai i
Arkadien.
C. B.
Ilanz [i’lants] (romansk Glion, italiensk
Jante), By i det schweiziske Kanton
Graubünden, Hovedstad i Distriktet Glenner, ligger
718 m o. H., 33 km SV. f. Chur, har c. 1000,
mest rætoromanske Indb., har mange
gammeldags, med Vaabenskjolde prydede Bygninger.
1424 sluttede Byen sig til Graue Bund og blev
dette Forbunds Hovedstad.
G. Ht.
Ilat ell. Iliat (pers. af il, »Familie«, med
arab. Flertalsendelse at), i Persien Betegnelse
for Landets nomadiserende ell. opr.
nomadiserende Befolkning i Modsætning til
Tadjikerne, der ligesom deres Forfædre fra
ældgammel Tid har levet i faste Boliger. Mens
disse sidste er Efterkommere af Landets opr.
Indbyggere og er af indoeuropæisk Rod,
stammer I. fra indvandrede Folk, og kun nogle,
nemlig de saakaldte lakiske I., Kurdere og
Lurer er Indoeuropæere, hvorimod mange er
af arab. og tyrk. Oprindelse. Disse er først
indkomne i Middelalderen. Af I. skal der findes
c. 2 Mill. De fleste lever mod V. og mod NØ.
Kurdiske I. findes saavel her som i
Grænselandene mod Tyrkiet. Imod V. træffes ogsaa
Lurer, der deles i Feili og Bachtijarer. Imod
NV. findes den tyrk. Stamme Kadjarerne, fra
hvilke den nu regerende Herskerslægt
stammer. Andre Grupper er Kashkai og Afsharer.
Nogle I. har efterhaanden faaet faste Boliger;
men de fleste fører et omvandrende Liv, om
Sommeren paa Bjerggræsgangene, om Vinteren
i Dale og paa Sletter. De anerkender den pers.
Regering som deres Foresatte og lader den
anvise dem Strækninger, paa hvilke de maa drive
deres Hjorde. Dog er Underkastelsen næppe
mere end nominel uden for Nord-Persien, nær
Hovedstaden, hvor Regeringen inddriver
Skatter efter Hjordenes Størrelse. I det sydlige er
I. praktisk talt uafhængige. Inden for Stammen
er Forfatningen patriarkalsk. Høvdingen er
den ældste i en bestemt Slægt. I. holder store
Hjorde af Faar, af hvilke en Rigmand ejer
Tusinder, og Okser, Geder, Kameler o. a. De
tilbereder af Faaremælk en Art Ost og Smør,
som sælges over hele Persien. Af Gedehaar
dannes den Filt, der bruges til Teltduge, og
Kvinderne, hvis Kunstfærdighed i det hele taget
ikke er ringe, væver gode Tæpper. I. er
Muhammedanere, men i Modsætning til, hvad der er
Tilfældet hos Byboerne, indtager Kvinden en
ret agtet Stilling.
K. B.-S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
