Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildlandet - Ildlandsarchipelet - Ildledelse - Ildlinie - Ildlændere - Ildorm - Ildpander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vegationsformer paa det lavere Land, medens Bakkerne
og Bjergsiderne er skovklædte, især med
stedsegrønne Bøge (Nothofagus betuloides), der i
en Højde af 300 m o. H., ved Skovgrænsen,
har Karakter af krybende Dværgbuske. Af vilde
Pattedyr forekommer en Art Lama
(Guanakoen), to Arter af Ræv, en vild Hund, en
Odder, en Rotte, en Mus, en Flagermus, en
Muldvarp. Ved Kysten lever Hærskarer af
Pingviner, Maager, Ænder, Gæs, Svaner o. a.
Søfugle. Krybdyr og Padder mangler næsten helt,
og Insekterne er lidet talrige. Indbyggernes
Antal overstiger næppe 5000. De Indfødte
tilhører 3 i sproglig Henseende forsk. Stammer.
I det indre af Hovedøen lever Onaerne, der
sprogligt og kulturelt staar Patagonierne nær,
men adskiller sig fra disse ved ikke at være
Rytterfolk. Onaerne ernærer sig ved Jagt paa
Guanakoen og andet Vildt, bruger Bue, Pil og
Slynge og klæder sig i Guanako-Skind.
Faareavlerne har ført en skaanselsløs
Udryddelseskrig imod dem, og der lever nu kun nogle
faa Onaer i Skovene ved Mount Darwin.
Under Navnet Ildlændere ell. Pescheræer
sammenfattes i Alm. de to Stammer Yagan og
Alakaluf, af hvilke de førstnævnte bor paa
begge Sider af Beagle Kanalen, de sidstnævnte
paa de vestlige Fjordkyster og Øer. Yagan har
mistet meget af sin Oprindelighed gennem eng.
Missionsstationers Paavirkning, medens
Alakaluf er mere uberørte af europ. Kultur. Baaden,
sammensat af 5 ell. 7 Stykker Bøgebark, er
af stor Bet. for Ildlænderne; den roes af
Kvinderne, medens Manden med sin Harpun jager
Sælhunde og med sit Kastespyd Vandfugle og
Fiskeoddere. Vaabenspidserne fremstilles af Ben.
Bue og Pil har Yagan og Alakaluf rimeligvis
modtaget fra Onaerne. Fiskeri drives med
Liner af Tang, endende i en Snare; Fiskekrog
ell. Net kendes ikke. De vigtigste
Næringsmidler er dog Muslinger, Søpindsvin og
Krebsdyr, som mest indsamles af Kvinderne.
Klædedragten er lidet udviklet; Mændene bærer et
Dækken af Sæl- ell. Odderskind over Skuldrene,
Kvinderne et lille trekantet Forklæde af
Guanakoskind. Boligen er et simpelt Skjul,
dannet af Grene, nedstukne i Jorden. Af stor
Bet. er Baalet, som Udlænderne endog fører
med sig paa Søen, idet Baaden indeholder et
lille Ildsted af Ler. Ild frembringes ved Slag
med Svovlkis — ikke, som andetsteds hos
Amerikas opr. Indbyggere, ved Boring i Træ.
Tierra de Humos, »Røglandet«, kaldte
Magalhães disse Øer, fordi han fra sit Skib saa Røgen
fra mange Ildsteder; det skal have været Karl
V, der ændrede Navnet til Tierra del Fuego
ell. I., idet han bemærkede, at der ikke findes
Røg uden Ild. Ildlænderne strejfer rundt i
smaa Familiegrupper. Flerkoneri er alm., fordi
en Jæger behøver fl. Kvinder til at ro Baaden.
Den indvandrede Befolkning, som nu langt
overgaar de Indfødte i Tal, ernærer sig mest
ved Faareavl. P. Gr. a. de kolde, blæsende
Somre egner Landet sig ikke for Agerbrug.
Den østlige Del af Hovedøen samt Staaten
Island, i alt 21048 km2 med (1915) 2400 Indb.,
tilhører Argentina. Den vestlige og sydlige Del
af Archipelet (52698 km2 med c. 2500 Indb.) ejes
af Chile. — I. opdagedes Novbr 1520 af
Magalhães. De engelske Skibe »Adventure« og
»Beagle« under King og Fitzroy foretog
Opmaalinger af Øerne 1829—36, og paa samme Tid blev
de undersøgt videnskabeligt af Charles
Darwin. Efter 1881 gav Fastlæggelsen af den
chilensk-argentinske Grænse gennem Ildlandet
Anledning til en Rk. af Undersøgelsesrejser. I
nyere Tid har især sv. Videnskabsmænd gjort
sig fortjente af Ildlandets Udforskning, navnlig
Otto Nordenskiöld paa den sv.
Magellan-Ekspedition 1895—97. (Litt.: Mission
scientifique du Cap Horn 1882—83 [Bd 1—7, Paris
1885—91]; Otto Nordenskiöld, »Från
eldslandet« [Sthlm 1898]; samme,
»Wissenschaftliche Ergebnisse der schwedischen
Expedition nach den Magellantsländern 1895—97«
[1899 o. fl.]; Carl Skottsberg, »Båtfärder
och vildmarksridter. Minnen från en
forskningsfärd genom Patagonien och Eldslandet«
[Sthlm 1909]).
G. Ht.
Ildlandsarchipelet [-arki-], se Ildlandet.
Ildledelse er Befalingsmændenes Indflydelse
paa Afgivelsen og Virkningen af den af
Skytterne afgivne Ild. I. omfatter Valg og
Udpegning af Maal, Valg og Regulering af Viséret,
Angivelse af Retningspunktet, Valg af
Ildmaaden (Skytteild, Salveild, Magasinild),
Tidspunktet for Ildens Aabning, Iagttagelse af dens
Virkning. Anvendelse af Ildpauser, Regulering
af Ammunitionsforbruget og tillige Omsorgen
for en rettidig Erstatning af Ammunition
under Fægtning. I. paahviler Kompagnichefer og
navnlig Delingsførere, idet Bataillonen er for
stor til, at dens Chef er i Stand til personlig
at lede Ilden direkte. Ogsaa Kompagniet er for
stort til, at dettes Chef paa de nærmere
Afstande, hvor Larmen og Ophidselsen stiger,
umiddelbart kan lede Ilden, og selv for
Delingsføreren kan Opgaven blive vanskelig.
Mandskabet skal derfor efter dansk Reglement
være saaledes uddannet, at det, paa Afstande
inden for 800 m, selv kan vælge rigtigt Maal,
Visér og Retningspunkt og afgive Ilden under
Iagttagelse af god Økonomi med Ammunitionen.
B. P. B.
Ildlinie er Benævnelsen paa den Kant, som
dannes ved Skæring mellem et Brystværns indre
Skraaning og Brystværnskronen. Over denne
Kant afgives Ilden enten af Skytter ell. af
Skyts. I. betegnes i Alm. i et Grundrids af et
Befæstningsanlæg ved en stærkt optrukket
Linie.
Sch. P.
Ildlændere, se Ildlandet.
Ildorm, se Lampyridæ.
Ildpander anvendtes og anvendes endnu hos
mange forsk. Folk til Opvarmning (og
Belysning). Allerede hos Homer nævnes I. ell.
Ildbækkener til Belysning, staaende paa høje
Fodstykker, og de store Marmorkandelabre fra
Oldtiden, af hvilke nogle er bevarede til vore
Dage, antages at have baaret I. Baade
Grækere og Romere anvendte ligesom Nutidens
Sydboer næsten udelukkende I. ell. Kulpander
til Opvarmning om Vinteren; ligeledes
anvendtes I. (Fyrfade) til Madlavning, og de
antikke Trefødder var ikke sjælden indrettede
som Kulbækkener. I Middelalderen og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
