Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 221 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildpander - Ildprøve - Ildpyt - Ildpølser - Ildsalamander - Ildspaasættelse - ildsprudende Bjerge - Ildsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nyere Tid er I. blevne anvendte paa ganske lgn.
Maade til Opvarmning og til Madlavning
(Fyrfad); her skal navnlig fremhæves de meget
store I., som i Middelalderen ofte fandtes i
Kirkerne i de større Købstæder, og til hvis
Vedligeholdelse der gerne var henlagt
Indtægten af noget Jordegods. I Danmark omtales
saadanne I. i Vor Frue Kirke i Kbhvn og i
Ribe Domkirke; den første afskaffedes dog
allerede 1607, fordi det voldte Forstyrrelse under
Gudstjenesten, naar alle stimlede sammen om
den; I. i Ribe Domkirke flyttedes i Slutn. af
16. Aarh. ud i Vaabenhuset, hvor den stod
endnu et Par Aarh. Ogsaa i private Huse
anvendtes I.; paa Samsø havde man f. Eks. et
Trug af Ler og Træ, hvorpaa Tørvegløderne
fra Ildstedet ragedes ud. Efterhaanden som
det blev almindeligere at anbringe Ovne i de
fleste af Husets Værelser, tabte Bet. af I. sig.

Beslægtede med I. er de mindre Ildbækkener
og Glødspande, der anvendtes til personlig
Brug; i Middelalderen omtales f. Eks. smaa
Glødskaale, som Præsten under Gudstjenesten
kunde varme Hænderne ved, og Glødspande
(Ildkiker) medtoges i tidligere Tid ofte af
velhavende Folk, naar de gik ud af Huset
(f. Eks. i Kirke).
J. O.

Ildprøve kaldtes de Gudsdomme, hvor der
ved Prøven anvendtes Ild.
P. J. J.

Ildpyt, Grav til Brænding af Jydepotter.
Disse stilledes paa et Lag Lyngtørv og
tildækkedes atter med Tørv, som antændtes. Denne
Dækning blev gentaget 3 Gange, efterhaanden
som Tørven brændte bort.
G. K-n.

Ildpølser (Pyrosomidæ) er en Afdeling af
Sækdyrene, de danner fritsvømmende, stærkt
lysende Kolonier, der er cylindriske, hule og
aabne i den ene Ende, lukkede i den anden;
de er nærmest beslægtede med Søpungene, men
har modsat disse Mund og Kloakaabning i hver
sin Ende af Dyret, idet den første vender ud
mod Koloniens ydre Overflade, den sidste ind
mod Hulrummet, der bliver det fælles
Kloakrum; af de enkelte Dyrs Vandstrømme opstaar
en samlet Strøm, der driver Kolonien langsomt
gennem Vandet med den lukkede Ende forrest.
En Del fine Muskelbaand, der løber baade paa
langs og paa tværs, tjener muligt til at
forstærke Bevægelsen. Den rummelige Mundhule,
hvis Aabning er udstyret med en Kreds af
smaa afrundede Flige, fører ind i Gællehulen,
som indtager en betydelig Del af Legemet; som
hos Søpungene er dennes Sidevægge netformet
gennembrudt af Spalterækker; ved
Fimrebevægelser føres Vandet fra Gællehulen gennem
Aabningerne og ud i Kloakrummet. De 2
Sidehalvdele af Gællesækken er afbrudt forneden
og foroven ved den fimrende og
slimafsondrende Bugfure og den ligeledes fimrende Rygliste,
fortil forbundet ved 2 Fimrebuer paa Grænsen
mellem Mund- og Gællehule; ved Midten af
disse ligger de 2 Lysorganer. Bag Gællesækken
findes den korte, slyngede Tarmkanal, der
munder i Kloakrummet, under Tarmkanalen
sidder Hjertet, og under dette ved Bugfurens
bageste Ende dannes Koloniens ny Individer
ved Knopskydning paa Udløbere.
Kønsorganerne bestaar af Sæd- og Æggestok; kun eet Æg
udvikles, det frembringer et ufuldstændigt
Ammedyr, der ved Knopskydning danner 4
Individer; Ammedyret reduceres inden Fødslen, de
4 Døtreindivider ordner sig i en Kreds og
udvikler ved Knopskydning en ny Koloni. I.
findes i de varmere Dele af de store Have, ogsaa
i Middelhavet. Koloniens Længde er 1,5—4 cm;
Lyset er meget stærkt, hos nogle blaat, hos
andre i alle Farver. (Litt.: Huxley, On the
anatomy and development of Pyrosoma,
Transactions Linnæan Society [Bd 23, 1862]).
T. K.

Fig. 1. Et enkelt Individ af en Ildpølse, o Mund, Yb Fimrebue, N Ganglie, a Rygfold, Br Gællesæk, End Bugfure, C Hjerte, St Anlæg til Krop, A Kloak, Af Tarmkanal, Ov Æggestok, T Sædstok.

Fig. 2. En Ildpølse.

Ildsalamander, se Salamandre.

Ildspaasættelse, se Brandstiftelse.

ildsprudende Bjerge, en i ældre Tid ofte
brugt Betegnelse for Vulkaner.

Ildsted ell. Fyrsted kaldes ethvert til
Varmeudvikling ved Forbrænding af faste,
flydende ell. luftformede Stoffer indrettet Rum.
I. er meget forsk. efter den Anvendelse, som
man vil gøre af den frembragte Varme, og
tillige efter det Brændsel, man vil anvende.

Et I. for fast Brændsel er ved en Rist delt i
to Rum, Ildrummet over Risten, hvor
Brændselet findes og Forbrændingen foregaar, og
under Risten Askefaldet ell. Askegraven, som
tjener dels til at optage, hvad der af Aske m.
m. falder gennem Risten, dels til at skaffe
Adgang for den til Forbrændingen nødvendige
Luft, der gennem Risten træder op i
Ildrummet og kommer i Berøring med Brændselet.
Ildrummets Vægge, ligesom ogsaa ofte dets
Loft, bestaar af Materiale, der kan modstaa
den stærke Varme, saaledes ildfast Murværk
ell. — navnlig ved Dampkedler — Jernplader.
Brændselet indføres enten fraoven ell. oftere
gennem en paa Siden anbragt Fyrdør.

Risten kan være vandret (Planrist),
hældende ell. trappeformet; den ligger oftest fast,
dog haves ogsaa bevægelige Riste. Den bestaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>