- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ileus - Ilex - Ilezk - Ilfeld - Ilford

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ekskrementer ell. Luft; under disse Forhold,
der beror paa en ell. anden Tillukning ell.
Lammelse af Tarmen, udvikler der sig
Brækning, Udspiling af Underlivet,
Ømhed, Smerter, Sammenfalden
af Kræfterne. Brækningerne bliver fra
vandagtige efterhaanden grønne, senere
ekskrementagtige (Miserere). Hvis Passagen i Tarmen
ikke retableres, opstaar der Betændelse, maaske
Koldbrand af Tarmene og Bughinden, og
Patienten gaar til Grunde. — Aarsagen til
Udviklingen af denne Tilstand er forsk.:
Tarmindeklemning (Inkarceration, d. s. s. Indeklemning,
se Brok), Tarmslyngning (Voluolus),
Tarmindkrængning (Invagination), ell. der kan ligge
en Svulst ell. et Ar til Grund for Tilstanden.
I. udvikler sig ved de førstnævnte af disse
Arter af Tillukning temmelig hurtig og
voldsomt, hvorimod den ved Tillukning ved Svulst
ell. Ar plejer at udvikle sig langsommere. I.
kan ofte forveksles med Underlivsbetændelse,
der netop ved Lammelse af Tarmen og
Sammenlukning af den giver Standsning af
Passagen og dermed Billedet af I. Behandlingen af
I. er som Regel kirurgisk, særdeles ofte
operativ (Laparotomi, Enterostomi). Afføringsmidler
er farlige og maa kun forordnes af Lægen.
E. A. T.

Ilex [’i.læks] L. (Kristtorn), Slægt af
Kristtornfamilien, stedsegrønne Buske eller
Træer med spredte, hyppigst læderagtige
og blanke Blade, der er fjernervede,
helrandede, takkede ell. tornet takkede;
Akselblade mangler. Blomsterne, der sidder i smaa
Stande i Bladhjørnerne, er uanselige,
regelmæssige og 4- ell. 5-tallige i alle Kredse,
oftest særkønnede. Bægeret er lille og den
hvide Krone i Alm. lidt sambladet.
Støvvejen er næsten kugleformet og ender med et
tykt og siddende Ar. Frugten er en
kuglerund Stenfrugt med 4—8 Stene; Frøene har
stor Frøhvide og en lille Kim. C. 170 Arter.
I. aquifolium L. (Alm. Kristtorn) har
læderagtige og blivende, ægdannede og i
Randen tornet-takkede Blade, der dog paa gl.
Individer kan være helrandede, samt
skarlagenrøde Frugter (med 4 Stene). Et ikke sjældent
Skovtræ i det vestlige Europa. I Danmark
vokser det vildt især i Halvøens østlige Skove
samt enkelte Steder paa Fyn, paa Læsø og
Sejerø, men ikke paa Sjælland og
Lolland-Falster. I Norge er det fundet langs Kysten fra
Tvedestrand til Kristianssand. Desuden plantes
det hyppigt som Prydtræ. I Syd-Europa opnaar
Træet en Højde af c. 15 m og en Tykkelse af
1/2 m. I Danmark angives det største Eksemplar
at vokse paa Æbelø, c. 9 1/2 m højt og med et
Stammeomfang i Brysthøjde af c. 1 1/2 m.
Væksten er langsom. Træet er
skyggetaalende. Den rigelige Rodskudsdannelse volder
Skovkulturen noget Besvær. Veddet er haardt
og anvendeligt til Drejerarbejder.

I. paraguariensis St. Hil. har kiledannede og
savtakkede, ikke tornede Blade og 4-tallige
Blomster i Knipper i Bladenes Hjørner. Træet
vokser vildt i det
sydlige Brasilien, i
Paraguay og de nordlige
Dele af Argentina og
Uruguay og er tillige
noget dyrket;
Jesuitterne skal have
bidraget stærkt til dets
Udbredelse. Bladene,
der indeholder
Koffein, ristes og anvendes
til Fremstilling af en i Sydamerika yderst alm.
og yndet Drik, Maté (s. d., ogsaa
Paraguayté, Accis, Jesuit- ell. Missionsté), som
har været kendt og benyttet i lange Tider. Den
virker mere stimulerende end alm. Té og har
vundet Indpas ogsaa i Europa, især England.
Foruden den nævnte Art bruges ogsaa andre
Arter til Fremstilling af Maté og til
Forfalskning deraf.
A. M.

Ilex-Arterne er haardføre, stedsegrønne,
smaa Træer ell. høje Buske. Alm. I. med
mange Varieteter, der afviger i Henseende til
Voksemaade, Bladenes Form, Indskæring og
Tornbesætning, er anvendelig saavel
fritstaaende som i stedsegrønne Grupper. I. formeres
ved Frø, som ligger 1—2 Aar i Jorden, før det
spirer, og Frøet nedlægges derfor i Reglen i
Sand ell. Grus et Aar, inden det saas.
Varieteterne forædles ved Sidepodning paa
Grundstammer af Hovedarten. I. fordrer godt Læ,
Halvskygge og muldrig Jord. Da den ynder
fugtigt Øklima, lider den ofte mindre i Jylland
end paa Sjælland, ligesom den trives fortrinlig
paa Vestkysten af Norge, medens den i
Tyskland kun kan taale Vinteren under stærkt
Dække.
L. H.

Fig. 1. Alm. Kristtorn. Gren med Frugter.
Fig. 1. Alm. Kristtorn. Gren med Frugter.


Fig. 2. Alm. Kristtorn. Blomst.
Fig. 2. Alm. Kristtorn. Blomst.


Ilezk, tidligere Ilezkaja-Saschtschita [i’£ætska
ja-sa’∫t∫ita], By i det østlige Rusland, Guv.
Orenburg, har 2 græsk-katolske Kirker, en
Moské, Bjergværksskole og de rigeste
Stensaltlejer i Rusland (aarligt Udbytte c. 100000 t).
C. 12000 Indh.
G. Ht.

Ilfeld [’i.lfælt], By i Tyskland, preuss. Prov.
Hannover, ved den sydlige Fod af Harzen og
ved Jernbanen Wernigerode—Nordhausen, har
c. 1800 Indh. og er et yndet
Sommeropholdssted. I. har et berømt Gymnasium, grundlagt
1546 ved Omdannelse af et Kloster. V. f. Byen
ligger Burgberg med Ruiner af Borgen I.
G. Ht.

Ilford [’i£ləd] (Great I.), By i Sydengland,
Grevskab Essex, ligger 11 km ØNØ. f. London
ved Great Eastern Jernbanen og ved den lille
Flod Roding, har et Hospital fra 12. Aarh., en
Papirfabrik og Tilvirkning af fotografiske
Artikler. (1918) 78188 Indb.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free