- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilforsendelser - Ilfracombe - Ilg - Ilg, Alfred - Ilgyn - Ilhavo - Ilheos - Ili - Ilia - Iliacos intra muros peccatur et extra - Iliaden - Ilias post Homerum - Ilic, V. - Ilidze - Ilim - Iliniza - Ilion, Ilios - Ilion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ilforsendelser er dels Brevforsendelser af
Vægt over 250 g, dels Pakker. En
Brevforsendelse af Vægt over 250 g — saavel anbefalet
som alm. — ell. en Pakke, der i Danmark skal
befordres med Posten fra et Posthus til et
andet, kan mod et Tillæg til den alm. Porto af
1 Kr. for hver 5 kg af Forsendelsens Vægt ell.
Del deraf forlanges forsendt som I.; den kan
i saa Tilfælde forsendes med de af
Postpersonale ledsagede Hurtigtog, uanset at disse Tog i
øvrigt ikke medfører Pakkepost ell.
Brevforsendelser af Vægt over 250 g, ligesom den, naar
det er en Pakke, kan indleveres inden for en
kortere Frist end den for Pakkeforsendelser i
øvrigt foreskrevne. I. er Frankotvang
undergiven og skal for Brevforsendelsers Vedk. være
paategnet »Il«, for Pakkers Vedk. »Ilpakker«.
Fr. O.

Ilfracombe [’i£frə’ku.m], opblomstrende
Søbad i Sydengland, Devonshire, romantisk
beliggende ved Bristol-Kanalen.
E. F.

Ilg [elk], Albert, østerr. Kunsthistoriker,
f. 11. Oktbr 1847 i Wien, d. 28. Novbr 1896,
blev efter nogen Tids Virksomhed som Kustos
ansat 1878 som Direktør for Vaaben- og
Kunstindustriafdelingen i Wiens kejserlige
kunsthistoriske Samlinger. Foruden talrige
Tidsskriftartikler har han bl. m. a. skrevet »Die
kunstgewerbl. Fachschulen des k. k.
Handelsministeriums« (1876), »Zeitstimmen ü. Kunst u.
Künstler d. Vergangenheit« (1881),
»Kunsthistorische Charakterbilder aus Österreich-Ungarn«
(Prag 1893) og Hovedværket »Die Fischer von
Erlach« (1. Del 1895, ufuldendt). Desuden har
han leveret fl. Bidrag til Eitelberger’s
»Quellenschriften f. Kunstgeschichte« (hvis Udgivelse
han overtog 1888): Oversættelser med
Kommentarer til Cennini’s Malerbog, Heraclius’ Skrift
om Romernes Farver, Theophilus’ Schedula
diversar. artium
m. m. og udgivet »Wappen d.
österr. Herrscherhauses« (1879), »Album österr.
Bildhauerarbeiten d. 18. Jahrhunderts«
(Lystryk), »Wiener Schmiedewerke d. 18. Jahrh.«
(1878-83 med Kabdebo) m. fl.
A. Hk.

Ilg [elk], Alfred, schweiz. Ingeniør, f. i
Kanton Thurgau 1848. Han kom 1878 til
Abessinien og kom i Forbindelse med Negus
Menelik, hvis Tillid han vandt. I. udførte en Rk.
vigtige Ingeniørarbejder, navnlig ved Vej- og
Brobygning, for den abessiniske Regering og
udrettede paa forsk. Maader et ikke ringe
civilisatorisk Arbejde i Abessinien, ligesom
Menelik benyttede ham til vigtige politiske Missioner.
Negus belønnede hans Fortjenester ved at give
ham Titelen »Ras« og gøre ham til en af sit
Riges højeste Dignitarer.
A. C.

Ilgyn, By i Lilleasien, Vilajet Konia, Station
paa Bagdadbanen, ligger 70 km NV. f. Konia
ved Sydspidsen af Søen Ilgyn. 2500 Indb.

Ilhavo [i’ljavu], By i Kongeriget Portugal
Prov. Beira, Distrikt Aveiro, ligger 6 km SV. f.
Aveiro ved Sydsiden af den Strandlagune, som
Vouga her danner ved sin Munding. (1911) 8000
Indb. I. driver Fiskeri og Indvinding af
Havsalt fra Lagunen. 3 km S. f. I. ligger den store
Glas- og Porcelænfabrik Vista Alegre.
C. A.

Ilheos [i’ljæu∫], Comarca dos, 1) den
sydligste Del af Staten Bahia, Brasilien.
Gennemstrømmes af 2) Floden Rio dos I. ell.
Cachoeira, hvis Munding danner en naturlig Havn
for 3) Byen S. Jorgé dos I. (c. 1500 Indb.),
hvorfra der udføres Bomuld, Ris og Kaffe.
G. Ht.

Ili, Flod i Centralasien, opstaar ved
Foreningen af de to Floder Tekes og Kunges
fra Nordsiden af Tienshan, gennemstrømmer
det kin. Distrikt Kuldscha og flyder videre
mod V. ind i den russ. Prov. Semiretshensk.
Efter ved Iliisk (396 m o. H.) at have forladt
Bjerglandet bøjer Floden mod NV. ud i en øde
Ørken, der V. f. I. kaldes Tau-Kum, mod Ø.
Sary-ischik-atrau, og falder endelig i
Balkasch-Søen, idet den danner et 13000 km2
stort, sumpet Delta. Af Deltaets Flodarme fører
kun den vestligste (Ili) Vand hele Aaret,
medens de øvrige (Kokusek, Kurs, Urta og Tshit)
for det meste er tørre. I. har en Længde af
1500 km og er sejlbar for smaa Skibe i den
nedre Halvdel af sit Løb. Den benyttes i stor
Udstrækning til kunstig Vanding og er derved
af stor Bet. for de tørre Egne, som den
gennemstrømmer.
M. V.

Ilia [’i’.-] (lat.), se Rea Silvia.

Iliacos intra muros peccatur et extra
(lat.). Der syndes baade inden for og uden for
Ilions (Trojas) Mure; iflg. Sammenhængen: de
menneskelige Lidenskaber bevirker overalt
Fejl, der kan faa skæbnesvangre Følger. Horats,
Epistler, I, 2, 16.
H. H. R.

Iliaden, se Homer.

Ilias post Homerum [’i’lias] (lat.), en »Iliade
efter Homer«, en ordsproglig Talemaade, der
bruges om den unyttige og overflødige
Bestræbelse efter at gøre noget, som en anden
allerede tidligere har udført saa godt, at det
ikke kan gøres bedre.
H. H. R.

Ilic [’iliti], V., serbisk Digter (1861-94).
debuterede 1881 med lyriske Digte i moderne
Aand. Af hans samlede Digte, hvoraf »Ribar«
(»Fiskeren«) regnes for det betydeligste, er der
sidst givet en samlet Udgave 1907.
K. S.

Ilidze, Badested (allerede kendt i
Romertiden) i Bosnien, tæt ved Sarajevo, paa
Jernbanelinien Sarajevo—Metkovic, med varme
Svovlkilder (40°) og Moorbade, benyttes særlig
ved kroniske Ledsygdomme og
Kvindesygdomme. Sæson Midten af Maj til Midten af
Oktbr.
E. F.

Ilim, Flod i det østl. Sibirien, Guvernement
Irkutsk, Biflod i højre Bred til Angara, der
herfra kaldes Øvre Tunguska; den udspringer
paa Ilimsk-Bjergene, Vandskellet
mellem Lena og Jenissej, er meget fiskerig og over
500 km lang. Paa højre Bred ligger Ilimsk
med 600 Indb.
M. V.

Iliniza [ili’nisa], udslukt Vulkan i Ecuadors
vestlige Cordillerer, har to pyramideformede
Toppe, 5305 og 5162 m høje, og er dækket
med Sne ovenfor 4700 m o. H.
G. Ht.

Ilion, Ilios [’i’-], se Troja.

Ilion [’i£jən], Landsby i den
nordamerikanske Stat New York, ved Mohawk River og
Erie-Kanalen, er et Jernbaneknudepunkt og har
betydelig Industri, især Fabrikation af
Remington Skrivemaskiner og Remington Skydevaaben.
(1917) 10000 Indb. 1828 oprettedes her en
Geværfabrik af Eliphalet Remington, Opfinderen
af Remington Riflen.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free