Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilione - Ilioneus - Iliske Tavle - Ilissos - Ilithyia - Ilium - Ilja - Ilk - Ilkan - Ilkeston - Ilkhaner - Ilkley - Ill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ilione var Titelen paa et af den romerske
Tragediedigter Pacuvius’ Stykker: I., Kong
Priamos’ og Hekabe’s Datter, har ægtet den
trakiske Konge Polymestor og bar med ham
Sønnen Deifilos, men har tillige til Opdragelse
modtaget sin Broder Polydoros og udgiver
denne for sin Søn, medens Deifilos opdrages
som hendes Fostersøn. Da Grækerne efter
Trojas Erobring vilde udrydde hele Priamos’
Æt, overtales Polymestor til at dræbe
Polydoros, men dræber i St f. sin egen Søn,, idet han
er uvidende om den stedfundne Ombytning.
I. blinder og dræber senere med Polydoros’
Hjælp sin Ægtefælle. Romerske Forfattere
hentyder oftere til dette Stykke.
H. A. K.
Ilioneus [gr. -’næ^us] (gr.). Den gr. Mytologi
kender fl. Personer af dette Navn; 2 af disse
nævnes i Homer’s Iliade bl. Trojanerne, den
ene som Søn af Forbas; i Vergil’s Æneide har
en af Æneas’ Ledsagere Navnet I.
H. A. K.
Iliske Tavle [’i’-] (Tabula Iliaca), antik
Relieftavle af litografisk Kalksten
(»Palombino«), der i 17. Aarh. fandtes i Egnen ved det
gl. Bovillæ i Latium; nu i det kapitolinske
Museum i Rom. Skønt kun c. 25 cm høj
indeholder Tavlen en stor Mængde Reliefbilleder,
som gengiver Scener af Kampen om Ilion.
Tilføjede Indskrifter angiver Billedernes Bet, og
de Kilder, Kunstneren har benyttet (Homer’s
Iliade, Arktinos’ Aithiopis, Lesches’ lille Iliade);
et ufuldstændigt bevaret Distichon har bl. a.
indeholdt Kunstnerens Navn (Theodoros?).
Efter fl. Kriterier maa det antages, at Tavlen
hidrører fra Beg. af den romerske Kejsertid.
Billedstoffet er ordnet paa flg. Maade. Et stort
Felt i Midten indeholder Scener af Ilions
Ødelæggelse: øverst ses Byen med Athena-Templet
og Priamos’ Slot, derunder Hektor’s og
Achilleus’ Grave, Grækernes Skibslejr og Æneas’
Bortsejling. Under Midtfeltet findes to
Billedrækker med Scener af Aithiopis og den lille
Iliade, over det en Rk. Billeder af Iliadens
første Sang. Til højre for Midtfeltet gengiver
12 Rækker Billeder Indholdet af Iliadens sidste
Halvdel; det tilsvarende Parti til venstre, der
har indeholdt Scener af Iliadens 2.—12. Sang,
mangler nu. Reliefbillederne paa den i. T. er
kun flygtig skitserede og har intet Kunstværd,
men vel betydelig litterærhistorisk og
antikvarisk Interesse. Tavlen har sandsynligvis været
benyttet til Smykke for et Biblioteksruim e. l.
i en Rigmands Bolig. (Litt.: Helbig, »Führer
durch die öffentlichen Sammlungen klassischer
Alterthümer in Rom«, 3. Opl. I [Leipzig 1912],
Nr 799; Jahn, »Griechische Bilderchroniken«
[Bonn 1873]; bedste Udgave (ved U. Mancuso)
i Memorie della R. Accademia dei Lincei, Ser.
5 XIV [1911], 662 ff.).
C. B.
Ilissos, en lille, i Reglen vandfattig Flod,
der, kommende fra Hymettos,
gennemstrømmer Sletten ved Athen, flyder umiddelbart forbi
Athens Mure mod S. og derpaa forener sig
med Kephisos.
C. A.
Ilithyia [ili’ty.ija], d. s. s. Eileithyia.
Ilium [’i’-], latiniseret Form af det græske
Ilion (opr. Ilios), se Troja.
Ilja [i’lja] er den russ. Form for Navnet
Elias. En af de berømteste Bærere af dette
Navn, Ilja fra Murom, er Helten i en hel Rk.
af de russ. episke Folkedigtninge, Bylinerne.
I. skildres som en jævn Bonde, næsten plump
af Væsen og uden personlig Ærgerrighed, men
fuld af Mod og Udholdenhed i Kampen for de
Svage og Forurettede og for den rettroende
Kirke. Han hører til de Helte, der samler sig
om Fyrst Vladimir af Kijev, med hvem han
dog har forsk. Stridigheder. — Medens nogle
russ. Forskere, særlig inden for de slavofile
Kredse, i I. har villet se en ægte russ. Type,
har andre, som V. V. Stasov, hævdet, at
Bylinernes Helte var laant fra pers. og ind. Sagn,
og at I. var identisk med Persernes Rustem.
H. C-e.
Ilk, norsk Benævnelse for »Fodsaal«,
»Fodblad«. Oldn. ilki, af det ensbetydende oldn. og
norske Dialektord il, angelsachsisk ile; dansk
il(e) = haard Hud under Fødderne.
H. F.
Ilkan, tyrk. Titel, der er noget ringere end
Ilkhan (s. d.). Paa Ruinerne af de mongolske
Ilkhaners Rige byggede den ligeledes
mongolske Hasan den Store, Djelaïr-Stammens
Høvding, c. 1338 et Rige i og omkr. Bagdad og
antog Titlen I., som hans Efterfølgere beholdt.
Riget udvidedes under Oveis (1356—75) med
Azerbeidjan og det meste af det gl. Medien,
men snart gik I.’s Magt tilbage, selv om de
holdt sig som Skyggefyrster til 1431.
A. C.
Ilkeston [’i£kstən], Fabrikby i
Mellemengland, Derbyshire, ved Floden Erewash og ved
Midland og Great Northern Jernbanen, har
Trikotage og Kniplingindustri og er omgivet af
Kulgruber og Jernværker. (1918) 31657 Indb.
G. Ht.
Ilkhaner, et mongolsk Dynasti i Persien og
Forasien. Hulagu, Djingizkhan’s Sønnesøn, førte
først (fra 1263) Titlen Ilkhan
(»Stammefyrste«, tyrk. Ord), og denne Titel gik i Arv
til hans Efterfølgere, indtil deres Rige gik til
Grunde under Oprør og indre Splid c. 1340 og
deltes mellem Djelaïridernes ell. Ilkanernes
Rige i Bagdad, Tschobanidernes Rige i Tabriz
og Mongolerfyrsten Togai-Timur’s Rige i en
Del af Khorasan. (Litt.:
Hammer-Purgstall, »Gesch. d. Il-Khane in Persien« [I—II,
Darmstadt 1842—44]; L. Cahun, Introduction
à l’histoire de l’Asie; Tures et Mongols des
origines à 1405[Paris 1906]).
A. C.
Ilkley [’i£k£i], By i Nordengland,
Yorkshire, 24 km NV. f. Leeds, ved den i Ouse
faldende Wharfe, har (1911) 7992 Indb. o. fl.
Koldtvandskuranstalter. I Nærheden ligger
Ruinerne af Bolton Abbediet.
G. Ht.
Ill, Biflod til Rhinen i Alsace, udspringer
SV. f. Basel ved Pfirt paa en af Jurabjergenes
nordligste Udløbere og løber mod N. parallelt
med Rhinen forbi Mühlhausen og Colmar,
modtagende fl. mindre Tilløb fra Vogeserne. Neden
for Strassbourg tvinger et Højdedrag den mod
Ø. hen imod Rhinen, i hvis venstre Bred den
udmunder i Nærheden af den lille By
Wanzenau. Dens Længde er 205 km, hvoraf de 90
indtil Colmar er sejlbare. M. H. t. Samfærdsel
og Bet. for Industrien er den ubetinget den
vigtigste Flod i Alsace, og det er ogsaa ved
den og ikke ved Rhinen, at Landets vigtigste
Byer (Mühlhausen, Colmar, Schlettstadt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
