- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illustreret Tidende - Illustrierte Zeitung - illustris - Illyrer - Illyrien - Illyriske Alper - Illyrisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1855 »Illustrerad Tidning« at udk., der
grundlagdes af J. F. Meyer og P. E. Svedbom, og
som 1857—63 redigeredes af Aug. Blanche,
derefter af J. G. Carlén. Dette Blad standsede
ved Udløbet af 1867. 1864 fik Bogtrykker Iwar
Häggström og Dr. H. Wieselgren Bevilling til
Udgivelse af »Ny illustrerad Tidning«, hvis Nr
1 udkom 7. Jan. 1865, og som fortsattes til
1900.
J. Cl.

»Ny illustreret Tidende« var det norske
Ugeblad, der i Tekst og Billeder fulgte et lgn.
Formaal som de nævnte danske og sv.
Kolleger. Det blev grundlagt fra Beg. af 1874 af
Bogtrykker H. J. Jensen og redigeret af Kr.
A. Winterhjelm til Udgangen af 1879. Forlaget
gik derpaa over paa andre Hænder og ligesaa
Redaktionen. Bladet gik ind 1890.
K. F.

Illustrierte Zeitung [ilu’stri.rtə-’tsa^itoŋ],
det ældste tyske illustrerede Tidsskrift,
grundlagdes 1. Juli 1843 af J. J. Weber i Leipzig
efter Forbillede af Illustrated London News.
Efter hans Død (1880) lededes Bladets
Udgivelse i Beg. af hans 3 Sønner, Johannes,
Hermann og Felix Weber, i Fællesskab, senere
af den sidste alene. I. Z. har udøvet en stor
Indflydelse paa Træskærerkunsten i Tyskland
og staar m. H. t. Illustrationernes
Righoldighed og kunstneriske Værd forrest i Rækken af
tyske illustrerede Blade. Det udkommer
fremdeles ugentlig paa J. J. Weber’s Forlag i
Leipzig.
K. F.

illustris (lat.), glimrende, berømt; vir
illustrissimus
, høj fornem Herre.

Illyrer kaldtes i Oldtiden et Folk, som
boede langs Kysten af det adriatiske Hav N. f.
Epeiros, i det nuværende Jugoslavien. De
udgjorde en Stamme for sig inden for den
indoeuropæiske Æt; deres Efterkommere er de nuv.
Albanesere. Det var et røversk Folkefærd, som
voldte sine Naboer mange Bryderier.
Makedonerne maatte saaledes føre adskillige Krige
imod dem, og 359 f. Kr. faldt den makedoniske
Konge Perdikkas i et Slag mod dem. Hans
Efterfølger Filip var heldigere og erobrede
endog et Stykke af deres Land; men endnu
Alexander maatte, før han drog mod Perserne,
sikre sig imod I. ved et Krigstog. Da det efter
Alexander’s Død gik tilbage med det
makedoniske Rige, tiltog atter I.’s Magt, indtil
Romerne, som i længere Tid havde fundet sig i
deres Sørøverier, besluttede sig til at kue dem.
Efter et heldigt Krigstog tvang de I.’s
Dronning Teuta til at frigive en Del gr. Stæder, som
I. havde erobret, afstaa et Stykke Land og
opgive Sørøverierne (228 f. Kr.). Romerne fik
fra nu af stor Indflydelse i Landet, men der
vedblev dog at bestaa et illyrisk Kongerige,
ligesom I. heller ikke vedblivende kunde holde
sig fra Sørøverier. Den sidste Konge Genthios
blev slaaet og taget til Fange 168 f. Kr., og
hans Rige opløst i 3 Smaastater, som maatte
betale Skat til Rom. Romerne maatte dog
senere nedslaa fl. Opstande, og baade Cæsar og
Augustus maatte kæmpe med I.; 27 f. Kr.
oprettedes en egen Prov. med Navnet Illyricum.
H. H. R.

Illyrien kaldes den nordvestlige Del af
Balkanhalvøen, et Omraade, der strækker sig
langs Adriaterhavet fra Fiume til Durazzo og
naar ind i Landet til Donau og den serbiske
Morava. I. omfatter saaledes Dalmatien,
Bosnien og Herzegovina, Montenegro, det
nordligste Albanien, Vestlige Serbien og sydlige
Kroatien-Slavonien. I Oldtiden var dette Land
befolket af Illyrerne (s. d.) og kaldtes af
Grækerne Illyris ell. Illyria. Under
Folkevandringstiden blev de etnografiske Forhold i I. stærkt
ændret; slaviske Folkeslag besatte største
Delen af Landet, særlig i 1. Halvdel af 7. Aarh.,
idet Serberne tog den østlige Del, Kroaterne
den vestlige. Først i 19. Aarh. fik Navnet I.
atter politisk Bet., idet Napoleon efter Freden
i Schönbrunn (14. Oktbr 1809) benævnte de
Landsdele, som Østerrig afstod til Frankrig,
de illyriske Provinser. Disse omfattede
Grevskabet Görz, Monfalcone, Krain, Triest, Villach,
Fiume, det ung. Kystland og Istrien samt den
største Del af Kroatien og havde Sav til
Hovedgrænse mod Østerrig. Efter at Napoleon
endnu havde forenet den tidligere Republik
Ragusa med dette Landomraade, fulgte 1811
den endelige Ordning af denne ny Stat, der
herefter blev regeret af en Guvernør og
inddeltes i 6 Civilprovinser og en Militærprovins.
Ved Freden i Paris kom Landet tilbage til
Østerrig, der 1816 dannede Kongeriget I. af
Landene Krain, Kärnthen, Görz, Gradisca,
Istrien, en Del af Kroatien samt det ung.
Kystland. Dette sidste blev dog 1822 tillige med
Havnen Fiume og den med I. forenede Del af
Kroatien forenet med Ungarn, derimod blev
Kredsen Klagenfurth 1825 forenet med
Kongeriget I., og endelig blev Kongeriget 1849 delt
i de østerr. Prov. Kärnthen, Krain og
Kystlandet. Senere har man søgt med Benævnelsen
illyriske Folk at betegne en Forening af
Sydslaverne ell. Jugoslaverne (Illyrisme, s. d.).
G. Ht.

Illyriske Alper, se Dinariske Alper.

Illyrisme er Navnet paa den litterære og
politiske Bevægelse, der i 1830’erne opstod bl.
Sydslaverne, og hvis Ledere var Ljudevit Gaj
(s. d.) og Stanko Vraz. Dens Formaal var at
samle de nærbeslægtede sydslaviske Folkeslag
om et fælles Skriftsprog, at styrke deres
nationale Selvbevidsthed og vække dem til Kamp
mod deres Undertrykkere. Bevægelsen greb fra
først af særlig de paa ung. Omraade boende
Sydslaver (Kroater, Slovener og Serberne i
Syd-Ungarn), men bredte sig derefter ogsaa til
Serberne paa Balkan og vandt som Led af den
alm. Panslavisme Genklang hos fjernere boende
Slaver. I. havde sit Centrum i Agram (Zagreb),
men i St f. den her raadende slovenske
Dialekt, hvis Omraade var stærkt begrænset,
valgtes som fælles Skriftsprog Serbisk-Kroatisk,
der med smaa Forskelligheder taltes af
Flertallet af Sydslaverne, og paa hvilket der allerede
fandtes en betydelig Litt. Som Fællesbetegnelse
for Sydslaverne (med Undtagelse af
Bulgarerne) begyndte man at bruge det gl. Folkenavn
Illyrer. indtil det 1845 blev forbudt af den
østerr. Regering og erstattedes af det endnu
anvendte Jugoslaveni (Sydslaver). Politisk førte
I. til en kraftig Opposition mod Magyarerne;
ved Valgene i Agram 1842 og 1845 kom det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free