- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
241

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - imitativ Metode - imitere - Immaculata - immakuleret - Immanens - immanent - Immanuel - Immaterialisme - immaterielle Rettigheder - immateriel Skade - immatrikulere - immaturus - Immediat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man gaar ud fra, at hvis hans Hukommelse
er blevet fyldt med et tilstrækkeligt Antal ens
byggede Sætninger, vil han i paakommende
Tilfælde selv bygge de Sætninger, han har
Brug for, efter samme Type, selv om han ikke
vil være i Stand til at sige, hvorfor (ɔ: efter
hvilken Regel) han netop udtrykker sig
saaledes og ikke anderledes. Princippet er altsaa
det i det væsentlige at bygge paa de samme
psykiske Processer, som fører Barnet til at
tale sit Modersmaal ved at efterligne sine
Omgivelsers Sprog; men i Gennemførelse af dette
Princip findes i øvrigt mange Forskelligheder
mellem den i. M.’s Tilhængere. — En
Anvendelse af den i. M. paa
Døvstummeundervisningen er med stor Dygtighed og Begejstring
forsøgt af G. Forchhammer, se hans »Imitativ
Sprogundervisning i Døvstummeskolen«
(Nyborg 1898) og »Sikre Meddelelsesmidler i
Døvstummeundervisningen« (Kbhvn 1903). — Se i
øvrigt Sprogundervisning.
O. Jsp.

imitere (lat.), efterligne; Imitator (lat.),
Efterligner; imiteret, se Imitation.

Immaculata [’i-] (lat.), uplettet, kaldes
Jomfru Maria som den usmittet undfangne.
L. M.

immakuleret [’i-] (lat.), ubesmittet, uplettet.

Immanens, se immanent.

immanent betegner det, der hører til eller
holder sig inden for et bestemt Omraade. Hvis
Gud tænkes — ikke som staaende uden for
Verden, men som iboende denne, kan det
siges, at Gud i Forhold til Verden tænkes som
i. Hos Kant betegner i. det, der hører til ell.
kun gælder inden for Erfaringserkendelsens
Omraade. En Filosofi, for hvilken alle Emner
hører til inden for en Bevidsthed som dennes
Indhold, betegnes undertiden som
Immanens-Filosofi.
Edg. R.

Immanuel, hebr. (»med os er Gud«), i
gr. og lat. Overs. Emmanuel, nævnes af
Profeten Jesaja (7, 14). Da Kong Achaz har
afslaaet at kræve et Tegn paa, at hans Fjender,
Efraims og Damaskus’ Konger, skal gaa til
Grunde, siger Jesaja, at Jahve vil give et Tegn:
»Se, den unge Kvinde undfanger og føder en
Søn, som hun giver Navnet I.«. Dette Udsagns
Bet. er meget dunkel. Da Drengens Fødsel
skal efterfølges af Landets fuldstændige
Ødelæggelse, som skal fuldbyrdes ved Assyrerne
(8, 8. 10), kunde det synes, som om den i
Navnet liggende Fortrøstning var ment ironisk. De
fleste Fortolkere ser dog i Navnet I. et Tegn
paa, at Profeten har ventet Landets Frelse ud
af den kommende Ødelæggelse. Man har da
ment, at den unge Kvinde skulde være en af
Kongens Hustruer ell. Profetens Hustru ell.
endog betegne alle mulige unge Kvinder, saa
Landet skulde være opfyldt af Drenge med det
haabefulde Navn I. Snarere maatte der vel
være hentydet til en bestemt Tradition om en
kommende lykkebringende Hersker, »Messias«.
I Mat. 1, 23 har Evangelisten — i
Overensstemmelse med de ældste Kristnes Benyttelse af det
gl. Test. — citeret Stedet som en Profeti om
Jesu Fødsel; han benytter den gr. Overs.’s
urigtige Gengivelse af calma ved »Jomfru«, og i den
kristne Kirke har man siden da opfattet
I.-Profetien som en Forudsigelse om Jesu
overnaturlige Fødsel.
J. P.

Immaterialisme [’im-] kan betegne
Anskuelser, der benægter de materielle Emners
Virkelighed og hævder, at der kun eksisterer
sjælelige Emner.
Edg. R.

immaterielle Rettigheder, d. v. s.
ulegemlige Rettigheder, betegner de Rettigheder, som
ikke har nogen legemlig Ting til Genstand.
Betegnelsen bruges særlig for Rettigheder over
Aandsprodukter, saasom Forfatterret,
Kunstnerret o. l., se nærmere ideel
Produktion
.
N. C.

immateriel Skade, d. v. s. ulegemlig Skade.
I Alm. hjemler Retsreglerne kun Erstatning for
den saakaldte materielle Skade, d. v. s.
Formueskade, og hvad der maa stilles i Klasse
hermed (Forringelse af Erhvervsevne og
Helbredsudgifter). For sjælelig Lidelse ell. anden
Ulempe, som kan være forvoldt gennem en
ulovlig Handling, ydes derimod ingen
Godtgørelse, hvilket har sin Grund i, at saadanne
Skader meget vanskeligt lader sig ansætte i
Penge. Undtagelsesvis kan der dog faas
Erstatning ogsaa for i. S. Det er navnlig
Tilfældet, naar der er tilføjet nogen en
Legemsbeskadigelse, idet Voldsmanden i saa Fald
foruden Helbredelsesudgiiter og Næringstab ogsaa
skal udrede en Godtgørelse for Lidelser,
Ulempe, Lyde og Vansir. Paa lgn. Maade skal den,
som har gjort sig skyldig i Ærefornærmelse ell.
visse Sædelighedsforbrydelser, give den
krænkede Erstatning for den forvoldte Ødelæggelse
ell. Forstyrrelse af den paagældendes Stilling
og Forhold. Uden for Strafferetten er
Erstatning for i. S. f. Eks. hjemlet i Tilfælde af, at
der foretages ulovlig Arrest, ell. nogen
uforskyldt holdes i Varetægtsfængsel. Da den i. S.
jo ikke direkte kan vurderes i Penge, maa
Godtgørelsen fastsættes efter et friere Skøn over
hele Forholdets Beskaffenhed. Ogsaa paa
anden Maade adskiller denne Godtgørelse sig fra
egl. Erstatning, idet den maa, betragtes som
knyttet til den krænkedes Person, saaledes at
Kravet ikke falder i Arv ved hans Død. I nyere
Tid gaar Tendensen for øvrigt i Retning af at
udvide Rammerne for Erstatning for i. S. og
at ligestille den med alm. Formueerstatning.
N. C.

immatrikulere (lat.), indføre i Universitetets
Matrikel, ɔ: Fortegnelse over de Studerende.

immaturus (lat), umoden, tidligere benyttet
som Eksamenskarakter = ikke bestaaet, rejectus.

Immediat (lat.), ordret: »hvad der er uden
Medium ell. Mellemled«, brugtes i det ældre
tyske Retssprog om de saakaldte Rigsstænder
ɔ: Fyrste- og Adelsslægter ell. fri Rigsstæder,
som sorterede umiddelbart under det
hellige rom. Riges Kejser uden at være undergivne
Statsmagten i det Landomraade, inden for
hvilket de geogr. laa. Denne
Rigsumiddelbarhed medførte selvfølgelig mangfoldige
Fordele og var en saare attraaet Begunstigelse,
der efterhaanden af Kejseren blev tilstaaet i
et forholdsvis betydeligt Omfang. Da det tyske
Forbund efter Napoleon’s Fald havde afløst
Kejserdømmet, benyttedes samtidig Lejligheden
til væsentlig at indskrænke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free