- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immunitet - Immunitet - Immunitetslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de verdslige Domstoles Jurisdiktion
(privilegium fori).
P. J. J.

Immunitet [’i-], parlament., se
parlamentarisk I.

Immunitetslæren [’i-]. Immunitetsforskning,
der er I.’s Indhold, er af forholdsvis ny Dato, selv
om man naturligvis allerede for længst havde
gjort sig Forestillinger om Aarsagen til det
Faktum, der jo ikke kunde overses, at mange
smitsomme Sygdomme, een Gang overstaaet,
efterlod en specifik Uimodtagelighed, en
Immunitet. Man havde deraf ogsaa draget visse
praktiske Konsekvenser, allerede før der
endnu var udarbejdet en egl. I. Saaledes havde
man i Orienten længe før Jenner’s
Opdagelse af Koppevaccinens skærmende Virkning
praktiseret den saakaldte Variolation d. v. s.
Indpodning i sunde, for Kopper udsatte
Menneskers Hud, af Sekret fra en
Koppepatients Pustel ell. Indlægning i Næsen af
indtørrede »Koppeskorper«. Dette omtales
nærmere længere nede i denne Artikel. Et rationelt
Grundlag for en I. kunde naturligvis ikke
komme i Stand, før man klart forstod Omfanget af
Begrebet Smitte og hermed samhørende
Sygdomme, de saakaldte Infektionssygdomme.

Saa længe man ansaa de smitsomme
Sygdomme simpelt hen som, Guds Straf, maatte
det lamme enhver Trang til dybere at trænge
ind i Infektionssygdommenes Væsen. Først da
Lægevidenskaben frigjorde sig fra Teologi og
Spekulation og blev en ren naturvidenskabelig
Disciplin, var Vejen aaben for en dybere
Forstaaelse. Hertil kommer naturligvis Teknikkens
Udvikling, først og fremmest Mikroskopets
Konstruktion og Forbedring, der muliggjorde
den haandgribelige Paavisning af Farsoternes
legemliggjorte Aarsag i Mikrobernes Skikkelse.

Ang. Læren om Infektion henvises nærmere
til Smitte. Her skal blot fremhæves som det
nødvendige Grundlag for Forstaaelsen af I.’s
Opblomstring: 1) Paavisningen af, at en stor
Del af de som Infektionssygdomme betragtede
Lidelser skyldes specifikke Mikrober, og
Sandsynliggørelsen af, at Mikrober altid er Aarsag
til de Sygdomme, der optræder med Karakter
af ægte Infektionssygdomme, selv om den
specifikke Mikrobart endnu ikke er paavist; 2)
Forkastelsen af Teorien om generatio spontanea,
hvorved forstaas Læren om, at smittende
lavtstaaende Væsener (Infusorier, Bakterier etc.)
skulde kunne opstaa »af sig selv«, d. v. s.
dannes af ikke levende Materiale. Begreber som
»Forraadnelse« eksisterer altsaa ikke, uden at
Forraadnelsesbakterier er trængt ind i det
Stof, der undergaar Forraadnelse.
Infektionssygdom eksisterer kun, hvor den for
Sygdommen specifikke Bakterieart har faaet Lelighed
til at trænge ind i den inficerede Organisme.
Bakterierne dannes ikke fra første Færd i
Værtsorganismen, hvor de kun formerer sig.
Sætningen omnis celluld e cellula (»enhver
Celle [herunder ogsaa Bakterier, der er
eencellede Væsener] opstaar fra een Celle«) sættes
i St. f. Læren om den »spontane« Opstaaen;
3) Forstaaelsen af, at »aandelig Smitte«, der jo
ogsaa kan foraarsage »Epidemier«, intet har
med Infektionssygdomme at gøre.

Efterhaanden som det blev klart, at hver
Infektionssygdom skyldtes sin specifikke Mikrob,
blev det ogsaa øjensynligt, at man ikke kunde
tænke paa at frembringe en Generalimmunitet
over for alle Sygdomme paa een Gang. Det var
jo ogsaa en af det daglige Livs Erfaringer, at
overstaaet Tyfus f. Eks. ikke gav
Uimodtagelighed for Kopper ell. omvendt. Det blev ogsaa
klart, at Maaden og Midlerne til Angreb, der
benyttes af dfe enkelte Mikrobarter, ikke er
ens, og at Organismens Forsvarskraft derfor
heller ikke kan være af enkelt, usammensat
Art.

De første Forsøg paa vilkaarligt at skabe
Immunitet over for en bestemt Sygdom, er den
ovenf. omtalte Variolation. Den til Grund
liggende Iagttagelse er den, at Koppevirus, der
indføres i Legemet gennem Saar (altsaa f. Eks.
ved et Stik ind i Huden), som Regel giver en
langt lettere Sygdom, end naar Virus (de
endnu stadig ukendte Mikrober) indføres paa
»naturlig« Maade, hvad der antagelig vil sige
gennem Næsesvælgslimhinden, der antages at
inficeres ved »Draabeinfektion« enten direkte
fra en Patient (Hoste, Nysen), ell. ved at denne
først forurener Luften, f. Eks. i et Værelse,
hvor de kimholdige Smaadraaber da kan holde
sig svævende endnu fl. Timer, efter at
Patienten har forladt Rummet.

Fra Orienten førtes Variolationen til Europa,
hvor den engelske Gesandts Frue, Lady
Montague, i Konstantinopel blev en begejstret
Forkæmper for Variolationens Nytte og fik den
indført i England. Variolationen fik baade
entusiastiske Tilhængere og uforsonlige
Modstandere. Her i Danmark indførte Struensee
Variolationen, og der oprettedes i Kbhvn en
Variolationsanstalt, der bestod i c. 10 Aar.

Det var imidlertid umiskendeligt, at
Variolationen ingenlunde var ufarlig. Nogle af de
variolerede blev meget alvorlig syge ell. døde
under det sædvanlige Billede af
Koppeinfektion, og de Syge kunde udbrede Smitten videre.
Paa den anden Side maa det erindres, at
Koppeepidemier helt op til 19. Aarh.’s Beg., da
Vaccinationen med Kokopper indførtes, var
meget alm. og i højeste Grad morderiske. Det
var da i Virkeligheden vel værd at løbe en
Risiko ved Variolation, naar man derved i de
fleste Tilfælde kunde sikre sig Immunitet.

Variolationen fortrængtes selvfølgelig helt, da
Jenner’s Kokoppevaccination kom
frem lige i 19. Aarh.’s Beg. Denne
Vaccination var baseret paa Iagttagelsen af, at
Folk (særlig Malkepiger, Røgtere etc.), der
under deres Omgang mad Kreaturerne var
blevne smittede af de da hyppigt
forekommende Kopper hos Koen (en Sygdom, der
efter det latinske Ord for Ko: vaca
kaldtes vaccina), blev forskaanede for rigtige
Kopper under en Koppeepidemi. Fl. Lægfolk,
særlig i England, havde allerede adskillige Aar
før Jenner benyttet sig heraf ved at indpode
Kokopper paa Mennesker. Jenner’s store
Fortjeneste er det at have forstaaet, at det
virkelig drejede sig om en regelbunden Immunitet,
og at have sat hele det organisatoriske Arbejde
i System.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free