- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immunitetslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kolerabaciller, taaler en mange Gange større Dosis
Kolerabaciller, indført i Bughulen, end et
normalt, ikke forudbehandlet Marsvin. Her kan
man ved forsigtig med et fint Haarrør af Glas
at udtage Prøver fra Marsvinets Bughule se
under Mikroskopet, hvorledes hos det
immuniserede Dyr Kolerabacillerne først omdannes til
kugleformede Legemer, der i Løbet af en
Times Tid helt opløses og forsvinder. Ogsaa ved
passivt at tilføre et ikke forudbehandlet
Marsvin »Immunserum«, d. v. s. Serum af et
immuniseret Dyr, sammen med
Kolerabacillerne ses det samme Fænomen (»Pfeiffer’s
Fænomen«), der har faaet en vis diagnostisk Bet.,
idet Prøven er saa karakteristisk og specifik,
at den kan benyttes til Konstatering af, om en
bestemt kolerabacillignende Kultur virkelig er
ægte Kolerabaciller ell. ikke.

De bakteriolytiske Immunstoffer kan dog
ikke alene forklare Immuniteten. Saaledes har
Metschnikoff fremhævet, at voksne Hunde
næsten er uimodtagelige for Miltbrand, skønt
— selv ganske friskt — Hundeserum i
Reagensglas kun virker meget lidt opløsende paa
Miltbrandbakterier. Metschnikoff tildeler Blodets
hvide Blodlegemer, Leucocyterne, den
dominerende Rolle i Immunitetens Mekanisme, idet
de hos naturligt (medfødt) immune Dyr skulde
have Evne til — inden for visse, kvantitative
Grænser — at opæde og derved tilintetgøre
Bakterierne. Under Immunisering (saaledes
ogsaa efter overstaaet Sygdom) skulde denne
Evne forøges betydeligt.

Der har staaet megen Strid om, hvorvidt
Leukocyternes bakterieædende Virkning, den
saakaldte Phagocytose, virkelig havde nogen
egl. Bet. for Immuniteten, ell. om Leukocyterne
kun fortærede de døde, men ikke de levende
Bakterier. Endvidere har man diskuteret, om
Leukocyterne ved egen Hjælp kunde optage
Bakterierne i sig ell. kun ved Medvirkning af
Stoffer i Serum, som man da afvekslende
havde tænkt sig skulde stimulere Leukocyterne
(derfor Navnet Stimuliner til disse
hypotetiske Stoffer) eller gøre Bakterierne lettere
optagelige.

Det kan siges, at den alm. Anskuelse
(Denys og Leclef, Wright) nu er, at
Leukocyterne vel alene — altsaa uden Serums Hjælp
— kan phagocytere visse Bakteriearter,
eventuelt under Forudsætning af en vis, ikke for
høj »Virulens« hos Bakterierne, men at denne
phagocyterende Evne i høj Grad fremmes ved
Hjælp af visse Immunstoffers Tilstedeværelse i
Serum. Disse Stoffer kan findes i en vis
Mængde i normale Dyrs Serum, men dannes
særlig under Immunisering (resp. overstaaet
Infektion). De kaldes Opsoniner (s. d.),
hvilket oversat bet. Stoffer, der gør Bakterierne
lækre, velsmagende (for Leukocyterne
naturligvis).

Kun ganske enkelte bestrider nu Bet. af
Phagocytosen som et Led i Immunitetens
Forklaring. Eksperimentelt kan man meget smukt
vise, hvorledes Forholdene arter sig forsk. hos
to Dyr, Marsvin f. Eks., af hvilke det ene er
immuniseret, det andet normalt. Man
frembringer i Forvejen en Leukocytansamling i
Bughulen (f. Eks. ved Indsprøjtning af
Aleuronat (s. d.) og indsprøjter derpaa i Bughulen
hos begge Dyr samme Mængde af den
Bakterieart, for hvilken det ene Dyr er
immuniseret. Man tager saa med et fint Glasrør
Prøver ud af Bughulen forsk. Tid efter
Bakterieindførelsen og ser nu, at Leukocyterne hos det
immuniserede Dyr allerede efter faa Minutters
Forløb har fyldt sig med Bakterier, medens
Leukocyterne hos det andet først efter 1—2
Timer begynder at phagocytere, og da med langt
ringere Intensitet. Dette Udfald af Prøven maa
naturligvis forudsætte, at man til Forsøget har
valgt en Bakterieart (resp. en passende
Virulens), der ikke phagocyteres let ogsaa uden
Serums Medvirken. I saa Fald kan en eventuel
Serumvirkning jo ikke paavises, selv om den
maaske i og for sig findes.

Foruden bakterieopløsende og
phagocytosebefordrende Antistoffer har man (særlig O.
Bail
i Prag) ogsaa ment, at Organismen
kunde danne en særlig Slags Antistof,
Antiaggressin, hvis Funktion skulde være at
neutralisere en af Bakterierne udskilt, i og for sig
ikke giftig Substans, Aggressinet, der skulde
bindre Leukocyterne i at benytte deres
phagocytære Evne. Andre Antistoffer, der dannes
under Immuniseringen, Agglutinin,
komplenentbindende Antistof, Præcipitin (se under
Antistof), har man almindeligvis ikke
tildelt nogen Bet. for Immuniteten. Det er dog
langt det sandsynligste, at alle disse
»Antistoffer« i Virkeligheden ikke er forsk. Stoffer, men
blot forsk. Funktioner af samme Stof, og det
er i Virkeligheden tvivlsomt, om der er mere
end et enkelt antibakterielt Antistof.
At dette er forsk. fra det antitoksiske, maa
betragtes som sikkert.

Mulig findes der fl. endnu ukendte
»Antistoffer« ell. rettere Funktioner, som opstaar
under Immuniseringen ell. allerede findes i
ringere Grad normalt.

Spørgsmaalet, om der er nogen Forskel paa
»Normalantistof« og »Immunantistof«, altsaa
paa det, der findes hos vedk. Dyreart under
normale Forhold for Immunisering, og paa det,
der dannes under denne, maa besvares
saaledes, at der vel kan paavises nogen Forskel
(særlig m. H. t. Resistens over for Temp.
omkr. 55°, idet Immunantistoffet
gennemgaaende er mere resistent), men i det hele og
store drejer det sig dog antagelig om samme
Ting, der dog kvantitativt viser
betydelig Forskel. Dette er da ogsaa Grunden til, at
den Immuniserede modstaar langt større
Mængder Bakteriekultur, men som omtalt kan
man meget ofte gennembryde selv en udtalt
Immunitet ved at forhøje Dosis passende.

Som Resumé af det foregaaende maa da
fremhæves, at den antibakterielle, den mod
selve Bakterierne som levende Væsener
rettede Kraft, der er Aarsag til Immuniteten, i
første Linie beror paa Phagocytose og
Bakterieopløsning, mulig ogsaa paa
Langsomgørelse af Formeringstempoet (Væksthindring).

Vender vi nu tilbage til Maaderne, hvorpaa
en kunstig Immunisering kan opnaas, da har
vi omtalt Koppevirus, der ved Passage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free