- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Imperfektiv - Imperfektum - Imperforatio - Imperial (Guldmønt) - Imperial (Trykpapirformat) - Imperialbushel - Imperialdukat - Imperial Federation League - Imperialfolio - Imperialgallon - Imperial Institute - Imperialisme - Imperialist - Imperial Standard - imperium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den samme Handling som afsluttet. Slige
Dobbeltverber er almindelige i de slaviske Sprog.
Det er den samme Forskel, der i andre Sprog,
f. Eks. Latin, udtrykkes i Verbets Fortidsform
ved Brugen af Imperfektum og
Perfektum. Vil man i Dansk søge noget, der
svarer hertil, da er det nærmest at finde i
Udtryk som: Han stod og saa paa det (I.) og
Han fik det at se (Perfektiv) i St f. Han saa
det
.
P. K. T.

Imperfektum [’em-] (lat.) er i Grammatikken
Benævnelse paa en af Verbets Fortidsformer. I
Sanskrit, Iransk, Armenisk og Græsk
forekommer en fra Grundsproget nedarvet I., dannet
af Præsensstammen ved Augment. I andre
Sprog f. Eks. Latin findes en I. af nyere
Oprindelse. I germanske Sprog er I. forsvunden
uden at erstattes af nogen anden Bøjningsform.
Det er ikke ualmindeligt, at Benævnelsen I.
bruges om de germanske Sprogs Fortidsform,
f. Eks. det danske han tog; men Benævnelsen
Præteritum er her at foretrække.
P. K. T.

Imperforatio [’em] (lat.), se Atresi.

Imperial [russ. impi’ria£], russ. Guldmønt,
opr. à 10 Rubler. Ukas af 15. Jan. 1897
forandrede Paalydendet for hele I. til 15 Rubler
og halve I. til 7 1/2 Rubel.
(N. J. B.). Th. O.

Imperial, et Trykpapirformat, hvidt 59 X
78 1/2 cm, farvet 57 X 85 1/2 cm. I. kaldtes
ogsaa tidligere i Typografien Skriftstørrelser
paa 6 Cicero Typelegemer (72 Didot’ske
Punkter).
E. S-r.

Imperialbushel [im’pi.r£-’bu∫ə£], se Bushel.

Imperialdukat, se Dukat.

Imperial Federation League [im’pi.r£-fe
də’reiən-£i.g], »Foreningen for Rigsforbund« var
det første mere praktiske Udslag af det eng.
Publikums vaagnende Interesse for en nøjere
Sammenslutning mellem de selvstyrende
brittiske Kolonier og Moderlandet. Den stiftedes 1884
med W. E. Forster (s. d.) som Formand og
spillede en ikke ringe Rolle, men da de Maal,
den virkede for, efterhaanden nød Fremme ad
andre Veje, opløstes den 1893. P. L. M.

Imperialfolio [’em-], se Folio.

Imperialgallon [im’pi.r£-’gä£ən], se Gallon.

Imperial Institute [im’pi.r£-’institju.t], en
omfangsrig Bygning i London, bestemt til
Udstillinger fra de til det britiske Rige hørende
Kolonier og Besiddelser i andre Verdensdele,
til Foredrag o. l. Bygningen, der er opført af
Collcutt, ligger i Kensington, S. f. Hyde Park,
nær det naturhistoriske Mus. (British Museum
Natural History Collection
) og støder mod N.
op til den store Musikhal Albert Hall. Det
ligger paa en Grund, der tidligere optoges af
Haveselskabets Have (the Garden of the Royal
Horticultural Society
) og stiftedes til Minde
om Dronning Victoria’s 50 Aars Regerings
Jubilæum. Dronningen nedlagde Grundstenen 4.
Juli 1887 og aabnede selv Bygningen 1893.
V. S.

Imperialisme [’em-] (af lat. imperium, Rige,
Herredømme). Medens man tidligere med dette
Ord, især i Frankrig, lagde Hovedvægten paa
Bet. »Herredømme«, altsaa paa Rigets indre
Styrelse og derved betegnede Forkærligheden
for Kejserdømmet (Napoleonisterne kaldtes
derfor ogsaa Imperialister), lagde man
i nyere Tid ved Ordets Brug især Vægten paa
Bet. »Rige« og betegnede dermed i England og
Nordamerika den politiske Retning, som
stræbte efter at styrke Rigets Magtudfoldelse
udadtil ell. — særlig i England — dets Enhed
(British Empire) ved nøjere Sammenslutning
mellem Moderlandet og dets Kolonier. Som Bærere
for denne »Rigstanke« maa fremhæves i
England Jos. Chamberlain og Jarl Rosebery,
medens den i Litt. har faaet sit Udtryk i Ch.
Dilke’s Greater Britain (1868) og Seely’s
Expansion of England (1883) samt i Rudyard
Kipling’s Digtning. Allerede 1884 stiftedes Imperial
Federation League
under W. E. Forster’s
Ledelse; den opløstes vel 1893, men fulgtes 1896
af en British Empire League under Hertugen
af Devonshire’s Forsæde. De Sammenkomster
af Koloniernes Førsteministre, der siden 1887
med nogle Aars Mellemrum holdtes i London,
kaldtes siden 1907 Imperial Conferences. I
Nordamerika er I. særlig knyttet til Th.
Roosevelt’s Navn. Endelig er Ordet blevet brugt om
den tyske Kejser Vilhelm II’s Ønsker om
Verdensherredømme ell. en væsentlig Del heri.
E. E.

Imperialist [’em-] (nylat.), kejserligsindet.
Tilhænger af Imperialismen.

Imperial Standard [im’pi.r£-’ständəd],
sammensat med engelske Maalenheder, de ved
Parlamentsakt af 17. Juni 1824 og senere ved the
Weights and Measures Act
af 1878 for England
bestemte, siden 1. Jan. 1826 gældende
Normalmaal.
(N. J. B.). Th. O.

imperium (lat., egl. »Befalingsmyndighed«)
var i Rom Betegnelsen for den højeste
Embedsmyndighed. Denne indbefattede baade
civile og milit. Beføjelser: paa den ene Side
Retten til at forhandle med Folk og Senat og
foranledige Beslutninger af dem samt den øverste
dømmende Magt, paa den anden Side Ret til
selvstændig Troppekommando med øverste
Feltherremyndighed. Baade hjemme og i
Felten medførte i. tillige en udstrakt Befalings-
og Tvangsmyndighed med Ret til at straffe med
Mulkt, Fængsling, Pisk, ja endog Halshugning.
Imperiets Tegn er derfor Liktorerne med deres
Risknipper med Økser. Dog indskrænkedes
Straffemyndigheden hjemme (ɔ: paa Staden
Roms Grund) meget tidlig ved Provokationen
(s. d.), saaledes at Øvrighedspersoner kun
kunde ikende en mindre Bøde og Fængsel; og selv
fra disse Tvangsmidler kunde der appelleres
til en Almuetribun. Ligeledes gik tidlig den
egl. Domsmagt over fra Magistraten til
Edsvorne, der dog instrueredes af Magistraten.
I Felten derimod opretholdtes den gl.
Feltherremagt stadig i dens fulde Omfang. I.
tildeltes i Republikkens Tid ved en Beslutning af
den ældste rom. Folkeforsamling, comitia
curiata
; Beslutningen kaldtes lex curiata de
imperio
. Men denne Akt blev tidlig en ren
Formalitet, og dens opr. Bet. er usikker. —
Indehavere af i. er (foruden Kongen) Konsuler og
Prætorer; desuden af overordentlige
Øvrigheder; Diktator, Rytteranfører o. a.; i
Kejsertiden naturligvis Kejseren, for hvis Magt
(især den militære) i. er det rette Udtryk. —
Desuden bruges i. i Bet. Magtomraade, særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free