Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - imperium - Impersonale - Impertinent - imperturbabel - Impetigo - Impetrant - impetuoso - Impietet - Implacentalia - Implantation - Implantation - implicere - implicit - implicite - Implorant - Implosiv - Impluvium - Imponderabilier - imponere - Import - important - Importants - importun - imposant - imposito silentio - impossibel - Impostores - Impotens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romerstatens; derfor i. Romanum =
Romerriget.
A. B. D.
Impersonale [’em-] (lat.) er i
Grammatikken Benævnelse paa et upersonligt Verbum, f.
Eks. det sner.
P. K. T.
Impertinent (lat.), uforskammet, næsvis,
fræk. Impertinéns, Uforskammethed.
imperturbabel (lat.), uforstyrrelig, urokkelig.
Impetigo kaldes i Dermatologien vædskende
Hudlidelser, der væsentlig bestaar i Dannelsen
af materiefyldte Smaapustler og oftest maa
opfattes som Resultatet af en Infektion med
pyogene Staphylococcus-Arter.
E. P-n.
Impetrant (lat.), den, der forlanger noget;
særlig den, der begærer et paatrængende
processuelt Skridt, som f. Eks. en
Arrestforretning, foretaget hos en anden (Impetraten),
smlg. Rekvirent.
E. T.
impetuoso (ital.), d. s. s. con impeto.
Impietet [’em-] (lat.), Gudsløshed, Mangel
paa Kærlighed, Mangel paa Pietet.
Implacentalia [’em-], d. s. s.
Aplacentalia.
Implantation [’em-] (lat.) benyttes i
Lægevidenskaben 1) som Betegnelse for Operationer,
hvorved Hud, Tænder, Senestykker,
Knoglestykker indpodes for at bringe et Saar til
Heling (Hud) ell. for at erstatte et Tab af de
nævnte Organer ell. Væv. Ordet I. benyttes dog
her mindre hyppig end Transplantation. 2) af
og til som Betegnelse for visse Misfostre; naar
nemlig af et Dobbeltmisfoster det ene
optræder som et ubetydeligt Vedhæng til det andet,
siges der at være en I. af det lille paa det
større (smlg. Inclusio og Misfoster); i
øvrigt bruges Ordet I. her sjældnere i Dansk,
medens man i Engelsk og Fransk bruger Ordet
i denne Bet.
E. A. T.
Implantation [’em-], se Tænder.
implicere (lat.), indvikle i, drage ind i.
implicit (mat.). Naar en Størrelses
Afhængighed af andre Størrelser er fremstillet ved
en Ligning, der ikke er løst m. H. t.
førstnævnte Størrelse, siges denne at være givet i.
som Funktion af de andre.
Chr. C.
implicite (lat.), indviklet, indbefattet i uden
at være nævnt. (Smlg. explicite).
Implorant (lat.), den, der anmoder om
Bistand; særlig den, der rekvirerer en
Eksekutionsforretning foretaget hos en anden.
E. T.
Implosiv (lat.) (ell. Implosivlyd) har man
kaldt det, der høres, før det fuldstændige
Lukke er tilvejebragt for Sproglyd som p, b, t, d,
k, g, idet man f. Eks. analyserede Forbindelsen
apa som bestaaende af Vokal + Implosivlyd
+ p-Pause + Eksplosivlyd (s. d.) + Vokal.
Begynder man en Sætning med pa e. l., findes
altsaa ingen I.; slutter man omvendt af med
et ap, og gør man det (undtagelsesvis)
saaledes, at Læberne efter Talens Slutning ikke
aabnes igen, høres af p’et kun I.; i andre
Tilfælde hører derimod baade Implosivlyden
og Eksplosivlyden med til p’et. Det, som
imidlertid konstituerer p’ets og alle de dermed
analoge Lyds egl. Væsen, er hverken
Bevægelsen til ell. fra den lukkede Stilling og de
derved hørlige Glidelyd, men selve Lukket.
O. Jsp.
Impluvium, en firsidet Fordybning i Gulvet
i det forreste Værelse (Atrium) i Romernes
Huse. I. var bestemt til at opfange Regnvandet,
idet Midten af Atrium var udækket, og Taget
fra alle 4 Sider skraanede ned derimod.
C. B.
Imponderabilier [’em-] (lat.), ɔ: uvejelige
Stoffer, kaldte man tidligere de Stoffer, der
antoges at være Bærere af Lyset, Varmen, de
elektriske og de magnetiske Fænomener. I
Løbet af 19. Aarh. opgav man Forestillingen om
Lysstof, Varmestof og om elektriske og
magnetiske Fluida, saa Navnet I. blev
betydningsløst. En Tid lang herskede den Forastilling, at
Lys, Elektricitet og Magnetisme skyldes
Bevægelses- og Spændingstilstande i Æteren, medens
Varmen antoges at bestaa i Bevægelse af
Legemernes mindste Dele. Elektronteoriens Sejr
har vel i nyere Tid til Dels ændret Opfattelsen
af de nævnte Fænomener, men heller ikke
herved er der blevet Plads for Navnet I. i den
opr. Bet.
K. S. K.
imponere (lat.), gøre Indtryk paa, indgyde
Respekt og Ærefrygt.
Import lat.), d. s. s. Indførsel.
important, vigtig, betydningsfuld;
indbringende, fordelagtig.
Importants [æpår’tã] er Betegnelsen paa en
Gruppe af Adelsmænd, som efter Ludvig XIII’s
Død mente, at de kunde regere og genoprette
en Slags Adelsvælde ved Hjælp af Dronningen,
Anna af Østerrig, der tidligere havde støttet
adskillige af Aristokratiets Forsøg paa at
styrte Richelieu. Navnet fik de, fordi de straks
efter Kongens Død flokkedes ved Hoffet og
optraadte med en Overlegenhed, som om Magten
ganske var deres. Til denne Kreds hørte
Hertugerne af Vendôme, Mercoeur, Beaufort,
Rochefoucauld, Hertuginden af Chevreuse og
Bispen af Beauvais. Dronningen foretrak
imidlertid at bevare Magten for sig selv ved Hjælp
af Mazarin, som hun tog til ledende Minister,
og da de gl. Partifæller blev hende besværlige,
forviste hun dem fra Hoffet. Les importants
havde saaledes udspillet deres Rolle Septbr
1643, 3 1/2 Maaned efter Kongens Død.
P. M.
importun (lat.), besværlig, paatrængende,
ubelejlig, grov.
imposant <fr.), imponerende.
imposito silentio (lat.), ɔ: efter at der er
paabudt Tavshed; under Betingelse af
Tavshed.
H. H. R.
impossibel (lat.), umulig.
Impostores (lat.), Bedragere; impostores
docti, Lærde, der med Forsæt citerer et Sted
galt ell. fortolker det urigtigt ell. fremdrager
falske Skr som ægte. Berømt er den fra 16.
Aarh. stammende Bog De tribus impostoribus,
Om de tre Bedragere ɔ: Moses. Jesus og
Muhammed, som længe gik som et Værk, der
var forfattet i Kejser Frederik II’s Omgivelser.
(Litt.: Weiler, De tribus impostoribus [2.
Opl. Heilbronn 1870]; Reuter, »Gesch. der
religiösen Aufklärung im Mittelalter«, II
[Berlin 1877]).
L. M.
Impotens (lat.), egl. Afmagt, er i
Lægevidenskaben Betegnelse for manglende Evne til at
kunne udøve Samleje (impotentia coëundi). I
Juraen anvendes Betegnelsen I. fortrinsvis om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
