Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inca-Riget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Quito i Ecuador til Rio Maule i Chile og
mod Ø. til Andesbjergenes østlige Skraaninger,
hvis uigennemtrængelige Skove satte en
Skranke for Fjeldkulturen. Det umaadelige Omraade,
over hvilket I.-R. havde udbredt sin Magt, var
opr. beboet af mange forsk. Folkeslag, fl. med
en gl Kultur, og først set paa Baggrund heraf
naar man en Forstaaelse af I.-R. selv. Vort
Kildemateriale er dog meget uensartet. De
skriftlige omhandler hovedsagelig Bjergfolkene,
men den vigtigste, Garcilaso de la Vega’s
Comentarios reales er stærkt politisk farvet
[Lissabon 1609]; mere paalidelig er Cieza de Leon’s
Segunda parte de la crónica del Perú [Madrid
1880]. Derimod hidrører de vigtigste
arkæologiske Undersøgelser fra det ørkenagtige
Kystland, hvis salpeterholdige Jordbund har
bevaret selv Tøjer og Fjersager med friske Farver
til vore Dage. — Ved Ica, Nazca, Trujillo o. a.
St. ved Kysten har man Spor af en ældgammel
Kultur, i hvilken Metallernes Brug og Vævestolen
endnu ikke var kendt, men som allerede
udmærkede sig ved en ypperlig
Lerkar-Tilvirkning. Trujillo blev senere Brændpunkt for en
Kultur, hvis Bærere, Chimuerne (Yuncas), har
efterladt sig maaske den bedste Lerkar- og
Vævekunst, der overhovedet kendes fra
Amerika. Paa denne Tid var Metallerne kommet i
Brug, dog undtagen Jernet, til hvis Anvendelse
man overhovedet aldrig naaede i Syd-Amerika
før Columbus. Chimuernie drev et højt udviklet
Agerbrug med kunstig Vanding, opførte
anselige Byer (Chanchan, Pachacamac) og udbredte
efterhaanden deres Magt over store Dele af
Kysten. I Bjergegnene var Landet om
Titicaca-Søen Centrum for Aymara-Folket. Der findes
navnlig ved Tiahuanaco imponerende Ruiner
fra dette Folk. Den alm. Gravform er her
indtil 5 m høje, runde Stentaarne, der er halvt
dækkede af Jord (chullpas). Aymaraerne
forarbejdede Kobber og Bronze, men deres
Industri naaede kunstnerisk ikke saa højt som
Chimuernes. Ikke des mindre kan Indflydelsen af
deres Kultur spores saavel i Kystlandet som i
Bolivias Lavland, hvor I.-R.’s egen
Paavirkning aldrig naaede hen. — Det blev dog først
i I.-R., at der skete en Samling af alle
peruanske Folkeslag. Hovedfolket inden for dette
Rige var Quechuaerne. De stammer muligvis
fra Ecuador, men det var sydfra, fra Cuzco,
at de begyndte at udvide deres Magt. Det
skyldes maaske, at den herskende Quechua-Khan,
Inca, efter hvilken I.-R. har Navn, opr. selv
er indvandret fra det nær Cuzco liggende
Aymara-Omraade. I.’s Erobringstog synes først at
have taget Fart ret nær op ved Spaniernes
Komme, maaske først i Slutn. af 14. Aarh. De
ældre Kulturformer lykkedes det da heller ikke
I.-R. at udrydde, men med haard Haand fik de
dog paatrykt hele Riget et vist Fællespræg.
I.-R.’s Administration er overhovedet den
mærkeligste, det gl. Amerika kan opvise.
Imidlertid hersker der endnu betydelig Usikkerhed
m. H. t. Opfattelsen af Landets Styre.
Herskeren (capac-i.) var af en Slægt, som antoges at
nedstamme fra Landets Hovedgud, Solen, og
opfattedes af Spanierne som den enevældige,
selv guddommelige Fyrste. Hvorvidt det
passer, kan næppe med Sikkerhed afgøres. Man
synes at kunne paavise Spor af en
Samfundsordning, hvor Stammeraadet ejede den
afgørende Magt; men muligvis var den allerede
ved Spaniernes Komme et tilbagelagt Trin,
og saa meget kan i hvert Fald siges, at man
i I.-R. var saa nær Enevælden som intet
andet Sted i Amerika. Statsstyret var
gennemført til de mindste Enkeltheder. Den
ældgamle, sociale Enhed, Klanen, havde
aabenbart mistet noget af sin Bet. I St. f. var der
i alt Fald delvis traadt en Inddeling af Folket
i Grupper paa 10, 50 og 100 Familier, som dog
mange Gange faldt sammen med Klansystemet.
En Hærskare af Embedsmænd vaagede over
Samfundsordenens Opretholdelse. Opr. synes
hver Klan at have boet i en Landsby for sig.
Landsbyerne laa i det tørre Kystland ved
Floderne, i Bjergene spredt i Dalene, og bestod
af firkantede Ler- ell. Stenhuse, tækkede med
Straa. De uregelmæssigt tilhuggede Sten er
ofte sammenføjede med stor Kunst. Større
Byer fandtes ogsaa; man har anslaaet
Indbyggerantallet i Hovedstaden Cuzco til 50000.
Al Jord ejedes af Klanen. En Tredjedel
udlagdes til Solen (ɔ: Præsterne og til Brug
under Hungersnød), en Tredjedel til Capac-I.’en
(ɔ: til Embedsmænd og Hær) og endelig en
Tredjedel til Folket selv, der ogsaa maatte
varetage Dyrkningen af de andre Lodder. Ved
Hjælp af kunstig Vanding og paa kunstig
terrasserede Agre avledes Majs, Bomuld, Quinoa
og Kartofler, som her har deres Hjemsted.
Plov kendtes ikke, kun en Slags Spader. M. H.
t. Husdyr var man i I.-R. naaet videre end
alle andre Steder i Amerika, idet man holdt
Lamaer og de med disse nær beslægtede
Alpakaer, de første især som Lastdyr. Selv Jagten
paa de vilde Lama-Arter var organiseret og
turde kun drives ved særlige Lejligheder. Det
militære Styre var lige saa gennemført som
det civile. De undertvungne Folk fik i Reglen
Lov til at beholde deres Samfundsordning
under Opsigt af en I.-Statholder, men maatte
antage Soldyrkelsen og indføre Quechua-Sproget
For at skaffe Ro blev undertiden hele Grupper
af Undertvungne (mitimaes) flyttede til andre
Egne og sat til Opdyrkning af ufrugtbare
Strækninger. Vældige Fæstninger tjente som
Støtte for Hæren; endnu træffes mange
storartede Ruiner af kyklopisk Murværk
(Sacsahuaman ved Cuzco, Ollantaytampu o. m. a.).
Især beregnet for Hæren var ogsaa de med
stor Dygtighed anlagte Veje, hvor der med
regelmæssige Mellemrum fandtes Raststeder
for Statens Postløbere. Over Floderne førte
murede Broer ell. Tovbroer, udspændte fra
Bred til Bred. Det er overhovedet
Ingeniørkunsten, der betegner Højdepunktet af
Quechuaernes Industri. Hverken deres Lerkar ell. Tøjer
staar Maal med Kystfolkenes. Den alm. Dragt
vævedes af Bomuld ell. Uld og bestod for
Mændenes Vedk. af en ærmeløs Skjorte og
Kappe, medens Kvinderne bar en stor, af
Bælter sammenholdt Kjortel. Desuden brugtes
Pandebind og Sandaler. Af Metaller
forarbejdedes Guld, Sølv, Bly, Tin og Kobber; de sidste
blandedes til Bronze, der brugtes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
