Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - in coena domini - Ind. - Indaanding - Indalselven - Indaminer - Indanthren-Farvestoffer - Indavl - Indazin - indbildt Svangerskab - Indbinding - Indbrud - Indbrænding - Indbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og appellerer til et alm. Kirkemøde. Trængt
af Statsmagten lod Pave Clemens XIV ikke
Bullen oplæse 1770, og siden da er det ikke
sket; den er ikke blevet ophævet, men er
blevet moderniseret af Pius IX 12. Oktbr 1869 i
Bullen Apostolicæ sedis.
L. M.
Ind., Forkortelse for den nordamerikanske
Stat Indiana.
Indaanding, se Inhalation.
Indalselven, Flod i Nordsverige. Navnet I.
anvendes om Storsjöns Afløb, skønt det i selve
Egnen kun anvendes om Flodens nederste Løb.
I den øvre Del af Løbet har Floden forskelligt
Navn paa forskellige Strækninger. Det er
usikkert, hvilket af Storsjöns Tilløb der maa
betragtes som I.’s Kildeflod. Oftest regnes som
saadan et Vanddrag, der kommer fra SV. fra
Syl-Fjeldet; i dette findes det store Fald
Tännforsen. Større end den nævnte Kildeflod er
imidlertid en anden, som har sin Kilde paa
Sjækerhatten i Norge. Ved Udløbet af Storsjön
kaldes I. Krokoms-Elven. Den flyder først i
nordlig Retning, men bøjer saa af mod SØ. og
vedbliver at beholde denne Retning. Den har
de store Tilløb Långsaaen, Hårkan og
Ammeraaen. Noget før den sidstnævntes Indløb
udvider I. sig til Søen Gesunden og strømmer ud
af denne i de fem høje Krångedsfosser. Neden
for disse fandtes indtil 1796 Ragunda-Søen, 25
km lang, indtil 27 m dyb og endende med den
28 m høje Storfos, men ved en det nævnte Aar
foretagen Søtapning gennembrød Søen, øget
ved stærke Foraarsregnskyl, Dæmningerne og
tømtes paa to Timer, foraarsagende store
Ødelæggelser. Stedet, hvor Storfossen tidligere
fandtes, kaldes nu Døda fallet; i St f. Storfossen
dannedes den 15 m høje Hammarsfos, oven for
Ragunda Kirke. Ved Medelpad’s Grænse faar
I. et noget roligere Løb. Der findes rigtignok
Fosser, men disse kan passeres af særegent
konstruerede Dampbaade, der naar frem lige
indtil Utanede, 75 km fra Udløbet i Havet.
I. udmunder i den smukke Kringel-Fjord i den
botniske Bugt, 20 km N. f. Sundsvall, og
danner her et lille Delta. I. har skaaret sig sit
Leje i Dalgangenes løsere Jordlag, og bratte
Strandbredder, de saakaldte »nipor«,
forekommer ofte. I.’s Længde fra Storsjön er 207 km,
henved 400 km, naar man medregner en af de
ovenn. Kildefloder. Flodens Afløbsomraade er
26600 km2.
G. Ht.
Indaminer, en Række grønne og blaa
organiske Farvestoffer, der dannes ved Indvirkning
af Nitrosodimetylanilin paa Aminer, f. Eks. paa
Dimetylanilin, ell. ved Iltning af Paradiaminer
i Nærværelse af Monaminer ved alm.
Temperatur i neutral Opløsning. I. ell.
Fenylenblaat er den simplest sammensatte
Repræsentant for disse Farvestoffer; den opstaar ved
Iltning af en Blanding af Parafenylendiamin
og Anilin med Kaliumbikromat og danner
grønlig sorte, i Vand opløselige Krystaller.
Bindschedler’s Grønt og Toluylenblaat
er Afledningsprodukter af Fenylenblaat. I. er
meget ubestandige over for Syrer og
sønderdeles ved Overskud af disse i Chinoner og
Aminer. Af denne Grund finder de ikke tekn.
Anvendelse, men har teoretisk Interesse som
Mellemprodukter ved Fremstillingen af
Safraninerne.
(O. C). R. K.
Indanthren-Farvestoffer [-’tre’n-] er
overordentlig ægte Kypefarvestoffer af
Antrakinonrækken. Det vigtigste er
Indanthrenblaat, der faas ved Ophedning af
Diaminoantrakinon med Kaliumhydroxyd til 250° som
en blaa Deig, uopløselig i Saltsyre og
Natriumhydroxyd, men opløselig med brun Farve, i
Svovlsyre. I. farver Bomuld ægte blaa.
R. K.
Indavl, se Husdyravl, S. 913.
Indazin, C34H30N6Cl2, er et basisk Farvestof;
i fast Tilstand er det et bronzeglinsende
Pulver, som opløses i Vand med blaa Farve, og som
ligeledes er letopløseligt i Alkohol. Det farver Uld
blaat i surt Bad. Bomuld farves efter Bejdsning
med Tannin og Brækvinsten. Farven er ægte.
indbildt Svangerskab, se grossesse
nerveuse.
Indbinding, se Bogbinderi.
Indbrud er et af de Momenter, som
konstituerer grovt Tyveri i Modsætning til
simpelt Tyveri (se Tyveri).
A. Gl.
Indbrænding, se Keramik.
Ved I. forstaar man ved Fremstilling af
Fotogravureplader Smeltningen af et paa
Kobberpladen jævnt fordelt, tyndt Lag af
Asfaltpulver, hvorved der dannes et fint Korn paa
Kobberpladen. I Kemigrafien betegner man med
I. den Proces, hvorved man ved Smeltning af
Harpiks danner et beskyttende Lag over de
Dele af Metalpladen, der ikke skal angribes af
Ætsvædsken. I Fotokeramikken anvender man
I. til derved at fæste det overførte fotografiske
Billede; dette bestaar af Emaillefarve, der ved
passende Opvarmning smelter og danner et
fast Emaillebillede paa Keramikken.
C. E. A.
Indbygning, et Værk, der, hvor et Vandløb
reguleres for Skibsfartens Skyld, anvendes til
Indsnævring af Vandløbets Bredde paa Steder,
hvor denne er for stor. I et naturligt, ikke
reguleret Vandløb vil der ofte findes Steder,
hvor Vandløbets Bredde er større end den
normale, og hvor Dybden som Følge af den store
Vidde, hvorover Vandmængden maa brede sig,
er forholdsvis ringe; ved Regulering af et
saadant Vandløb, naar denne sker af Hensyn til
Skibsfarten, ønsker man selvfølgelig Dybden
paa saadanne Steder forøget, hvilket opnaas
ved at indsnævre Vandløbets Bredde, og dette
kan da blandt andet ske ved Opførelsen af et
System af I., Værker ell. Dæmninger, der fra
Vandløbets Bred føres ud i dette, hovedsagelig
tværs paa Strømretningen, i Alm. anbragte i
en indbyrdes Afstand lig Vandløbets normale
Bredde og alle liggende med deres yderste
Ender, I.’s Hoved, i den Linie, hvor man
ønsker, den ny Bred skal ligge. Rummet mellem
I. fyldes da i Reglen efterhaanden med Slik ell.
andre Bundfældningsstoffer, Vandløbets Vand
medfører, saaledes at Bredden lidt efter lidt
rykker ud til den ønskede ny Beliggenhed,
medens samtidig Vanddybden uden for I.’s
Hoveder tager til, dels p. Gr. a. den højere
Stand, Vandet indtager som Følge af
Indsnævringen, og muligvis ogsaa ved, at Vandet p.
Gr. a. Indsnævringen faar saa stor Hastighed,
at Bunden udskæres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
