Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 265 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inddigning - Inddæmning - indebiti solutio - Indebitum - Indecens - Indeciduata - Indeclinabilia - in defectu - Indefinitum - Indeklemning - indeklinabel - Indeks (Register) - Indeks (Matematik) - Indeksfejl - Indekstal - indelebilis character - Indelningsverket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Sluse). Som Eksempler kan nævnes I. i
Marsken langs Slesvigs, Holstens og Hollands
Kyster, i Ribe Marsk, langs Limfjordstangerne
paa begge Sider af Thyborøn Kanal, ved
Lollands og Falsters Kyst o. fl.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Inddæmning, dels selve Arbejdet, hvorved
Arealer inddæmmes, d. e. afskæres fra det
tilgrænsende Vand ved Dæmninger, dels selve de
herved vundne Arealer. En I. adskiller sig fra
en Inddigning derved, at det inddæmmede
Areal hovedsagelig ligger under det
tilgrænsende Vands normale Stand, saaledes at de I.
omgivende Dæmninger stadig virker. I. er
derfor altid Arealer, der før
Inddæmningsarbejdets Udførelse har været dækkede af Vand,
saasom Fjorde, Vige, Bugter, og Bortskaffelsen
af den overflødige Nedbørsmængde kan her
kun ske ved Pumpning. Det kan imidlertid
være af Bet. af Hensyn til Pumpeudgifterne at
reducere det Kvantum Vand, der bliver at
oppumpe. Dette kan ske ved, at det fra det
tilgrænsende højere Land kommende Vand
opfanges af en uden om I. ført Kanal, den
saakaldte Landvandskanal, der gives
direkte Afløb til Recipienten (Havet, en Sø e. l.).
Da Udgifterne ved Pumpningen ved
Anvendelse af Dieselmotorer ell. elektrisk Kraft (ofte i
Forbindelse med Vindkraft), i St f. som
tidligere Dampkraft, kan bringes betydeligt ned,
anvendes dog nu Landvandskanaler, der er
kostbare i Anlæg og ofte beslaglægger
betydeligt Areal, i noget mindre Grad end tidligere.
Tørholdelsen sker i Reglen enten ved
Kastehjul, Skruer (Vandsnegle) ell. (navnlig i de
senere Aar) Centrifugalpumper.

I Danmark er udført en Del saadanne I., der
dog gennemgaaende har vist sig mindre
rentable; de kendteste er: Lammefjorden c. 6000
ha, Kolindsund c. 25000 ha, Bogø I. ved
Nakskov c. 1100 ha og Botø Nor c. 8000 ha.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

indebiti solutio (lat.), Betaling af, hvad man
ikke skylder. Har man betalt noget i urigtig
Formening om at skylde det, har man normalt,
men ingenlunde altid, Ret til at søge det
tilbage, se condictio, S. 172.
K. B.

Indebitum (lat.), hvad der ikke
tilkommer en.

Indecens (lat.), Uanstændighed,
Usømmelighed; indecént, uanstændig, usømmelig.

Indeciduata [’en-]. Tidligere troede man at
kunne begrunde en Hovedinddeling af
Pattedyrene i Deciduata og I. ell. Adeciduata, efter
som der ved Fødselen løsnes en Del af Børens
fortykkede Slimhinde (Decidua), der bliver
hængende ved Fosterhinderne (Chorion) og som
en Del af Placenta (Moderkagen) føres ud med
disse, ell. en saadan Decidua ikke findes, idet
Fosterhindernes Trævler ved Fødselen kun
trækkes ud af de Fordybninger af Børvæggen,
hvori de sidder, saaledes at Skillelinien falder
mellem Væv stammende fra Moderen og fra
Fosteret. Forskellen viser sig imidlertid ikke
at være fundamental, men kun en Gradsforskel,
idet der findes Overgange, om end alle
Pattedyr med ring- og skiveformig Placenta har
Decidua, og de fleste andre er indeciduate.
(M. Ml.). R. Hg.

Indeclinabilia [’en-] (lat.) kaldes i
Grammatikken Ord, der mangler Kasusbøjning.

in defectu (nylat.), i Mangel af.

Indefinitum [’en] (gramm.), ubestemt
Pronomen.

Indeklemning (Incarceratio) er i
Lægevidenskaben den Tilstand, hvori en Tarm kommer,
naar den træder igennem en snæver Aabning,
hvorved baade Tarmindholdets Passage og den
fri Blodcirkulation i det indeklemte
Tarmstykke hindres. Almindeligst er I. ved de alm.
udvendige Brok; men af og til kan en lgn.
Tilstand indtræde ved, at Tarme træder
gennem indvendige Spalter ell. Aabninger i eller
mellem Underlivsorganerne ell. i Underlivets
Vægge, saasom i Mellemgulv. Der udvikler sig
da den som Ileus betegnede Tilstand;
saadanne indre I. henregnes ofte til og er
vanskelige at kende fra Tarmslyngning. Under
særlige Forhold observerer man ogsaa I. af
andre Organer end Tarm, f. Eks. Ægstok,
Testikel, Net, Ledmus.
E. A. T.

indeklinabel [’en-] (lat.), i Grammatikken
ubøjelig, som ikke lader sig bøje, deklinere.

Indeks [’endæks] (lat.), Register,
Fortegnelse (jfr Index); Viser, hvis Stilling man
kan aflæse paa en inddelt Kreds paa et
Instrument, f. Eks. paa en Teodolit ell. en Sekstant.
H. V. N.

Indeks [’endæks]. I Matematikken, hvor
Bogstaver bruges som Betegnelser for Størrelser
ell. Figurer, mangfoldiggør man Alfabetet ved
at forsyne Bogstaverne med eet ell. fl. Tal, I.
ell. Mærketal, hyppigst skrevne forneden til
højre (a₁, b₀₂, c⁽³⁾d). Det er fordelagtigt at
lade Betegnelser, der paa en ell. anden Maade
hører sammen, have samme Bogstav ell.
samme I., f. Eks. ved ligedannede Figurer at lade
en Figurs Punkter betegnes ved samme
Bogstav, medens man bruger samme I. ved til
hinanden svarende Punkter i forsk. Figurer;
man kan i det hele ofte i en Undersøgelse dele
Betegnelserne i Grupper som a₁a₂a₃ . . . a_n,
b₁b₂b₃ . . . b_n, o. s. v., med n Bogstaver i
hver, hvor saa Bogstaverne i en Gruppe i
Undersøgelsen kan ombyttes med Bogstaverne
med samme I. i en anden Gruppe. Ved
Bogstavbetegnelser for Størrelser, der afhænger
af et vist Antal, anbringes ofte Antallets Værdi
som I., f. Eks. naar s_n betegner Summen af en
Rækkes n første Led.
Chr. C.

Indeksfejl [’endæks-], den Fejl i Aflæsningen
paa en inddelt Kreds, som fremkommer
derved, at Indeks ikke har den rette Stilling i
Forhold til visse af Instrumentets øvrige Dele.
I. fremkommer f. Eks. ved Brugen af
Sekstanten, dersom Indeks ikke staar paa
Kredsens Nulpunkt, naar Spejlene er parallelle.
H. V. N.

Indekstal [’endæks-], se Priser.

indelebilis character, se character
indelebilis.

Indelningsverket [’in-], det i Sverige lige
indtil den nyere Tid benyttede System: at
fyldestgøre de forsk. Statsbehov ved Anvisning paa
Kronens Grundrenter ell. Tiende, at oppebære
direkte fra de Skatskyldige af paagældende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>