- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indenskærs - Indépendance beige, L' - Independence (Iowa og Kansas) - Independence (Missiouri) - Independencia - Independenter - Independent Order of good Templars - in deposito - Inder - Inderhavn - Inderlavning - Inderste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


indenskærs kaldes i en Skærgaards-Kyst
Farvandet mellem Skærene og Kysten. I.-Sejlads
kaldes Sejladsen i et saadant Farvand. Da
Søen er rolig i., benyttes denne Sejlads meget
af Smaaskibe og Passagerskibe.
C. B-h.

Indépendance beige, L’ [l-ædepã’dã.s-’bælз]
Belgiens mest udbredte Blad og et af de mest
ansete europæiske Blade, stiftet 1830 under
Navnet L’Indépendant, udkommer 3 Gange
daglig i Bryssel paa Fransk; liberalt. Det
udkommer tillige i to Ugeudgaver, L’Indépendance
internationale
(med et litterært Tillæg) og
L’Indépendance d’outre-mer (for det fjernere
Udland); endvidere udkommer en særlig
Ugeudgave for Handel, Industri og Pengevæsen,
Le Mouvement économique.
K. F.

Independence [indi’pendəns], 1) I. City,
By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 170 km NØ. f.
Desmoines paa venstre Bred af Wapsipinicon
River. (1910) 3517 Indb. I. er
Jernvejsknudepunkt. — 2) By i U. S. A., Stat Kansas, ligger
110 km VNV. f. Joplin. (1918) 12000 Indb. I. er
et vigtigt Jernbanecentrum.
G. Ht.

Independence [indi’pendəns], By i U. S. A.,
Stat Missouri, 15 km Ø. f. Kansas City, er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt, omgivet af et
frugtbart Opland, og har Mølledrift og
Fabrikation af Agerbrugsmaskiner. (1910) 9859 Indb.
I. blev grundlagt 1827. 1831-32 slog 1500
Mormoner sig ned i I., hvor de agtede at bygge et
Tempel; men de blev allerede 1833 fordrevne
af de andre Indb. Dog betragter Mormonerne
stadig I. som en hellig By.
G. Ht.

Independencia [indæpæn’dænsia], se Fray
Bentos
.

Independenter [’en-] (lat.) kaldes i England
og Nordamerika Tilhængere af den kirkelige
Grundsætning, at ethvert større ell. mindre
Antal af Kristne, der efter frivillig
Overenskomst samler sig til Gudstjeneste efter det
rene Evangelium, danner en Kirke med
fuldstændig Autonomi uden Afhængighed af Staten
ell. en mere omfattende Kirkeordning. Beg. til
den independentiske Bevægelse skete i Slutn.
af 16. Aarh. og skyldes Paavirkning fra de fri
sekteriske Samfund i Holland. De første Førere
var John Greenwood og Henry
Barrow
(efter hvem de undertiden kaldes
Barrowister), begge Fellows i Cambridge, som
1586 brød med Statskirken, hvorfor de blev
kastede i Fængsel og hængte. Robert Brown
var den første, som gav deres Lære Form,
men deres betydeligste Leder blev John
Robinson; han gav deres Lære et mere tolerant
Præg, hvorefter Kirkeordningen vel blev anset
for en vigtig Ting, medens man dog ikke
frakendte Kristne i andre Samfund deres
Kristennavn. Han indviede 1620 de første Udvandrere
(»Pilegrimsfædrene«), som søgte
Religionsfrihed i den ny Verden. Fra I. udgik ogsaa den
baptistiske Bevægelse, men det var dog langt
fra, at Flertallet af Menighederne sluttede sig
hertil. Statskirken forfulgte under Stuarterne
I. meget heftig; men derved hindredes ikke,
at Stemningen vendte sig mere og mere til
Gunst for dem, og de udbredte sig stærkt. Det
var navnlig fra dem, at Oppositionen mod Karl
I udgik, og baade Cromwell og Milton var I.
Under Cromwell’s Protektorat organiseredes
de independentiske Menigheder ved
Forsamlingen i Savoy 1658, hvorhen c. 100 Menigheder
havde sendt Repræsentanter. Her udstedtes
en Deklaration ang. Lære, Kirkeforfatning og
Kultusform, men selv denne fik ikke nogen
bindende Kraft for de enkelte Menigheder, og
om nogen independentisk symbolsk Bog kan
man ikke tale, men i Alm. fører Menighederne
streng Calvin’sk Lære; dog har enkelte af og
til vist unitariske Tilbøjeligheder. Ved
Toleranceakten 1689 blev I. i England befriede for
det ydre Tryk og har siden den Tid udviklet
sig kraftig. Da Navnet I. gennem
Religionskrigene er kommet noget i Miskredit, kaldes
de nu som oftest Kongregationalister,
disse danner Grundstokken bl. alle Englands
Dissenter. 1833 sluttede Kongregationalisterne i
England og Wales sig sammen og vedtog en
Bekendelse og en Menighedsordning, dog uden
forpligtende Gyldighed for den enkelte
Menighed. I Hedningemissionen har de ydet en
betydelig Indsats. (Litt.: H. M. Dexter, The
Congregationalism of the last three hundred
years
[1880]; The Congregational Year Book).
(H. O-d.). A. Th. J.

Independent Order of good Templars
[indi’pendənt-’åədər-əv-’gud-’temp£əz], se
Good-Templar-Ordenen.

in deposito (nylat.), i Forvaring, som
betroet Gods.

Inder, se Indien.

Inderhavn. Ved I. forstaas den Del af en
paa en aaben Kyst anlagt Havn, hvori Skibene
kan ligge fortøjede og losse og lade uden i alt for
høj Grad at blive generede af de igennem
Havnemundingen indtrædende Bølger. Mellem I. og
Havnemundingen indskydes et fra I. ved en
ell. fl. Indermoler, Havnepiere e. l. adskilt
Bassin, Yderhavn ell. Forhavn (se Havn), i
hvilken Bølgerne kan fortone sig og Fartøjerne
løbe Farten af sig, inden de træder ind i I.,
der saaledes er at betragte som den egl. Havn,
medens Yderhavnen danner en Slags Indgang
til denne.
J. M.-P.

Inderlavning. I Egne, der tidligere har
været dækkede af en Indlandsis, finder man hyppig
bag Randmorænerne store Lavninger, formede
som Halvdelen af meget flade Skaale. Disse
Lavninger, I. eller
Centraldepressioner, synes særlig at forekomme paa Steder,
hvor Isranden har dannet en bred, fremskudt
lunge, i hvis centrale Parti Isen har været
tykkest og derfor stærkest eroderende. Eks.
paa I. er Køge Bugt, Thisted og Livø
Bredninger samt de store kanadiske Søer.
J. P. R.

Inderste ell. Indsidder kaldes paa
Landet en gift ell. ugift Person af Almuen, der bor
til Leje hos en Gaardmand ell. Husmand, og
som, uden at have fast Tjeneste hos denne,
har sin egen Husstand. Efter D. L. 3—19—7 og
Frd. af 9. Marts 1838 § 5 var det forbudt
Fæstere at tage I. til Huse i Fæstegaarden, men
ved Loven af 4. Juli 1850 er dette Forbud
ophævet, for saa vidt angaar de Fæsteforhold,
der er indgaaede efter denne Lovs
Ikrafttræden.
H. Gr.

I Norge bestemmer Husmandsloven af 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free