Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indeterminisme - Index Florentinus - Index librorum prohibitorum - Indfaldsvinkel - Indfatning - Indfatninger - Indfrielse af andres Forpligtelser - Indfyring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. det andet, og ofte føler vi, efter at vi har
handlet, at vi i og for sig havde Mulighed for
at have handlet anderledes. Endvidere kan vi
føle vore Handlinger som udelukkende
betingede af og Udtryk for vor Personlighed, og
endelig kan vi, før Erfaringen belærer os om
det modsatte, mene, at »gode Beslutninger« kan
have afgørende Indflydelse paa vor senere
Adfærd. Der er principielt intet til Hinder for at
tyde deslige Erfaringer fra et deterministisk
Synspunkt.
Endnu en Faktor, der kan medvirke til
Antagelse af I., er Misforstaaelse af, hvad der
ligger i Determinismen, der bl. a. undertiden
forveksles med Fatalismen.
Edg. R.
Index Florentinus [’endæks-] (lat.), en
Fortegnelse, der findes foran i det florentinske
Haandskrift af Digesterne (se Corpus juris), over
de Forfattere, af hvem Brudstykker er optagne
i disse. Fortegnelsen er i øvrigt ikke helt rigtig.
Index librorum prohibitorum [’endæks-]
(lat. »Fortegnelse over forbudte Bøger«) er en
af den højeste kirkelige Autoritet udarbejdet
Fortegnelse over de Bøger, som er dogmatisk
ell. etisk farlige, og som derfor ikke maa
læses ell. ejes af troende Romersk-Katolikker.
Som Sandhedens og Sædelighedens Vogter har
Kirken altid søgt at regulere den aandelige
Produktion. Oldkirken forbød de Troende at
læse kætterske Skr, og Pave Gelasius
udfærdigede 496 Decretum de libris recipiendis vel non
recipiendis, der er en Slags Indeks. I
Middelalderen lod Kirken Kætternes Bøger brænde;
men efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse blev
det uoverkommeligt, og den begyndte da at
udfærdige Fortegnelser over de Bøger, som det
var forbudt de Troende at læse. Den første
I. l. p. udfærdigedes af Henrik VIII i England
1526, men samtidig lod Karl V lgn. udgaa i
Nederlandene, og Frankrig, Spanien og Italien
fulgte hurtig efter. Mest berømt blev den af
Univ. i Louvain udgivne I. l. p. (1546, 1550,
forøget 1558), som gik over i den sp. og den ital.,
ja endog i den rom. af 1559, der er den første
paa pavelig Befaling udfærdigede I. l. p. Paa
Kirkemødet i Trient udarbejdedes en ny I. l. p.
(1562—63), som blev kundgjort ved Bullen
Dominici gregis custodiam 24. Marts 1564, og
denne I. l. p. fik almen Gyldighed i Romerkirken
og er Grundlaget for alle de flg. indices. 1571
oprettede Pius V Indekskongregationen
(congregatio indicis), som i Forbindelse med
Inkvisitionskongregationen skal censurere den Litt.,
der paa en ell. anden Maade kan berøre Troen,
og sørge for ny Udg. af I. l. p. Ikke mindst i
19. Aarh. har Indekskongregationen haft travlt,
og 1900 udkom paa Leo XIII’s Befaling en ny
Udg. af I. l. p.; i den er fordømt 5000 siden
1600 udkomne Bøger, hvoriblandt Kant’s
»Kritik der reinen Vernunft«, Ranke’s
Pavehistorie, Sabatier’s »Frans fra Assisi« foruden alle
Zola’s Bøger. Ingen maa læse ell. eje de
Bøger, hvis de ikke vil ifalde en af Bispen for
hvert enkelt Tilfælde afpasset Straf; i særlige
Fald er Straffen Ekskommunikation.
Videnskabelig dannede og med teologisk
Dømmekraft udrustede Mænd kan faa Lov til for
deres Studiers Skyld at læse de forbudne Bøger,
naar de søger derom hos deres Biskop ell. hos
selve Indekskongregationen. — Ved Siden af
I. l. p. staar Indices expurgatorii, hvori
angives de Steder i Bøger, som maa stryges, for
at Katolske skal kunne læse dem. (Litt.:
Reusch, »Der Index der verbotenen Bücher«
[Bonn 1883—85]; Samme, »Die Indices libr.
prohib. des 16. Jahrh., gesammelt und
herausgegeben« 176. Bd af »Bibl. des litterarischen
Vereins in Stuttgart« [Tübingen 1886]; A.
Sleumer, Index Romanus. Verzeichnis
sämtlicher auf dem römischen Index stehenden
deutschen Bücher, desgleichen aller wichtigen
fremdsprachlichen seit 1750« [4. Udg. 1909]).
L. M.
Indfaldsvinkel, den Vinkel, som en Straale,
der træffer en Flade, danner med en Linie,
som i Indfaldspunktet staar vinkelret
paa Fladen. Ogsaa om et bevæget Legeme, der
træffer en Flade, kan Ordet I. bruges og bet.
da Vinklen mellem Banens Tangent og Linien
vinkelret paa Fladen gennem det trufne Punkt.
K. S. K.
Indfatning af ægte eller uægte Ædelstene,
en Ramme af Metal, der enten kun danner en
Ring om Stenens Rand, saa at der kan ses
gennem Stenen (I. à jour), ell. tillige omfatter
Stenen paa dens Bagside, saaledes at I. danner
en kun fortil aaben Kasse. I dette Tilfælde
anbringes ofte Folie i I. for at give Stenen
stærkere Glans ell. forandre dens Farve.
F. W.
Indfatninger (eng.: borders, fr.:
encadréments) kaldes i Typografien Typelegemer med
figurale Elementer (geometriske, vegetabilske,
sjældnere animalske) i St f. Skrifttegn paa den
ene Endeflade. Af I. kan der enten alene ell.
med andre Figurer og forsk. mønstrede og
umønstrede Streger dannes mere ell. mindre
kunstfærdige Omramninger om Sats. Af
praktiske Grunde er I. saavel paa Kegle som
Tykkelse indrettede til uden Sammenflikning med
andet Typemateriel at kunne danne
Omramninger, der gaar op i Cicero (12 Punkter).
E. S-r.
Indfrielse af andres Forpligtelser.
Retlige Forpligtelser kan i Alm. indfries af andre
end den egl. Skyldner, medmindre
Forpligtelsens personlige Karakter udelukker Opfyldelse
gennem andre. Fordringshaveren kan derfor
ikke vægre sig ved at modtage den skyldige
Ydelse fra den paagældende, medmindre ogsaa
Skyldneren modsætter sig Indfrielsen, og
Tredjemanden ikke har nogen selvstændig
Interesse i at indfri Forpligtelsen.
Indfrielsen vil i Alm. ske iflg. Aftale med
den egl. Skyldner, og denne maa da refundere
Indfrieren, hvad denne har betalt. Hvis en
saadan Aftale ikke foreligger, har Indfrieren
alligevel Regres mod Skyldneren, hvis han f.
Eks. som Kautionist har været forpligtet til
Indfrielsen, ell. han iøvrigt har haft særlig Anledning
dertil, f. Eks. naar en efterstaaende Panthaver
indfrier en foranstaaende Panteret for at
hindre, at Ejendommen sættes til Tvangsauktion.
Bortset fra disse Tilfælde har Indfrieren i Alm.
intet Regreskrav, saaledes at den egl. Skyldner
altsaa bliver helt fri for Forpligtelsen.
N. C.
Indfyring (til Skyts) bestaar af Melkrudt og
Kollodium ell. af Melkrudt udrørt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
