Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførsel - Indførsel - Indførselsforbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen 4 saakaldte Ridemænd [s. d.] i Forening
med Fogden), blev ført ind paa Ejendommen,
hvor han, som det hedder i et Aktstykke fra
1493 ang. I. i en Fæstegaard, blev sat paa
Gavlbænken, medens Fæstebonden fæstede
Gaarden af ham og lovede ham tro Tjeneste.
— Adgangen til at opnaa I. var opr. meget
indskrænket. Landskabslovene kendte endnu
ikke til Udlæg i fast Ejendom, og igennem
lange Tider gik Vejen dertil alene gennem en
Forfølgning med Rigens Rets Dele (s. d.),
hvilken var meget vidtløftig og omstændelig.
Først en Frd. 1. Juli 1623 gjorde Forandring
heri, idet den i Alm. aabnede Adgang til
Udlæg ogsaa i fast Ejendom efter Domme, afsagte
af de lokale Domstole, hos Adelige efter
Landstingsdomme, hos Uadelige efter
Underretsdomme.
P. J. J.
Indførsel. Ved et Lands I. forstaas den
Tilførsel til Landet af fremmede Varer, der
finder Sted ved Hjælp af den udenlandske
Handel. Denne kommer selvfølgelig først og
fremmest til at beskæftige sig med at indføre
saadanne Varer (Raastoffer, helt ell. halvt færdige
Varer), som vedk. Land enten slet ikke
frembringer ell. frembringer med større
Omkostninger end andre Lande, og det er af stor
økonomisk Bet. at kende saavel dens
Omfang som dens Værdi. Oplysninger herom
indeholdes i Landenes Handelsstatistik; i Danmark
meddeles Oplysning om de indførte
Varemængder paa Grundlag, af Toldvæsenets Opgivelser
i Stat. Departem.’s Statistik. Af betydelig
Interesse er det at konstatere, om I. sker til
Forbrug i selve Landet ell. til Genudførsel enten
i samme Skikkelse (i hvilken Henseende
Omsætningen paa de forsk. »Oplag«, i Frihavne
m. m. spiller en Rolle) ell. efter en foretagen
Bearbejdelse. Herom saavel som i det hele om
Indsamlingen af Oplysninger ang. I. henvises
til Handelsstatistik. Ved Behandlingen
af de enkelte Lande vil man dernæst finde
oplyst, hvor stor I. til hvert enkelt Land er
(jfr ogsaa Handel). — Med den stigende
Civilisation i den nyeste Tid, hvor navnlig
Kommunikationsmidlernes Udvikling har spillet en
stor Rolle, har I. overalt taget et meget stort
Opsving og omfatter alle Slags Varer, medens
den i tidligere Tid hovedsagelig beskæftigede
sig med faa og kostbarere Artikler. Dog
bevirker Landenes Toldpolitik, at I. ofte hemmes
i sine fri Bevægelser. I Længden maa Ind- og
Udførsel balancere; om den øjeblikkelige
Uoverensstemmelse mellem dem og om de
Forhold, der bevirker, at I. synes langt større
end Udførslen, jfr Handelsbalance.
M. K.
Indførselsforbud. Under Merkantilismen,
der var det herskende Toldsystem i den sidste
Halvdel af 17. Aarh. og i næsten hele 18.
Aarh., ansaas det for et Hovedformaal at
skaffe Penge til Landet, og der blev derfor lagt
Vægt paa gennem den udenrigske Handel at
tilvejebringe en gunstig Handelsbalance.
Udførselen søgtes derfor fremmet, og Indførselen
af fremmede Varer hemmet; en Undtagelse
dannede kun fremmede Raastoffer, der atter
kunde eksporteres i forædlet Stand til det
fremmede Marked. De virksomste Midler til at
hindre Vareindførselen fra Udlandet og dettes
Konkurrence var foruden høje Toldsatser
ligefremme Indførselsforbud, selv om disse
selvfølgelig samtidigt maatte bringe Toldens fiskale
Bet. til at ophøre. I. er derfor et gl.
Kampmiddel, der har spillet en stor Rolle i Europas
merkantilistiske Toldpolitik. Saaledes lagde t.
Eks. Colbert ved den fr. Tarif af 1667 en høj
Told paa fremmede Manufakturvarer, hvad der
bevirkede, at Holland 1671 udstedte I. mod
fr. Manufakturvarer, Vine og Cognac. Ved
Freden i Nijmwegen 1678 maatte Holland dog
atter hæve disse Forbud. Ogsaa i den eng.
Navigationsakt af 1651 fandt de merkantilistiske
Principper Udtryk, idet en Række Varer kun
maatte indføres til Storbritannien i eng. Skibe
ell. i det fremmede Lands egne Skibe, ligesom
der det flg. Aar udstedtes I. mod forsk. Varer fra
Holland og Tyskland. Et andet Eksempel fra
den eng. Toldlovgivning afgiver de Forbud, der
1697 og 1766 blev udstedte mod Indførsel af
fremmede Silkevarer. Disse Forbud, der opr.
var givne for at udvikle den Silkeindustri, der i
London var grundlagt af flygtede huguenottiske
Silkevævere, og som for øvrigt havde fremkaldt
store Indsmuglinger, blev først 1826 afløste af
en Værditold.
I Løbet af 18. Aarh. rejstes der imidlertid
saavel i Frankrig (den fysiokratiske Skole)
som i England (Hume og Adam Smith) en
stærk Bevægelse mod Merkantilismens
Anskuelser og Teorier, men der hengik dog
længere Tid, inden de nyere Teorier trængte
igennem. Englands Krige mod Frankrig 1793—1815
medførte endogsaa en Forøgelse af I., hvortil
som Modstykke kom Kontinentalspærringen fra
fr. Side, og endnu saa sent som 1820 stod det
eng. Forbudssystem paa sin fulde Højde. Der
eksisterede paa dette Tidspunkt ikke færre end
1500 Parlamentsakter med Ind- og
Udførselsforbud samt Toldanordninger, men det var
ganske vist ogsaa herfra, at den eng.
Frihandelsbevægelse (1820—60) tog Fart. Medens I.
allerede 1818 bortfaldt i Preussen og ogsaa var
ukendte i det tyske Toldforbund, eksisterede de
i Østerrig indtil 1851 for 63 Varesorters Vedk.;
i Frankrig bortfaldt de 1860. I Sverige havde
Toldtariffen af 1816 over 300 Ind- og
Udførselsforbud, Tariffen af 1824 endnu 174 I.,
hvoraf det sidste bortfaldt 1858.
S. A. som Navigationsakten gennemførtes i
England, fandt de merkantilistiske Principper
Udtryk i den danske Toldlovgivning ved
Toldrullen af 1651, og om end under forsk.
Svingninger førtes Principperne videre i de forsk.
Toldruller i 17. og 18. Aarh. Toldrullen af 1683
har saaledes bl. c. 700 Positioner c. 150 I.
Toldrullen af 1732 danner en Undtagelse, idet
den ikke indeholder I., men derefter kommer
Forbud og Toldforhøjelser igen i den flg.
Lovgivning. Toldrullen af 1762 har paa c. 1200
Positioner c. 170 I., og Forholdet er et lgn. ved
Toldrullen af 1768, der forbød Indførselen af
en Rk. Manufakturvarer og opretholdt de
ældre Forbud mod Kornindførselen. Den
Bevægelse, der navnlig gennem Adam Smith’s
Værker var opstaaet i England mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
