- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
277

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indianerterritoriet - Indianit - Indian rubber - indiansk Sommer - India Office - indicere - indiceret Arbejde - Indices - Indiciebevis - Indicium - indictments - in diem addictio - Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Indianerterritoriet var en Del af den
nuv. Stat Oklahoma i U. S. A. 1837 blev
det overladt Indianerne til fast Bolig, og
Regeringen forpligtede sig til ikke at forstyrre
dem i deres Besiddelse og holde de hvide
Kolonister borte. Efter Borgerkrigen, under
hvilken Indianerne delvis havde staaet paa de
Konfødereredes Side, bekræftedes disse
Rettigheder 1866, men ikke desto mindre blev
Oklahoma Apr. 1889 udskilt som et særligt
Distrikt og aabnet for Indvandring af hvide
Kolonister, og Regeringen fortsatte 1893 med at
aabne Distriktet Cherokee Outlet mod
NV. Hele I. tilhørte opr. Osagerne, hvis Tal
imidlertid nu er meget ringe, og Hovedmassen
af Indianerne tilhører nu de saakaldte »fem
civiliserede Nationer«: Cherokee mod NØ.,
Creek og Seminole i Midten,
Choctaw og Chickasaw langs Sydgrænsen;
men desuden forefindes der endnu fl.
Brudstykker af andre Stammer som Cheyenne,
Arapaho, Kiowa, Comanche, Wishita, Osage, Kaw,
Pawnee, Ponca o. a. De 5 Nationer har gjort
ret betydelige Fremskridt i Kultur, idet de dels
dyrker Majs, Hvede, Havre, Grønsager og
Bomuld, dels med Held har lagt sig efter
Kvægavl. De havde en Forfatning efter europæisk
Mønster, indtil hele I. 1907 forenedes med
Oklahoma, der samtidig blev ophøjet til Stat.
Nu har I. i høj Grad tabt Karakteren af at
have været en fredlyst Reservation, idet fl. og
fl. Ikke-Indianere tager Ophold i Landet. Se
i øvrigt Oklahoma.
(C. A.). K. B.-S.

Indianit, d. s. s. Anortit, se Feldspat.

Indian rubber [’indn-’rabə], se Kautsjuk.

indiansk Sommer, eng. Indian summer,
i Nordamerika Betegnelse for det klare og
milde Vejr i Septbr og Oktbr. — Opblussende
Ungdommelighed i en fremrykket Alder.

India Office [’india-’åfis], en Bygning i
London nær Udenrigsministeriet (Foreign Office)
og Westminster, i hvilken den øverste Styrelse
af Indien har sit Sæde. I Spidsen for I. O.
staar Statssekretæren for India. Han har et
Raad ved Siden. I. O. begyndte sin
Virksomhed 1860, da de Rettigheder, der tidligere
tilhørte East India Company, var gaaede over
til Kronen.
V. S.

indicere (lat.), anvise, angive, antyde.

indiceret Arbejde, se Arbejde, S. 934.

Indices [’in’-] (lat.) kaldes i Krystallografien
de Talstørrelser, der efter den saakaldte
Miller’ske Betegnelsesmaade benyttes til at angive
de forsk. Krystalformer hos en given Substans.
Idet man for hver Substans gaar ud fra 3
vedtagne krystallografiske Akser og en
»Grundform«, der af Akserne afskærer de 3 Stykker
a, b og c, angives Beliggenheden af enhver
anden Flade derigennem, at man for den
anfører 3 Tal, Fladens I.. der udtrykker, hvor
mange Gange de 3 Stykker, Fladen afskærer
af Akserne, er mindre end henh. a, b og c. —
I. er altid smaa hele Tal (sjælden større end
6) ell. 0; en Flades 3 I., stillede ved Siden af
hverandre, udgør Fladens Symbol; naar I.
er negative, plejer man at sætte Minustegnet
oven over Tallet.
(N. V. U.). O. B. B.

Indiciebevis, se Bevis, S. 147.

Indicium (lat.), en Omstændighed, hvorfra
man med en vis Rimelighed kan slutte til det,
som det gælder om at bevise.
E. T.

indictments [in’da^itməntsl, i den engelske
Straffeproces Navnet paa de til the grand jury
indleverede Anklageskrifter. Se nærmere
grand jury.
E. T.

in diem addictio er i rom. Ret Betegnelsen
for den Aftale mellem Køber og Sælger, at
Købet gaar tilbage, saafremt der inden for et
vist Tidsrum gøres Sælgeren et Tilbud paa
bedre Vilkaar, dog at første Køber kan
fastholde Handelen mod at give det samme, som
den ny vil give.
C. W. W.

Indien var i Oldtiden og Middelalderen
Betegnelsen for de lidet kendte Egne Ø. f. Indus.
Man henregnede hertil saavel For- og Bag-I.
som de ind. Øer, Kathai (Kina) og Zipangu
(Japan). Østkysten af I. antoges imidlertid af
Ptolemaios at ligge 43°, af Marinus fra Tyrus
endog 96° østligere, end den virkelig gør, og
paa Toscanelli’s Kort, hvilket Columbus
benyttede, angaves Afstanden mellem Asiens
Østkyst og de kanariske Øer til c. 90
Længdegrader, hvorfor Columbus, da han landede paa
Guanahani, antog, at han var kommet til et
Sted nær ved Mundingen af Ganges. Amerika
kom derved til at gaa under Navnet I., og
senere, da man opdagede Fejltagelsen,
betegnedes de ved Amerika liggende Øer som
Vest-I. i Modsætning til Ost-I., hvorved dog nu
kun forstaas For-I., Bag-I. og det indiske
Archipel
, medens Kina og Japan ikke
mere henregnes til I. (Litt.: Vivien de
Saint Martin
, Études sur la géographie
grecque et latine de l’Inde
[Paris 1858—60]).
M. V.

Historie. I. Ældste Tid. Skønt den
ariske Befolkning utvivlsomt er den yngste i
I., er det dog den, hvis Historie kan forfølges
længst tilbage; det er nemlig den, som har
været Bæreren af Kulturen i I. I det ældste
litterære Mindesmærke, Rigveda, træffer vi den i
Pandshab (maaske ogsaa i Kabulistan); den maa
være indvandret fra Nordvest og efterhaanden
have udbredt sig over den største Del af
Landet og hinduiseret det meste af Resten.
Riveda’s Alder er uvis (12—1400 f. Kr.?, men
sættes af mange meget længere tilbage). Vi
finder her ret udviklede Samfundsforhold, et
vidtfremskredet og vidtløftigt Offerritual, som
nødvendiggør en professionel Præstestand, der
lønnes med store Offergaver af Konger og
Rigmænd og rimeligvis allerede i det væsentlige
udgjorde en Kaste (se Bráhman,
Brahmán og Brahmaner). Der var mange
Smaastater under Konger. I de senere
vediske Skr træffer vi 4 Kaster, hvortil kommer
en større og større Mængde »Blandingskaster«,
som svarer nøjere til det nuv. Begreb »Kaste«
(jati). Statsordningen maa antages at have
været væsentlig den samme, som fremstilles i
Manu’s Lovbog o. l. Skr, og som i
Hovedtrækkene har holdt sig gennem Tiderne i de
indfødte Fyrsters Lande. Men vor Kundskab om
denne Tid er indskrænket til visse Sider af
den aandelige Virksomhed, som gik ud paa
Ritual og religiøse og filos. Spekulationer med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free