Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangelfulde, begynder fra c. Aar 600 at flyde
rigeligere. Under den berømte Kong Harsha
finder vi endnu en Gang hele Nord-I. forenet
under et mægtigt Scepter (606—648). Det var paa
denne Tid, at Hiuen-Tsang (s. d.)
foretog sin store Rejse næsten gennem hele I. (629
-45). Han og Fa-hien (399-414 e. Kr.)
giver os den bedste Skildring af Forholdene paa
den Tid (jfr Buddhisme, S. 207). — III.
Fra Muhammedanernes
Indtrængen til Stormogulerne (8. Aarh.—
1526). I 7. Aarh. angreb Araberne Sind og
havde det i fuld Besiddelse 711—50, men blev helt
fordrevne 828. 977 besatte den ghasnavidiske
Sultan Subuktigln Peshawar, og hams Søn
Mahmud den Store (998—1031) gjorde
(fra 1001) 17 Plyndringstog langt ind i I. og
gjorde en Del af Pandshab til en Provins af
Afghanistan. Dette var det første varige
Resultat af en Kamp om I., som førtes mellem
Muhammedanerne og Hinduerne i over 1000
Aar under den mest haardnakkede Modstand
fra Hinduernes Side. Hos Mahmud levede den
berømte Alberuni (s. d.), hvem vi skylder
de bedste Efterretninger om I. fra den Tid.
Landet N. f. Vindhya-Bjergene var delt
mellem 3 Grupper af Fyrster: Rajput’erne imod
V. (navnlig Tomara’erne i Dehli og
Chauhan’erne i Adschmir), Kejserdømmet
Kanyakubja (Kanauj) i Midten (under
Rahtor’erne) og de endnu dengang buddhistiske
Pala-Dynastier fra Behar til Ganges’
Munding. I Vindhya laa mod V. Kongeriget
Malava; i Midten og mod Ø. vilde Bjergfolk.
Paa Dekan var der 3 store Kejserdømmer
under Cera-, Cola- og Pandya-Dynastierne.
Buddhismen var forsvundet i de vestlige
Lande og uddøde efterhaanden helt i det egl. I.
Dette skyldes vel for en stor Del den kraftige
Opblomstring af Brahmanismen i dens nyere
Skikkelse (Hinduismen), ledet af en lang
Række store Reformatorer og Sektstiftere fra
c. 700 til vore Dage (f. Eks. Kumarila, 8.
Aarh.; Çankara, 9. Aarh.; Ramanuja, c. 1150;
Ramananda, 14. Aarh.; Kabir, 1380—1420;
Caitanya, 1485—1527; Vallabha-Svamin, c. 1520).
Det var henimod den Tid, da Sanskrit og
Prakrit afløstes af de nyere Sprog i det ariske
I. Under en Rk. muhammedanske (mest tyrk.
og afghanske) Dynastier (Ghasni 1001—1186;
Ghor 1186—1206; »Slavekongerne« 1206—90;
Khilji 1290-1320; Tughlak 1320-1414; Sayyid
1414—50; Lodi 1450—1526) erobredes Dehli
og Adshmir (1193; se Hindi, S. 479),
Kanauj (1194, Rahtor’erne og andre
nordindiske Rajput’er udvandrede og stiftede Stater
i Rajputana, som bestaar endnu), Behar
(1199), Bengalen (1203). »Slavekongerne«
og de senere Dynastier residerede i Dehli.
Under Altamsh (1211—36) udgjorde hele
Nordindien (N. f. Vindhya, inkl. Malava) et
særligt muhammedansk-Kejserdømme med
Hovedstaden Dehli. Mongolerne gjorde et Indfald
under Djengis-Chan; dengang blev de
standsede ved Indus, men hærgede senere
Pandshab i 43 Aar (1245—88) i Træk og
trængte senere atter og atter frem lige til Dehli. Man
havde ogsaa at kæmpe med vilde ind.
Stammer, Rajput’er og oprørske Vicekonger. Under
Khilji-Dynastiet underkastedes Dekan. Men c.
1340 gjorde de muhammedanske Vicekonger af
Bengalen (Hovedstad Gaur) og
Koromandel-Kysten sig uafhængige; ligesaa
Hindu-Kongerigerne Karnata og Telingana
(1344) og mange andre, bl. a. de
muhammedanske Statholdere paa Dekan. 1398 plyndrede
Mongolerne under Timur Dehli m. m., men
forlod I. næste Aar. Nogle af de sidste
Sultaner i denne Periode regerede kun over nogle
Kvadratkilometer omkr. Dehli. Paa Dekan
herskede Hindu-Kongeriget Vijayanagar
(1118—1565) over den sydlige Del; ved Siden
deraf stod først det muhammedanske
Bahmani-Dynasti (1347—1525; omtr. Landet
Haidarabad), og efter dettes Forfald 5 uafhængige
muhammedanske Stater med Hovedstæderne
Bidshapur (1489—1688), Golkonda
(1512-1688), Ahmednagar (1490-1636),
Ellichpur (1484—1572) og Bidar (1492
—1657); det var disse 5, der gjorde det af med
Vijayanagar i Slaget ved Talikot (1565).
Endvidere var uafhængige: Bengalen (med
Hovedstaden Gaur, 1340—1538 og 1576),
Gujarat 1371-1573), Malava (til 1531); alle
3 under muhammedanske Regenter. — IV.
Stormogulerne (1526—1857). Endelig
lykkedes det Mongolerne at blive Herrer
over I., idet Baber (Tamerlan’s Ætling i 6.
Led) slog Sultanen af Dehli Ibrahim Lodi i
Slaget ved Panipat (1526). Dermed begynder
I.’s mest glimrende Tid. De mongolske Kejsere
i I. af Timur’s (Baber’s) Æt kaldes sædvanlig
Stormogulerne. Den største af dem var
Baber’s Sønnesøn Akbar (1556—1605); han
herskede over hele Nord-I., ordnede
Forvaltningen, var meget tolerant i religiøs
Henseende (han søgte at indføre en ny Statsreligion
for at modarbejde den religiøse Splittelse) og
gjorde ingen Forskel paa Hinduer og
Muhammedanere. Hans Søn Shah Jahan (1628—
58) undertvang Ahmednagar (hvortil
Ellichpur hørte siden 1572) og gjorde
Bidshapur og Golkonda skatskyldige. Hans
Søn Aurangseb (1658—1707) undertvang
Sultanerne af Bidshapur og Golkonda;
Stormogulernes Rige havde under ham naaet
sin højeste Magtstilling; efter ham kunde det
ikke holdes sammen. Kun af Navn beholdt
Stormogulerne Riget; i Virkeligheden blev
Vasallerne og Provinsstatholderne uafhængige.
1713 grundede Asaf Djah Nisams
Rige ell. Haidarabad; 1720 gjorde Nabob’en
i Audh sig uafhængig. Den pers. Konge
Nadir Shah tvang ved at plyndre Dehli
Stormogulen til at aftræde ham sine Besiddelser
V. f. Indus (1739). Efter hans Bortgang gjorde
Afghaneren Ahmed Shah Durani af
Kabul (løsrevet 1738) 6 forfærdelige
Plyndringstog; Kejseren afstod ham Pandshab
(1752), og han slog Mahratterne ved Panipat
(1761). Befolkningens Lidelser var forfærdelige;
hele Grænsedistrikter var affolkede. I
Pandshab havde Reformatoren Nanak (1469—
1538) stiftet Sikh’ernes Religionssamfund.
Disse havde allerede siden Beg. af 17. Aarh.
haft ret alvorlige Konflikter med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
