Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Magt i I. og Englændernes farligste
Rivaler. Foruden den kgl. Linie (Sivaji’s
Efterkommere), som var indskrænket til de smaa
Fyrstendømmer Satara (til 1849) og Kolhapur
(bestaar endnu), eksisterede der 5 store
Mahrathuse: a) Peshva’en i Poona (til 1818),
nominelt staaende under Kongelinien og
Overhoved for de andre Mahrathuse, havde fra
1720 en Tid Overherredømmet over Dekan; b)
Bhonsla’en i Nagpur (1743—1853; med
britiske Residenter 1817—53) havde tillige Orissa
(1751—1803; siden 1765 væsentlig under
England) og en Tid Ret til chauth i Bengalen; c)
Sindhia i Gwalior (fra Beg. af 18. Aarh.,
bestaar endnu) og d) Holkar i Indor
(siden 1732; bestaar endnu), begge af lav Kaste,
havde Malava (siden 1736) og Landet fra
Nerbudda til Chambal (som de har endnu), og
efter Nederlaget ved Panipat lykkedes det
dem i 10 Aar (1761—71) at bemægtige sig
hele Landet mellem Pandshab og Audh (til
1804), hvorved de fik Kejseren i deres Magt
(1771—1804); e) Gaekwar’en i Baroda
(fra 1732; bestaar endnu) havde (og har til
Dels endnu) Gujarat (siden 1755) med
Halvøen Kathiawar. De andre Huses
Forhold til Peshva’en var ret indviklet, og der
var mange Tronstridigheder, som gav
Anledning til Indblanding fra Englændernes Side;
disse sørgede saa gerne for at sætte et Barn
ell. en dem ellers betimelig Prætendent paa
Tronen og selv overtage Regentskabet. Denne
Fremgangsmaade fulgte de for øvrigt overalt.
For at kunne holde deres Prætendenter paa
Tronen forpligtede Englænderne de saaledes
stillede Stater til at underholde et vist Antal
Tropper, som staar til Englændernes
Disposition, og huse en Resident med udstrakt
Myndighed for bl. a. at paase, at de nødvendige
Pengemidler til Tropperne er til Stede; i andre
Tilfælde krævede de Subsidier i Penge, som
kunde indløses med Landafstaaelser. Da
Fyrsterne ofte brugte fr. Tropper ell. fr.
Befalingsmænd, plejede man at stipulere, at de
ikke uden den eng. Regerings Samtykke maatte
tage Fremmede i deres Tjeneste. Klage over
daarlig Regering kunde ogsaa medføre
Indblanding og eventuelt Afsættelse. Endelig fulgte
Dalhousie (1848—56) det Princip kun at
anerkende en indfødt Herskers mandlige
Livsarvinger for berettigede til Tronen, ikke
adopterede Sønner; døde en Fyrste uden mandligt
Afkom, var Staten »forfalden«, og Folkets
Interesser krævede, at Englænderne inddrog den.
Englænderne førte i dette Tidsrum Krige med
Mahratterne (1779—81; 1802—04; 1817—
18), Maisur (1780-84; 1790-92; 1799),
Nepal (1814—15), Pindari’erne,
militærorganiserede Røverbander i Centralindien (1817),
Birma (1824—26; 1852), Bhartpur
(erobret 1827), Coorg (1834), Afghanistan
(1839-41; højst uheldig), Sind (1843),
Sikh’erne (1845; 1848—49). I Maisur havde Hyder
Ali sat sig til Opgave at forjage
Englænderne fra I.; han døde 1782; men hans Søn Tipu
(1782—99) fulgte i hans Fodspor; der var
Planer i Gære om Samvirken med Frankrig;
1792 maatte han afstaa Halvdelen af sit Land,
hvorved Englænderne fik Malabar,
Dindigul og Salem; han faldt ved Indtagelsen af
hans Hovedstad Seringapatam (1799);
Englænderne fik Kanara og Koimbatore,
Nizam og) Mahratterne et stort Stykke, Resten
tilbagegaves det gl. Hindu-Dynasti, som
Hyder Ali havde fortrængt. De vigtigste af
Englændernes øvrige Territorialudvidelser (ved
Krig ell. paa anden Maade) var flg.: 1781
Salsette, Elefanta og et Par andre
Smaaøer (fra Mahratterne); 1799: Tanjore
(mod Pension); 1800: Ceded Disitricts
(fra Nizam for Subsidier); 1801: Karnatik
(mod Pension), en Strækning mellem Ganges
og Gogra og Rohilkhand (fra Audh, i St
f. Subsidier); 1802: Distrikter fra Peshva’en
(for Subsidier); 1804: Doab’en mellem
Ganges og Djamna med Dehli og Agra,
Ahmednagar og Barotsh, Dele af
Gudjarat m. m., samt Cuttack i Orissa (fra
Mahratterne; derved kom Kejseren atter
under Englændernes »Beskyttelse« i St f. under
Mahratternes), medens Nizam fik Berar (fra
Nagpur); 1816: Kumaon m. m. (fra
Goorka’erne); 1817—18: Saugor, Darwa, Poona,
Nord-Konkan, Kandesh og
Ahmedabad (fra Peshva’en),
Nerbudda-Territoriet (fra Berar), og Adschmir (fra
Sindhia); 1826: Assam, Arakan og
Tenasserim (fra Birma); 1834: Coorg; 1843:
Sind; s. A.: Gwalior (fra Sindhia,
tilbagegivet 1886); 1845: Jalandhar Doab (fra
Sikh’erne); 1849: Pandshab (fra Sikh’erne),
Satara (»forfalden«); 1852: Pegu (fra
Birma); 1853: Jhansi og Nagpur (begge
»forfaldne«), Berar ell. Assigned Districts
(fra Nizam, for Subsidier); 1856: Audh
(»daarlig Regering«). Der gjordes overordentlig
meget for Landets Opkomst (Postvæsen,
Jernbaner, Telegrafer, Skoler, Skatteordning m. m.);
der blev gjort Endte paa Fyrsternes
Udvidelseslyster og indbyrdes Krige, og deres
Administration blev kontroleret, hvilket alt sammen
maatte komme Befolkningen til gode. Enkers
Opbrændelse (sati) blev forbudt 1829. Thags,
et hemmeligt og arveligt religiøst Broderskab
af Snigmordere, som var indbyrdes forbundne
og forpligtede ved en Ed til Gudinden Kali
og rejste om forklædte som Købmænd eller
Pilegrimme og hemmelig kvalte alle dem, de
kunde overkomme, blev udryddede (1826—35).
Men alle de ny Indretninger, ogsaa
Anneksionerne af »forfaldne« Stater og af Audh, synes
at have vakt Panik hos de Indfødte; de mange
afsatte Fyrster gjorde deres bedste for at
forøge Misfornøjelsen, og deres store Pensioner
gav dem rigelige Midler til at agitere;
Tropperne bestod væsentlig af Indfødte (sepoys),
men Adgangen til overordnede Stillinger,
baade civile og militære, var lukket for Inderne;
endelig var Patronerne til de bengalske
Regimenter blevne smurte med Svinefedt; til alt
Uheld var en stor Mængde af de dygtigste
Officerer borte for at anvendes i den civile
Administration i de annekterede Lande.
Under saadanne Forhold udbrød et frygteligt
Sepoy-Oprør (1857—59) i hele Nordindien,
gaaende ud paa at myrde alle Europæere eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
