- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
285

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indigo - Indigoblaasvovlsyre - Indigoblaat - Indigodisulfonsyrer - Indigoekstrakt - Indigofera

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

iltes i Luften omdannes til Indigotin.
Omdannelsen til Indigohvidt sker ved en Reduktion,
idet man som Reduktionsmidler kan bruge en
Blanding af Natriumhydrosulfit og Formalin
(Rongalitkypen), Jernvitriol og Kalk
(Vitriolkypen), Arsensulfid og Kali
(Opermentkypen), Gæring i Varmen
under Tilsætning af Klid, Krap, Vejd, Urin
e. l. (Vejd- ell. Pastelkypen),
Natriumsulfit (Hydrosulfitkypen) o. fl. Kypen
tilberedes af saadanne Stoffer, I. og Vand, og
efter at Reduktionen er forbi og Bundfaldet
har sat sig, aftappes den Ovenstaaende, klare,
gule Vædske, der i Farverierne kaldes
Indigokype ell. Blaakype. I denne dyppes
Tøjerne og ophænges derpaa i Luften,
hvorved der indtræder en Iltning, som frembringer
den blaa Farve. Kun under een Form benytter
man I. i Opløsning, nemlig som
Indigokarmin, der bestaar af Natriumsalte af
Indigomono- og disulfonsyre, der dannes ved
at opløse I. i koncentreret ell. rygende
Svovlsyre. Indigokarmin forekommer i Handelen
dels som en Dejg, dels som et Pulver (ogsaa
kaldet Indigotin) og anvendes dels til
Farvning af Uld og Silke (Sachsiskblaat),
dels til Blæk, Akvarelfarver o. l.

I. udmærker sig navnlig ved sin store
Ægthed, og dens Brug har af denne Grund tidligere
i de fleste Lande været lovbefalet til Farvning
af Militærklæde, men er efterhaanden delvis
blevet erstattet med Alazarinblaat. I.
fremstilles nu ogsaa ad syntetisk Vej (kunstig I.),
idet man f. Eks. omdanner Naftalin til
Ftalsyre, som derpaa omdannes gennem Ftalimid
til Antranilsyre. Ved Hjælp af Kloreddikesyre
omdannes denne til Fenylglycinortokarbonsyre,
som ved Smeltning med Alkali og Iltning giver
I. Ogsaa med Anilin ell. Toluol som
Udgangsmateriale kan man paa forsk. Maader
fremstille I. Skønt der nu fremstilles store
Mængder kunstig I., er det dog ikke lykkedes helt
at fortrænge den naturlige, af hvilken der ved
Aarh.’s Beg. indførtes henimod 10 Mill. kg til
Europa, hvoraf c. 7 Mill. fra Ostindien.

I. har været kendt og benyttet i Ostindien
i umindelige Tider, ligesom den har været
brugt i Ægypten for over 3000 Aar siden. Til
Europa er den blevet indført i alt Fald ikke
senere end paa Alexander den Store’s Tid og
ansaas her, lige til Marco Polo hjembragte
nøjagtige Oplysninger fra sine Rejser, for et
Mineral. I 16. Aarh. satte Hollænderne en
regelmæssig Indførsel i Gang til Europa,
hvorefter Forbruget tog uhyre til, til Trods for at
Indførselen i fl. Lande blev forbudt, da den
skadede den stedlige Dyrkning af Vejd (Isatis
tinctoria
).
K. M.

Indigoblaasvovlsyre [’en’-], d. s. s.
Indigosvovlsyre.

Indigoblaat [’en’-], Indigotin, C16H10N2O2,
(ell. C6H4.NH.CO.C:C.CO.NH.C6H4) er den
blaatfarvende Bestanddel af den naturlige Indigo,
som indeholder 40—90 % deraf; Resten
udgøres af andre Farvestoffer, saasom
Indigorødt, Indigogult, Indigobrunt, samt
Indigolim, et kvælstofholdigt Stof, der er
opløseligt i Vand og Alkalier, og endelig
uorganiske Askebestanddele; man kan fremstille det
af finpulveriseret Indigo ved at fjerne dennes
øvrige Bestanddele ved successiv Behandling
med fortyndet Saltsyre, Kali, Eddikesyre,
Alkohol og Vand; det faas dog paa denne Maade
ikke rent. Skal det fuldstændig renses, maa det
sublimeres ell., hvad der er endnu bedre,
overføres til Indigohvidt ved Behandling med
Reduktionsmidler, f. Eks. med Druesukker og
Alkalier, og af den alkaliske Opløsning udskilles
igen ved Iltning med Luft. I. kan ogsaa
fremstilles syntetisk, og denne Fremstilling foregaar
nu, navnlig i Tyskland, fabrikmæssig i
saadant Omfang, at Anvendelsen af og Prisen paa
den naturlige I. er trængt stærkt tilbage;
medens der saaledes 1890 i Indien var 1250000
acres i Brug til Indigokultur, var det
tilsvarende Areal 1914—15 kun 117000 acres, og
medens Værdien af den ifra Indien i 1896
udførte Indigo var 3,5 Mill. L. St., udførtes i 1911
kun for 225000 L. St. Samtidig gik Tysklands
Indførsel af Indigo ned fra c. 2 Mill. kg (til en
Værdi af 20 Mill. Mark) til 58000 kg (til Værdi
390000 Mark), medens dets Udførsel af kunstig
Indigo i samme Tidsrum steg fra 581000 kg
(til Værdi 6,3 Mill. Mark) til 33,35 Mill. kg
(Værdi 53 Millioner Mark).

Syntesen af I., der opr. skyldes Adolf v.
Baeyer
(1880), som benyttede Kanelsyre som
Udgangspunkt, udføres paa forsk. Maade,
afhængig af det oprindelige Udgangsprodukt;
som saadant har nu kun Naftalin, Benzol ell.
Toluol tekn. Bet. Naftalin iltes til
Phtalsyreanhydrid, der overføres til Phtalimid, dette
igen til Anthranilsyre, som kondenseres til
Fenylglycerincarbonsyre, der endelig overføres
til Indoxyl, som ved Iltning giver I. Benzol
omdannes til Anilin, der ved Kondensation
med Kloreddikesyre omdannes til Fenylglycin;
dette overføres ved Behandling med
Natriumamid til Indoxyl, der igen giver I.; Anilin kan
ogsaa med Svovlkulstof overføres til
Difenyltiourinstof, der ved Kaliumcyanid omdannes til
Hydrocarbondifenylimid, der overføres til
Isatinanilid, som ved Reduktion giver I. Toluol
omdannes til Nitrofenylmælkesyremetylketon,
som ved Reduktion spaltes i I. og Eddikesyre.

I. er et mørkeblaat Pulver, der ved Tryk
bliver mørkt kobberrødt og metalglinsende;
sublimerer man det, faar man det i
purpurfarvede rombiske Krystaller, dets Damp er
purpurrød. Det er uopløseligt i Vand, svage
Syrer og Alkalier, Alkohol og Æter; derimod
opløses det i rigelig Mængde af kogende Anilin
og udkrystalliserer heraf i mørkeblaa,
kobberglinsende Krystaller. Ogsaa varm
Terpentinolie o. a. Stoffer opløser I.; dettes Opløsning i
Kloroform viser en karakteristisk
Absorptionsstribe mellem D og d. Af fortyndet
Salpetersyre iltes I. til Isatin; ved Destillation med
Kali giver det bl. a. Anilin. Koncentreret
Svovlsyre omdanner I. til Indigosvovlsyre.
R. K.

Indigodisulfonsyrer [’en’-], se
Indigosvovlsyrer.

Indigoekstrakt [’en’-], se Indigo.

Indigofera L., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), fleraarige Urter,
Halvbuske ell. Buske med oftest uligefinnede Blade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free