Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indigofera - Indigofinke - Indigohvidt - Indigokarmin - Indigokype - Indigolit - Indigomonosulfonsyrer - Indigoplante - Indigopurpur - Indigosurrogat - Indigosvovlsyrer - Indigotin - Indigotinktur - Indigotryk - Indikan - Indikation - Indikativ - Indikator
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Smaablade er helrandede, og rosenrøde
til purpurrøde Blomster i Klaser fra
Bladhjørnerne. Af Støvdragerne er den bageste fri.
Bælgen er kugleformet ell. aflang, cylindrisk
ell. kantet. Henved 25 Arter i alle tropiske
Egne, særlig i Kaplandet og det tropiske
Afrika. Baade I. tinctoria L.
(Indigoplanten), en meterhøj Halvbusk med rosenrøde
Blomster og cylindriske Bælge, og I. Anil L.,
med sammentrykte Bælge, dyrkes som
Farveplanter i tropiske og subtropiske Egne (i
Europa indtil Neapel). Indigoplantens Hjemsted
er sandsynligvis Indien. Af de kort før
Blomstringen afmejede Planter udtrækkes det
berømte Farvestof Indigo, I. Dosua Hamilt.
(Himalaja) dyrkes som Prydplante.
A. M.
Indigofinke [’en’-] (Spizacyanea L.), en
nordamerikansk Finkeart, med pragtfuld blaa
Farve hos Hannen, medens Hunnen er mere
uanselig. Den føres i stor Mængde til Europa og
er en meget holdt Burfugl, yndet saavel for
sin smukke Dragt som for Sangen.
O. H.
Indigohvidt [’en’-], C16H12N2O2 ell. C6H4N.H.
COH.C:C.COH.NH.C6H4, opstaar ved Brintning
(Reduktion) al Indigoblaat i (alkalisk
Opløsning; som Reduktionsmiddel kan bruges
Ferrosalte, Druesukker ell. Brint in statu nacendi,
saaledes som den fremkommer ved visse
Gæringer af Kulhydrater; af den saaledes
dannede alkaliske Opløsning udfældes I. ved uden
Luftens Adgang at tilsætte Saltsyre. Det er
et graahvidt, glinsende Krystalpulver,
uopløseligt i Vand og fortyndede Syrer,
opløseligt i Alkohol og Æter. I tør Tilstand ilter det
sig langsomt i Luften, i fugtig hurtig; derved
dannes Indigoblaat.
(O. C). R. K.
Indigokarmin [’en’-], se
Indigosvovlsyrer.
Indigokype [’en’-]. Farvernes I. er den gule
alkaliske Opløsning, der indeholder
Indigohvidt (s. d.), og som opstaar ved Behandling af
Indigo med forsk. Reduktionsmidler i alkalisk
Vædske. Naar Tøjerne dyppes i Kypen og
derefter ophænges i Luften, udskilles der
Indigoblaat i deres Porer.
(O. C). R. K.
Indigolit, se Turmalin.
Indigomonosulfonsyrer [’en’-], se
Indigosvovlsyrer.
Indigoplante [’en-], se Indigofera.
Indigopurpur [’en-], se
Indigosvovlsyrer.
Indigosurrogat [’en’-], se Blaatræ.
Indigosvovlsyrer [’en’-]. Indigotin danner to
Sulfonsyrer; disse opstaar ved Indvirkning af
koncentreret Svovlsyre paa pulveriseret
Indigoblaat. Ryster man dette med c. 8 Dele
koncentreret Svovlsyre, indtil Blandingen er bleven
grønlig blaa, og hælder man derpaa det hele
i Vand, udskiller der sig
Indigomonosulfonsyre (Fønicinsvovlsyre, Indigopurpur,
Purpursvovlsyre), C16H9N2O2.SO3H, der vadskes
med saltsyreholdigt Vand og tørres ved 180°,
og som derefter danner en blaa Masse, der er
opløselig i rent Vand. Dens Salte er
purpurrøde og tungopløselige i Vand med blaa Farve.
— Opløser man Indigoblaat i 15—20 Dele
koncentreret ell. i 7—8 Dele rygende Svovlsyre,
hælder Opløsningen i Vand og filtrerer, faar
man en Opløsning af
Indigodisulfonsyre (Coeruleinsvovlsyre, Sulfindylsyre);
bringer man Uld ned i denne Opløsning, da
udfældes Farvestoffet; man opløser det atter i
kulsur Ammoniak og renser det ved at omdanne
det til Blysalt. Selve Disulfonsyren er en
mørkeblaa hygroskopisk Masse, som danner
mørkeblaa, kobberglinsende Salte. Alkalisaltene
gaar i Handelen under Navnet
Indigokarmin ell. opløseligt Indigoblaat; de
benyttes til Farvning og Trykning i surt Bad.
(O. C). R. K.
Indigotin [’en-], d. s. s. Indigoblaat.
Indigotinktur [’en’-] (Tinctura indici), en
filtreret Opløsning af 1 Del bedste Indigokarmin
i 50 Dele 30-procentholdig Vinaand. I. bruges
til Farvning af Spise- og Drikkevarer.
(O. C). R. K.
Indigotryk [’en’-], en fotografisk
Kopieringsmetode, hvortil der som lysfølsomt Stof
benyttes en Indigoforbindelse. Fikseringen sker ved
Hjælp af en Klorforbindelse og rent Vand.
C. E. A.
Indikan, det i Indigoplanten værende
Glykose-Glykosid af Indoxyl; ved Hydrolyse, bl. a.
ved Hjælp af et i Planten forekommende
Enzym, Indimulsin, spaltes I. i Glykose og
Indoxyl (se Indigo).
R. K.
Indikation (af lat. indicere, paabyde)
benyttes i Lægekunsten om det Krav, en
foreliggende Sygdom ell. et Sygdomssymptom stiller
m. H. t. Behandlingens Maade og Art. Man
taler altsaa om I. for operativ Behandling, for
dette ell. hint Medikament, denne ell. hin
Kurmetode o. s. v.; er der hos den Syge ell. ved
Sygdommen Omstændigheder til Stede, som
maa anses for at gøre det uheldigt at ville
anvende en Kur ell. et Middel, hvorom der
maaske ellers kunde være Tale, siges der at
være Kontraindikation mod Kuren ell.
Midlet, der altsaa ikke blot ikke er
indiceret, men endog kontraindiceret.
P. H.
Indikativ, se Verbum.
Indikator (lat.: Angiver) er et Instrument,
med hvilket man kan undersøge og
grafisk fremstille de Tryk, som til enhver Tid
findes i Maskiner og Apparater, der arbejder
med Luftarter og Vædsker under Tryk.
Instrumentets væsentligste Bestanddel er en Cylinder
i hvilken et nøjagtigt passende Stempel kan
bevæge sig. Stemplet paavirkes paa den ene
Side af en skrueformet Fjeder, paa den anden
Side af det Stof, hvis Tryk man ønsker at
kende. I Forbindelse med Stemplet — direkte
anbragt paa Stempelstangen ell. forbundet med
denne ved en særlig Mekanisme — findes en
Skrivestift, som optegner Stemplets
Bevægelser, altsaa Variationerne i Trykket, paa et
Stykke Papir, og den derved fremkomne Figur
kaldes et Indikatordiagram. I. er opfundet af
James Watt, som følte Nødvendigheden af at
være i Besiddelse af et Middel til at kontrolere
de Spændinger, som under en Dampmaskines
Arbejde fandtes i den lukkede Cylinder, men
Instrumentet er senere undergaaet ganske
væsentlige Forbedringer og Forandringer. I.’s
Hovedanvendelse er til at undersøge
Trykforholdene i Dampmaskiner, Dieselmotorer o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
